søndag den 25. marts 2012

SURDEJS PROJEKT

1 lliter surdej klar til brug

Et kig ned til den boblende  surdej


Det er faktisk ikke så svært at lave en surdejskultur som man måske skulle tro, det der er sværest er måske bare at man skal pusle lidt om den i en lille uges tid før man kan begynde at lave noget af den. Men når først man har gang i en surdej så kan man altså også lave brød i verdens klasse.


Surdej dag 1:

75 g mel og 75 g vand kommes i en beholder der kan lukkes helt tæt.
Mix det godt sammen således at man fanger de naturlige gærceller der er i luften og binder dem til mel og vand blandingen så man ender med en levende gær koloni.
Lad beholderen stå et lunt sted til dagen efter.
.

Surdej dag 2:

Idag rører man igen lige dele vand og mel  ind i surdejen, og lader den stå til dagen efter et lunt sted
.

Surdej dag 3:

Endnu en gang rører man igen lige dele vand og mel  ind i surdejen, og lader den stå til dagen efter et lunt sted
.

Surdej dag 4:

Man fortsætter for sidste gang med at rører man igen lige dele vand og mel  ind i surdejen, og lader den stå til dagen efter et lunt sted
.

Surdej dag 5:

Når man når til dag 5 burde surdejen være boblende og lugte syrligt, og nu er den klar til at blive brugt til at bage brød.

FØRSTE SKOLEDAG

Nu er jeg jo startet på kokkeskolen her i torsdags, så jeg ville lige smide et par billeder ind fra min første dag på skolen. Det var super fedt at starte op på uddannelsen jeg har drømt om hele mit liv, så da vi fik udleverede skabe til vores tøj og et knivsæt var jeg jo lige ved at danse rundt som en lille 5-åring der lige havde fået den bamse hun havde ønsket sig til jul.

Men nu er det jo en uddannelse så vi fik jo selvfølgelig også en bog udleveret, og jeg kunne simpelthen ikke dy mig så allerede dagen efter var den blevet læst igennem (i know kald mig bare stræber)
Men selvom jeg var ovenud lykkelig for at starte så var det alligevel lidt hårdt at skulle stå op klokken 5:30 får at kunne nå bussen til Slagelse så man kan møde kl. 8:20, så på vej hjem igen måtte jeg overgive mig og sove på vej hjem i bussen, og det tror jeg ikke er et enkeltstående tilfælde.

Mit fine røde skab fyldt med alt mit grej til køkkenet (jakke, bukser, sko, knive, fortykker og sidestykker samt hat

Knivsætter fra Victorinox som kom i en praktisk kuffert

Inside look til det velassorterede knivsæt
.
Nedeunder knivene var der et ekstra lille rum hvor der var tyndskræller, urtekniv og vinoplukker

Vi fik også en teori bog første skole dag der virkelig går i dybden med de forskellige grund tilberedningsmetoder

onsdag den 21. marts 2012

GOD MAD OG GODE VENNER



Nu hvor vi er flyttet er vi ikke bare kommet tættere på centrum, jeg er også så heldig at jeg stort set er blevet nabo til en af mine bedste veninder fra gymnasietiden (jeg tror der er en, måske to boligblokke imellem vores lejligheder) Og nu hvor i er ved at være kommet rigtigt på plads i vores lejlighed greb jeg chancen og inviterede min veninde og hendes kæreste over til lidt mad og hygge i går aftes hvor min søde kæreste havde bestilt flæskesteg med ovnkartofler.


Flæskesteg:
1 nakkekam med svær 
salt
½ - 1 l vand

Forvarm ovnen til 250 grader


Rids sværen med en skarp kniv og gnid den godt ind i salt.


Kom flæskestegen i et ildfast fad og stil den i ovnen i 15 min.


Efter 15 min skrues der ned til ca. 170 grader og der hældes vand ned ved siden af stegen.


Lad nu stegen stege i 2 - 2 ½ time (kig til den af og til for at sikre at den ikke steger tør)


Tag stegen ud af ovnen og læg den over på et skærebræt og lad den hvile i 10 - 15 min.


Af stegeskyen laves der hurtigt en brun sauce, kom skyen op i en kasserolle og drys den med 2 spsk. mel.


Lad melet langsomt falde ned til bunden af gryden af sig selv, når al melet er væk piskes saucen op ved middel varme indtil den begynder at tykne og blive godt varm. Smag til med salt og peber.


Efter stegen har hvilet skal den skæres i skiver


Ovnkartofler:

1 - 1½ kg kartofler
Olie
Salt
Evt. krydderurter

Kartoflerne skrælles og skæres i kvarte.

Vend kartoffelstykkerne i olie og drys dem med salt og evt. krydderurter.

Kom kartoffelstykkerne ned i en bradepande og steg dem i ovnen sammen med stegen i ca. 1 times tid (til de begynder at blive gyldne og sprøde)


Rødkålssalat:

1/4 hoved rødkål, fint snittet
4 - 5 appelsiner, fileteret
1 - 2 håndfulde hakkede valnødder

Alle ingredienserne vendes sammen i en skål og stilles på køl i ca. 10 min.
.

Bønne salat:

500 g tomater
2 - 3 store håndfulde bønner
½ rødløg
1/4 blok feta


Start med t koge bønnerne møre i letsaltet vand.

Imens bønnerne koger fint snittes løget og tomaterne skæres i kvarte.

Når bønnerne er kogte kommes de straks over i en skål med isvand.

Dræn bønnerne og vend dem sammen med tomaterne og løget i en skål.

Til sidst kommes der smuldret feta ned i salaten og det hele vendes lige sammen en sidste gang.

tirsdag den 20. marts 2012

2 x COOKIES OG LIDT BOLLER

Dagens udbytte: koldhævede boller, rosin og havre cookies, og chocolate chip cookies

Her i søndags følte jeg mig rigtig overskudsagtig i køkkenet og lavede en ordentlig spandfuld søde sager og nogle koldhævede boller der smagte så godt at de dårligt nok holdte til dagen efter.


Rosin og havre cookies
Chocolate chip cookies, der bliver ved med at være dejligt chewy (næste gang tror jeg at der skal en klat vaniljeis imellem to cookie - ala Ben & Jerry's

Rosin og havre cookies*
½ kop smør
1 kop farin
1/4 tsk. salt
1 æg
1 tsk. vanilje ekstrakt
3/4 kop mel
2 kopper havregryn
1 tsk. kanel
1/4 tsk. bagepulver
1/4 tsk. natron
1/4 tsk. friskt revet muskat nød
1/2 kop rosiner


Forvarm oen til 175 grader

I en stor skål piskes smør, salt og sukker sammen til det er kremet.

Tilsæt æg, vanilje og 1/4 kom vand og pisk det godt ind i smørret.

I en anden skål blandes mel, havregryn, kanel, bagepulver, natron og muskatnød.

Fold de tørre ingredienser ind i de våde indtil det er en samlet masse.

Nu skal rosinerne blandes ind i dejen, og så skal der ellers formes små kugler af dejen, ca. valnøde størrelse.

Læg kuglerne på en bageplade og tryk dem lidt flade, bag cookiesne i ca. 20 min. eller indtil kanten begynder at blive gylden


Chocolate chip cookies*
1 kop smør
1 kop farin
3/4 kop sukker
1 ½ tsk. salt
2 æg
½ spsk. vanilje ekstrakt
3 kopper mel
1 1/4 tsk. natron
½ tsk. bagepulver
2 kopper chokolade knapper (65 %)

Kom smør, sukker og salt i en stor skål og pisk det sammen til en homogen og blød masse.

Tilsæt æg og vanilje og pisk det godt samme.

I en anden skål blandes mel, natron og bagepulver

Kom de tøre ingredienser ned tilde våde og bland indtil dejen er lige nøjagtig blandet sammen.

Chokolade knapperne tilsættes.

Med en is ske laves der kugler af dejen som herefter placeres på et bagepapir

Flad kuglerne lidt ud (ca.  6cm i diameter) og kom dem derefter i fryseren indtil kagerne er frosne**.

Forvarm ovnen til 140°c

Bag kagerne i 20 – 22 min. eller indtil de begynder at blive gyldne rundt i kanten


* Opskrifterne på cookiesne er begge amerikanske og er derfor i kop mål, normalt ville jeg have konverteret dem før jeg skulle bruge dem, men nu har jeg anskaffet mig et kop målebærger så dette skridt ikke længerer er nødvendigt for mig.


** Nok det bedste tip jeg har fået når det gælder cookies, når man bager dem direkte ud af fryseren bevarer de deres chewyness selv dage efter de er blevet bagt. Denne chewyness betyder også at de ville være helt perfekte som is-sandwiches ala Ben & Jerrys' wich (to cookies med is imellem)

NO PAIN, NO GAIN



Jeg elsker min støbejerns gryde fra Le Creuset, den er tungt som et ondt år, den har livstids garanti, den holder helt fantastisk på varmen, og så har jeg fundet ud af at den er helt fantastisk at lave brød i.
Inde på Le Creusets hjemmeside faldt jeg over en opskrift på det de kalder "verdens bedste brød", jeg ville måske ikke gå så langt som at kalde det verdens bedste brød*, men godt der er det da stadig, så hvis man ligger inde med en støbejerns gryde der kan gå i ovnen så synes jeg da at man skal prøve at give sig i kast med den her opskrift for det smager virkelig godt - Men pas for guds skyld på, jeg kom til at glemme at gryden lige havde været i ovnen da jeg skulle vende brødet ud, så med mine små bare hænder fik jeg taget fat i håndtaget og det medførte at jeg måtte sidde med hånden i isvand resten af aftenen og tårene trillende ned ad kinderne. PLEASE DON'T MAKE THE SAME MISTAKE AS ME

Le Creuset Brød
6 dl vand
Et stykke gær på tørrelse med en ært
1 spsk. salt
2 spsk. honning
625 g hvedemel**

Rør gæren ud i vandet.

Tilsæt salt, honning og mel og rør dejen godt sammen, på nuværende tidspunkt kan man vise sin kreative side og komme revne gulerødder, nøder, frø eller andet i hvis man har lyst.

Dejen skal være blød og våd, sæt den nu til hævning natten over min. 12 timer.

Når dejen er færdig med at hæve vendes den 3 - 4 gange med en grydeske og sættes til hævning igenigen i et par timer i skålen.

Sæt støbejerns gryden på en rist og tænd for ovnen på 250 grader.

Når ovnen og gryden er varm kommes dejen ned i gryden.

Bag først brødet i ovnen i 30 min. med grydens låg på, derefter fjernes låget og brødet bager videre i 15 min. uden låg.

* I min bog er der næsten ikke noget brød der slår et godt nybagt surdejs brød


** En del af melet kan godt erstattes med groft mel eller havregryn hvis man vil have et mørkere eller grovere brød

OKSEKØDSWOK MED ØSTERSSAUCE



Jeg er fuldstændig pjattet med østerssauce som både marinade og som madlavningssauce, og hvis jeg er ude at spise på en restaurant der har mongolian bbq, ja så er der en ting jeg bare må have nemlig tyndtskåret og lynstegt oksekød med østerssauce. Men nu er det jo ikke lige frem fordi jeg ligger inde med en mongolian bbq i mit køkken, så når lysten er der til oksekød med østerssauce må jeg jo finde på alternativer,og med den her wokret kan jeg lyn hurtigt få mit øksekød med østerssauce fix.

Oksekødswok med østerssauce:
1 bøf pr. person (vi var 3)
Ca. ½ pose wokmix
4 - 5 spsk. østerssauce
1 pk. nudler pr. person
Lidt olie

Kog nudlerne i letsaltet vand indtil de er al dente.

Imens nudlerne koges skæres bøfferne i meget tynde skiver.

Varm wokken op, når den er næsten rygende var kommes lidt olie i wokken og oksekødet steges.

Når kødet er næsten stegt færdigt kommes grøntsagerne i sammen med østerssaucen.

Når grøntsagerne er gennemvarme burde nudlerne også være færdige, dræn dem og vend dem samen med kødet og grøntsagerne så de bliver godt dækket af saucen.

fredag den 16. marts 2012

NÅR BARNDOMSDRØMMEN GÅR I OPFYLDELSE


Som jeg skrev i et tidligere indlæg, så har jeg rendt rundt og været lidt ved siden af mig selv grundet usikkerhed om min  uddannelse som lærerstuderende da jeg var begyndt at tvivle på at det var rigtige valg for mig, og da jeg dumpede min 2. års professionsopgave efter en ellers bestået praktikperiode, ja så slog det da lidt af pusten af mig. Men det fik mig også til virkelig at tænke over mit liv på både godt og ondt, og efter mange lange samtaler med kæresten overtalte han mig til at prøve at søge ind på kokkeskolen, en drøm jeg har haft siden barnsben men noget jeg aldrig har turdet gøre noget rigtig ved. Men en ansøgning blev da sendt afsted og så måtte vi jo håbe på at jeg kom ind her efter sommerferien, men nej jeg kom ikke ind efter sommerferien.....

....Jeg fik et brev med posten og i det brev stod der at jeg var blevet optaget på det hold der starter her den 22. marts!!!!!! jeg turde virkelig ikke tro det men jo fra og med den 22. marts forlader jeg livet som lærerstuderende til fordel for livet som kokkelev. Det er virkelig en drøm der er gået i opfyldelse og endelig føler jeg at jeg er havnet på den rigtige gren i livet, og sådan en nyhed skulle da fejres her til aften med en af mine livretter der tilfældigvis også er en af kærestens livretter nemlig stegt flæsk med kogte kartofler og masser af persille sovs.


Stegt flæsk med persille sovs:

1kg røget flæsk, skåret i skiver600 g kartofler (skrællet vægt)1 bdt. persille, hakket1 spsk. smør1 spsk. mel3 - 4 dl mælk

Salt og peber


Skræl kartoflerne og kog dem møre i letsaltet vand

Imens kartoflerne koger steges flæsket over middelvarme (det skal nok vendes et par gange undervejs så det ikke brænder på)Når kødet er stegt laves der en opbagt sovs ved at smelte smørret og herefter røre melet ind i det.

Herefter piskes mælken langsomt ind i "smørbollen"Når sovsen begynder at tage form smages der til med salt og peber.

Til sidst tilsættes persillen og sovsen hældes over kogte kartofler

REJSEN FRA EN CREMET RISOTTO TIL SPRØDE FRITTER

En stor skål risotto jeg fik helt alene, nogle gange er det nu meget godt at bo sammen med nogle kræsne mænd



Alle har nok prøvet at blive serveret et eller andet nyt mad mens man er på ferie, jeg har især et ferieminde fra en tur til Rom der står klart i erindringen - nemlig mit første møde med risotto.

Det var som sagt under en ferie i Rom, og mens mine veninder og jeg rendte rundt og shoppede på livet løs faldt vi over en lille intim restaurant der lå lidt hengemt i en af Roms sidegader. Da det var omkring frokosttid faldt valget hurtigt på at det her skulle være stedet hvor vi skulle have frokost, og den dag i dag er jeg virkelig glad for at vi spiste her, for det var på denne lille restaurant at jeg fik min for første smag af det der vel nærmest kan betegnes som italienernes national ret, nemlig risotto ai funghi (svampe risotto)

Efter turen til Italien levede jeg næsten udelukkende af risotto da jeg kom hjem igen, men her på det seneste har jeg desværre ikke fået lavet den så meget, mest af alt fordi jeg bor sammen med to mænd hvor min kæreste er af den overbevisning at han ikke kan lide det, og hans bedste ven hader svampe mere end nogen anden grøntsag her på jorden - så det er ikke ligefrem fordi det kommer så tit på middagsbordet.
Men her den anden dag kunne jeg dog alligevel ikke dy mig da jeg var alene hjemme til frokost, så jeg fandt ingredienserne frem og lavede en ordentlig portion risotto... Måske blev den endda lidt for stor for jeg endte med en masse rester.

Som jeg sagde så endte jeg med en masse risotto rester, men jeg kunne altså ikke få mig selv til at smide det ud så det kom i en plastbøtte og kom i køleskabet indtil jeg fandt på noget jeg kunne lave af det.

Der imidlertid ikke ret lang tid før jeg kom på ideen at lave små risotto fritter, og selv om jeg var ret skeptisk på udfaldet* blev jeg dog positivt overrasket


De sprøde risotto fritter

Svampe risotto:
400 g risotto ris (man kan godt i en snæver vendig bruge grødris hvis andet ikke kan skaffes)
1 fed hvidløg
½ glas hvidvin
1 liter bouillon
Parmesan ost
2 spsk. smør
150 g friske svampe (eller 50 g tørrede svampe)
Peber


Hvis der bruges tørrede svampe lægges de  blød i ca. 30 min før de skal bruges.

Hak løg og hvidløg fint og svits det i e gryde med lave sider.

Kom svampene og risene ved og lad det stege med indtil risene begynder at suge fedtstoffet til sig.

Hæld vinen over risene og lad det meste koge væk.

Herefter tilsættes der en øsefuld bouillon, dette får også lov til at koge næsten væk (under omrøring)

Derefter tilsættes der endnu en øsefuld bouillon over hver gang den forgangne er kogt væk.

Rær rundt næsten uafbrudt i risene undervejs, de skal koge i næsten 20 min. i alt sådan så risene er al dente.

Lige inden risottoen er færdig smages den til med en klat smør, peber og parmesan.


Risotto fritter:
1 rest risotto
1 - 2 æg
1 stor håndfuld mel
Olie til stegning

Alle ingredienserne røres sammen i en stor skål til det har konsistens som en tyk dej.

Varm olie op i en stor pande, når olien er varm kommes der med en spsk. klatter af risotto ned i olien.

Steg fritterne ved middel-høj varmen i nogle minutter på hver side indtil de er gyldne og sprøde.

Lad dem dryppe af på fedtsugende papir og spis mens de er lune og sprøde


*Jeg er en af dem der har fået tudet ørene fulde om at man bare ikke kan lave noget af risotto rester og at hvis man ligger inde med det, ja så er det helt til hundene... Men jeg fik da vist nok lige modbevist dem :)

HØJTBELAGT UNDSKYLDNING MED BAGUETES ON THE SIDE

Søndagens aftensmad bestod af lune baguettes: en med kyllingesalat, bacon, tomat, agurk og salat og en med æggesalat, bacon, tomat, agurk og salat. Der ud over fik vi også kartoffelsalat med bacon og forårsløg

Wow det der med at blogge om den mad jeg har lavet inden for en rimelig tidsramme, det har jeg da bare overhovedet ikke kunne overholde siden vi flyttede ind i den nye lejlighed, så jeg må vist hellere lige få givet alle mine dejlige læsere en ordentlig undskyldning og sige "Det er altså ikke fordi jeg har glemt jer, eller har droppet madlavning fuldstændigt eller noget lignende (tværtimod) Det er lyder nok ganske kliché agtigt men der har virkelig været sus på herhjemme og der er sket en del omvæltninger, derfor har der ikke været den store tid til at opdatere bloggen.

For det første er der jo en masse ting der skal ordnes når man lige er flytte sammen med kæresten (og i mit tilfælde også kærestens bedste ven), alene det med hvordan man skal indrette sig kan godt gåhen og være lidt af en. Og for det andet, så har jeg også haft en del at tumle med på uddannelses fronten hvilket har resulteret i en del spekulationer om fremtiden og what not (såsom er livet som lærerstuderede egentligt noget for mig? har jeg en fremtid inden for det her felt? og hvis ikke, hvad hulen skal jeg så med mit liv?) Så jeg kan vist roligt sige at jeg har rendt rundt med lidt blande følelser her på det sidste, jeg mener jeg har både følt mig virkelig lykkelig og godt tilpas på grund af vores nye fælles hjem men min tvivl på om min uddannelse nu var den rigtige for mig har da givet lidt skår i glæden... oh well når jeg ved mere om hvad fremtiden bringer for Den Sultne Studerende så laver jeg en lille opdatering.

Men når nu man render rundt og er lettere rundforvirret i hovedet over livet og føler sig skidt tilpas, ja så skal man da ikke lade det gå ud over maven. Man skal derimod kæle lidt for den og sørge for at den får lidt lækkert mad at spise, for er man glad i maven så kan man næsten ikke undgå at humøret også sniger sig et par takker opad. Derfor tømte jeg i søndags køleskabet for ugens rester og tryllede dem om til lækre lune baguettes med hjemmelavet kyllingesalat og æggesalat,  og da vi også havde lidt kogte kartofler liggende lavede jeg også en hurtig kartoffelsalat til.

Kyllingesalat:
1 kyllinge rest*
1 stort æble
Salt og peber
1 lille håndfuld pistacie nødder
cremefraiche og lidt mayonnaise**


Hak kyllingekødet groft og kom det i en skål
Skær æblet i tern og hak nødderne fint g kom den ned til kyllingen
Tilsæt cremefraiche og mayonnaise og rør kyllingesalaten godt sammen
Smag til med salt og peber


Æggesalat:
6 hårdkogte æg
Salt og Peber
Karry
Cremefraiche og mayonnaise (se fodnote**)


Hak æggene og kom dem i en skål, jeg plejer at gøre det at jeg først skærer ægget i skiver på æggedeleren, derefter vender jeg hele ægget 180 grader og skære det i skiver på den anden led, på den måde får man hurtigt hakkede æggene i passende stykker til en æggesalat.
Derefter tilsættes cremefraiche og mayonnaise og æggesalaten røres godt sammen.
Smag til med salt, peber og karry


Kartoffelsalat:
1 rest kogte kartofler (jeg brugte ca. 500 g)
2 forårsløg
5 skiver ristet bacon
Salt og peber
1 dl cremefraiche
2 spsk. mayonnaise
Salt og peber


Rør cremefraiche og mayonnaise sammen i en skål og smag til med salt og peber.
Skær de kogte kartofler i store tern og vend dem ned i dressingen stil kartoffelsalaten til side og lad den trække i min. 10 min
Imens Kartoffelsalaten trækker skæres forårsløgne fint ud, og baconnet hakkes groft
Når kartoffelsalaten har trukket skal forårsløgne og baconnet vendes i


* Jeg havde i ugens løb stegt to hele kyllinger i ovnen, og efter vi var færdige med at spise dem pillede jeg alt det resterende kød af skroget før det blev smidt ud (ville have gemt det til fond men der var desværre ikke plads i fryseren) det var det kød der efter det var blevet groft hakket der endte med at blive lavet om til kyllingesalat


** Det er svært at sige præcis hvor meget cremefraiche der skal bruges da det meget kommer an på mængden af kylling. Men man kan jo prøve sig frem jeg kan godt lide en lidt cremet smag derfor kommer jeg altid først 1 ½ spsk. mayonnaise i min kyllingesalat, derefter spæder jeg op med cremefraiche indtil den ønskede konsistens opnås

fredag den 9. marts 2012

GRYDERET MED MEXICANSKE FORNEMMELSER


Nu har jeg jo lige været ude og for at have spenderbukserne på da min gamle computer brændte sammen, og selvom jeg da fandt en ny model der havde en nogenlunde pris, ja så var det da alligevel lidt af en stor uforudset udgift der ikke lige var blevet regnet ind i budgettet. Men når nu der røg en stor klat penge her i starten af måneden, så behøver jeg vel ikke at sige at der skal spares hvor spares kan for resten, og det var præcis fordi at der skulle spares at jeg kom på den her gryderet som i og for sig bare består af hvad jeg lige kunne finde rundt om i køkkenet - og lige med den her ret var jeg mere end tilfreds med mine rodede og godt fyldte køkkenskabe*


Spicy gryderet:

4 - 5 korteletter
Salt og peber
Mel
Oliven olie
1 løg
4 fed hvidløg
2 gulerødder
3 stængler bladselleri
1 chili i adobo sauce**
1 ds. hakkede tomater
3 timian kviste
2 laurbær blade
½ citron (saft og skal)
½ - 1 l kyllingebouillon
evt. lidt fløde eller cremefraiche

Krydr koteletterne med salt og peber og vend dem i mel.

Brun kødet i olivenolie i en tykbundet gryde.

Imens kødet bruner hakkes grøntsagerne fint.

Når kødet er blevet brunt tages det op af gryden og stilles til side, derefter er det grøntsagernes tur til at komme i gryden - sauter dem ved middelvarmes indtil de begynder at blive bløde.

Nu tilsættes de hakkede tomater sammen med timian, laurbær og skal og saft af en citron.

Kom kødet tilbage i gryden og dæk det med kyllingebouillon, lad det små simre i 2 - 3½ time.

Når kødet er blevet mørt tages det op af gryden og trækkes fra hinanden med to gafler, herefter kommes det tilbage i gryden og røres sammen med saucen - tilsæt evt. lidt fløde/ cremefraiche for at gøre retten lidt mere cremet samt mildne den lidt (1 stor chili var lige lidt rigeligt til min smag, så den skulle lige dulmes lidt)

Jeg valgte at servere den over dampede ris med en klat cremefraiche og lidt guacamole på toppen og lidt tortilla chips "on the side", men man kan jo servere den som man vil, jeg tror f.eks. at det ville være rigtig godt som fyld i en tærte eller over en portion blød og cremet kartoffelmos


* Jeg må hellere vise jer hvad jeg mener på et tidspunkt :)

** Chilier i adbosauce er et produkt der fås på dåse og består af nogle røgede chilier der er blevet lagt i en lækker lidt BBQ agtig marinade. Det kan dog nok godt være lidt tricky at finde chilier i adobosauce i et almindeligt dansk supermarked (jeg ved at jeg i hvert fald længe har kigget forgæves efter dem) men for et stykke tid side faldt jeg over en dåse i en lille  orientalsk købmand, så jeg vil da anbefale at man prøve at se om man kan få fat i en dåse i en orientalsk shop, ellers kan man erstatte dem med almindelige chilier og lidt røget paprika 

torsdag den 8. marts 2012

R.I.P - GOODBYE OLD FRIEND

Billedet er lånt fra Google

Så skete det der bare ikke måtte ske... min computer brændte sammen, så det betød at jeg i mit stille sind kunne hører alle de paniske stemmer råbe "Åh fuck alt mit skolearbejde!" og "Nooooo hvad nu med alt det jeg følger med i på nettet!" og sidst men ikke mindst råbte de også "Jamen for helvede altså nu kan jeg jo ikke opdaterer bloggen!". Heldigvis var stod det hele ikke så slemt til som jeg troede til at starte med, for på min eksterne harddisk havde jeg heldigvis en backup af alle mine dokumenter, alt min musik og alle mine billeder. Dog havde jeg ikke nået at lave backup af mine seneste køkkeneskapader der bl.a. bestod af den mexicanske karamelsauce dulce de leche,  så de billeder er desværre gået tabt :(   men på den anden side så betyder det jo at jeg har en meget god grund til at lave de fleste af tingene igen.

Men altså nu ligger landet jo sådan at jeg brugte min computer så sindsygt meget at jeg bare ikke kunne undvære den, hverken privat og da slet ikke på studiet, så jeg måtte skynde mig ud i den lokale Fona og snakke med de venlige ansatte om muligheden for at anskaffe mig en ny computer, og de havde heldigvis lige præcis én model tilbage af den computer jeg havde gået og små-savlet over i et stykke tid, og heldigvis var det ikke fordi at det var en mega dyr en af slagsen. Så uden videre omsvøb fik jeg ekspedienten til at finde computeren frem og vupti, så var jeg ellers på vej hjem igen med en ny computer under armen.
Men jeg må da indrømme at selv om det er ualmindeligt rart at kunne sidde og både arbejde og blogge igen, ja så savner jeg da min gamle computer, for den var virkelig speciel i mine øjne (måske fordi det var det første store køb jeg gjorde helt selv) så det er et trist farvel til min gamle ven, men tilgengæld er det et stort goddag til min nye computer, og jeg kan da kun håbe at den kommer til at være ligeså fantastisk som den gamle var

mandag den 5. marts 2012

ÆGGEKAGE MED ET STREJF AF MEXICO


Æggekagen kender vi nok alle til da det jo nok er en af de mormor retter der kan komme op på siden af bl.a. frikadeller og stegt flæsk med persille sauce, men æggekagen kan være så meget mere end bare den man husker fra barnsben med  flæsk, tomater og purløg. Som ret er æggekagen nok en af de mest tilforladelige jeg kender, den er hurtig at piske sammen, man kan bruge stort set alt som fyld og så kræver den ikke de store køkken færdigheder at få den bagt - alt i alt noget der betyder at man har med en ret at gøre der kan være den billigste i verden uden det går ud over smagen, og det er lige noget der passer en sulten studerende.
I går aftes var det da også lige nettop æggekage der stod på menuen her hjemme, og eftersom jeg havde noget tacokød liggende i fryseren* så  valgte jeg at køre fortsætte med de mexicanske vibes i min æggekage, så den blev krydret godt med både chili og spidskommen for at få de mexicanske nuancer til at træde mere frem

Mexicansk æggekage:
6 æg2 dl mælk
Salt og peber
3 tsk. chilisauce
1 grøn peber, i tern
2 løg, finthakket
2 fed hvidløg, finthakket
2 tsk. stødt spidskommen
2 tomater, i tern
2 ½ dl tacokød
2 - 3 håndfulde revet ost
evt. tomat skiver og hakket forårsløg til pynt


Pisk æg, mælk, salt, peber og chilisauce sammen og stil massen til side

Svits løg og hvidløg ved middel varme i ca. 5 min (de skal blive gyldne og næsten karameliserede, ikke brune)

Kom spidskommen over løgne og rø det hele godt samme.

Tilsæt peberfrugt tomater og kød og steg blandingen i ca. 3 min.

Hæld æggemassen over kødblandingen og steg æggekagen indtil den har næstensat sig.

Drys revet ost over æggekagen

Nu skal panden i ovnen ved 200 grader og æggekagen sal bages i ca. 10 min. eller indtil osten er smeltet og blevet gylden.

Man kan evt. lige pynte æggekagen lidt med tomater og hakket forårsløg inden den serveres

* Jeg plejer næsten altid at have lidt stegt hakket oksekød smagt til med mexicanske krydderier liggende i fryseren i tilfælde af at der skal laves hurtige nachos

søndag den 4. marts 2012

A PLATE FULL OF LOVE

Torsdagens tallerken med engelsk bøf, whisky sauce, salat og ovnkartofler

Wow jeg elsker bare at sidde og pløje igennem reklamerne i weekenden, specielt når man falder over sådan nogle fuldstændige latterlige gode tilbud. Her i uge 9 faldt jeg i Bilka's tilbudsavis over engelske bøffer til en flad 10'er: Det kunne jeg virkelig ikke stå for, så jeg hev fat i kæresten og sammen tog vi i Bilka for at købe bøffer, og jeg kan da nok roligt sige at vores fryser var mere end fyldt da vi kom hjem igen.

I køleskabet stod der en lille flaske med whisky sauce, og eftersom vi lige havde købt en masse bøffer, ja så kunne aftenens menu jo næsten ikke stå på andet en bøffer, ovnkartofler og whisky sauce (men bare for at det ikke skulle være alt for farve løst smed jeg også en hurtig salat sammen af hvad vi nu lige havde liggenen i grøntsags skuffen)

Torsdagens dessert var en stor tallerken med sprøde vaffelhjerter og syltetøj

For at forkæle de to dejlige drenge jeg bor sammen med blev der efter aftensmaden stillet en stor tallerken med varme og sprøde nylavede vafler på bordet sammen med et koldt glas jordbær syltetøj, og "oh boy" det var noget der gled ned med et smil.

Vafler:
250 g mel3 æg
100 g smeltet smør
½ l mælk
75 g flormelis
1 knsp. salt
3 tsk. vaniljesukker

Forvarm vaffeljernet

Pisk alle ingredienserne sammen til en sammenhængende dej*

Nu er det tid til at bage vaflerne, og så skal de ellers bare spise sammen med syltetøj eller hvad man nu har lyst til

* Konsistensen skal være lidt tykkere end pandekage dej
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...