BLÆR FRA SKOLEBÆNKEN

I dag er der ikke nogen opskrift at hente her på bloggen, til gengæld er der skruet max op for billed spam og food porn i langebaner. Jeg har nemlig knipset løs med kameraet i køkkenet her under 3. skoleperiode, og nu har jeg så mange lækkerier at dele med jer, at jeg simpelthen er nødt til at dedikere et helt indlæg kun til billederne herfra.

Det bliver nok også de sidste billeder fra mit tid som ernæringsassistentelev i får at se, for jeg har nettop fået udlevet min svendeprøve opgave som jeg skal bruge den næste uges tid på at skrive. Så nyd disse billeder, og vi ses på den anden side når jeg forhåbentligt kan kalde mig for færdiguddannet ernæringsassistent.

Her har vi en brie indbagt i filodej med appelsin syltede valnødder og syltede rødløg, jeg er ellers ikke så glad for ost, men når det bliver pakket ind i sprød og knasende dej...ja så er det en helt anden sag, for føj hvor var det lækkert 

s

Med udgangspunkt i en ganske lille råvarekasse kom den er røgede makrelsalat til at se dagens lys, den er her serveret med en blomkåls-urte puré, friske blomkåls skiver, glaskål, tomat concassé, sauteret rosenkål og sprøde makrelchips lavet på fiskens skind og sidst men ikke mindst er der også lige pyntet med diverse urter hist og her.

a

Min fortolkning af den klassiske dessert pære belle helene, i bedste efterårs stil var mit udgangspunkt skovens bunddække her i efteråret. Så desserten består af en myntepocheret pære, chokolade ganache med salt og chili, brændte hasselnødder, chantilly creme, pære chips lavet af pæres skral, friske blommetern og små grønne perler lavet af pocheringsvæsken 

s

Pandestegt laks med glas sprøde chips lavet af fiskens skind, syltet fennikel, blandet grøn salat og lun kartoffelsalat med en dressing af grovkornet sennep, olivenolie, æbleeddike og lidt salt og peber

<

En af mine livretter må helt sikkert være vitello tonnato, og selvom jeg elsker denne ret så var det faktisk først her under 3. skoleperiode at jeg endelig fik prøvet at lave den selv. Mend et bliver bestemt ikke sidste gang at jeg skal lave den.... MUMS! (men næste gang bliver det dog uden de ækle kapers som pryder toppen her.

s

En sund flæskestegs sandwich, ja de to ord hænger jo ikke nødvendigvis super godt sammen, men lige her gør de, for dette er en nøglehulsmærket flæskestegs sandwich med en fint snittet kålsalat, kogte kartofler og lidt sprødt bacon istedet for den fede svær, og så er den smurt med lidt sennep istedet for de federe sandwich spreads

s

En let blandet grøn salat, blomkåls mos, kogte kartofler vendt med lidt smør og hakket persille, og den absolut bedste og mest saftige kotelet jeg har lavet længe med fyld af fennikel, rosiner, løg og salvie. Ja den var faktisk så godt at jeg næsten overvejer at gentage succesen her i min svendeprøve.

CORDON BLEU 2,0

Klassisk kan man bestemt ikke kalde de her raviolier, men nogle gange så får man bare sådan en helt igennem crazy idé som bare skal afprøves. 

For det meste ender sådanne køkkeneksperimenter ikke altid lige heldigt, og mange af dem er af så underlig en blanding af ingredienser, at de aldrig bør se dagens lys igen. Men heldigvis sker det af og til at man ender med at stå tilbage med intet mindre end et lille kulinarisk mirakel.

z

Disse raviolier høre heldigvis til sidstnævnte kategori, og selvom de lige kræver at man smører ærmerne op og giver sig i kast med at lave egen pasta dej (jeg lover at det faktisk er nemmere end man skulle tro), ja så er de bestemt al besværret værd, for hold da helt magle hvor gør de her små basser én glad i maven når man har spist sådan en lille portion til aftensmad. 

Når det så er sagt, så er jeg nok alligevel nødt til at understrege at raviolierne på ingen måde GI venlige. Men nu så opskriften også dagens lys første gang sidst jeg var på et skoleforløb... altså små 4 måneder siden, og længe før eg fandt ud af at jeg var glukose sensitiv. Så selvom jeg ikke helt har knækket koden til at lave hjemmelavet fuldkorns pastadej endnu (hvilket betyder at der er lange udsigter til at jeg kan få de her guldklumper igen), så tænkte jeg at alle jer Sultne Studerende da ikke skulle snydes får en helt igennem sublim opskrift som smager af det sødeste fransk-italienske ægteskab.

Kylling cordon bleu ravioli - 4 pers:

150 g tipo 00 mel 

2 æg

Fyld:

250 g hakket kylling

1 tsk. salt

½ tsk. peber

1 æg

23 g rasp

½ tsk. oregano

1 tsk. persille, fint hakket 

½ fed hvidløg, fint revet 

40 g emmentaler, skåret i tern

88 g serano skinke, sprød stegt.

Kom melet på bordet, lav en lille fordybning i midten og slå æggene ud heri.

Pisk æggene let sammen og bland dem med melet lidt ad gangen.

Når æg og mel er næsten sammenhængende æltes dejen sammen til den er blød, glat og smidig.

Pak nu dejen godt ind i film og lad den hvile i 30 min. på mens resten gøres klar.

Mens dejen hviler laves fyldet ved at blande kylling med salt, peber, æg, oregano, persille, hvidløg  og rasp.

Når man har en sammenhængende fars steges der en lille prøve delle for at tjekke krydringen.

Drys nu lidt mel på bordet og rul dejen meget tyndt ud, dejen skal være så tynd at man kan se sin hånd bag ved den.

Skær nu dejen i rektangulære stykker, kom farsen i en sprøjtepose og sprøjt den på den nederste del af dejen. farsen skal være ca. på størrelse med en tsk. og der skal være 3 - 4 cm mellem hver klat.

Placer nu en osteterning og lidt sprødstegt skinke oven i hver fars klat.

Pensel dejens kanter rundt om farsen med vand og fold den æverste del af dejen over farsen og pres de to sider godt sammen og fjern alle luftbobler.

Skær nu mellem hver forhøjning, evt. med en lille udstikker.

Kog raviolierne i saltet vand i 5 min. til de kan flyde og vend dem i en god krydret tomatsauce du kan lave en selv, eller købe en god tomatsauce...jeg dømmer ikke.

Server evt, med lidt rucola vendt i olivenolie og citronsaft og top med lidt ekstra ost og skinke

CHICKEN PARM... MEATBALL STYLE

Jeg kom jo til at love alle jer Sultne Studerende derude at i nok skulle få opskriften på mit seneste køkkeneksperiment, nemlig min udgave af den klassiske amerikanske ret "chicken parm". I originalen kommer man tomatsauce i et ildfast fad, panerer et kyllingebryst, steger det, ligger det ned i saucen og til sidst kommes der lidt mozzarella på toppen, og så smides hele herligheden en tur i ovnen for at gratinere.

Men i kender mig jo godt nok til at vide, at jeg næsten aldrig lan lade en opskrift være som den er, derfor fik min udgave af "chicken parm" da også et en lille makeover som gav den gamle klassiker nyt liv i form af små panerede kyllinge kødboller med en kerne af oey gooey smeltet ost, som jeg serverede oven på al dente pasta sammen med en kraftig tomatsauce. Det var virkelig lækert, og uden at tage munde alt for fuld, så tror jeg næsten også at min opskrift slår originalen.

Det er selvfølgelig ikke en ret som stemmer helt vildt godt overens med det at spise efter GI, jeg mener både paneringen på kødbollerne og den hvide pasta får jo blodsukkeret til at flippe helt skråt. Men nu er retten jo også blevet til før jeg ændrede kostvane, og for de af jer som har et normalt blodsukker synes jeg bestemt at i skal hoppe om bord i den her opskrift på "chicken parm" som i får den i dag, for det var et super lækkert, og ret simpelt måltid.

Det er bestemt også en ret som kommer på menuen igen herhjemme, men næsten gang vi får den bliver det naturligvis med fuldkorns spaghetti og med en panering med et lavere GI... hmmm....måske en blanding af  kokosfibermel og kokosmel, rugmel eller måske endda den snu LCHF panering som består af knuste poppede flæskesvær (I know det lyder mærkeligt på alle punkter, men det er nok også derfor jeg bliver lettere draget til at teste den her form for panering... yes, yes she's a bit of a freak in the kitchen)

Men nu tilbage til opskriften, den får i da lige. Jeg har valgt at give jer den præcis som vi fik den, så må det være op til jer selv om den skal modificeres så den bliver lidt grovere eller ej.

Chicken parm meatballs:

500 g hakket kyllingekød

1 kugle frisk mozarella 

100 g rasp

50 g mel

Salt og peber 

Olie til at fritere i

Varm olien op i en kasserolle 

Skær herefter osten i 12 stykker 

Herefter deles kødet også i 12 portioner.

Form nu hver portion kød til en kugle, tryk hver kugle flad og kom et stykke ost i midten.

Tryk nu kødet sammen rundt om osten så den er helt pakket ind.

Nu blandes raspen med melet og krydres med salt og peber.

Rul nu hver kødbolle i rasp-mel blandingen og friter dem i olien til de er gyldne og sprøde uden på, og gennemstegte i midten 

Marinara sauce:

Lidt oliven olie

1 løg, fint hakket

4 fed hvidløg, fint hakket 

2 dåser hakkede tomater, med hvidløg

1 chili, finthakket 

1 lille håndfuld basilikum blade, fint hakket 

Salt, peber og sukker

Varm olien op i en dyb pande og svits løg g hvidløg heri. 

Når løgene begynder at tage lidt farve tilsættes tomater, chili og basilikum.

Knus tomaterne med bagsiden af en ske og lad saucen simre ved svag varme i 10 - 15 min til den bedynder at tykne.

Smag til med salt, peber og sukker og server saucen til pasta, på pizza, til at dyppe hvidløgs brød i om meget andet.

ET MÅNEDLANGT KØKKENEKSPERIMENT

Jeg er en stor fortaler for spiselige gaver, så det kom nok ikke som nogen stor overraskelse for min familie da de hver især fik en lille goodiebag med spiselig lækkerier til jul. Jeg havde nemlig haft travlt i køkkenet med både at lave dulce de leche, samt at lave to varianter af den klassiske italienske likør lemoncello. Ja for det var altså bare ikke udfordrende nok at kaste sig ud i at lave en klassisk citron likør, næ nej jeg skulle da være ekstra kreativ og lavede både en clementin likør (fordi de små orange skønheder jo er i højsæde i december) og en vanilje likør (fordi jeg stod med en masse vanilje stænger som ellers ville blive smidt ud... yeah right som om jeg tillader a det sker)

Det var faktisk også rimelig nemt at lave de her likører, selvom det dog var en ret langsommelig affære. De består nemlig kun af vodka, smagsgivere (i mit tilfælde clementin og vanilje) vand og sukker.

Resultaterne blev faktisk ret gode og  selvom ventetide var lang vil jeg da bestemt mene at det var en af de bedre spiselige gaver som jeg har givet ud, ja jeg overvejede faktisk et kort øjeblik om jeg virkelig skulle give dem bort eller bare beholde det hele selv. 

Hvis I har lyst til at begive jer ud i at lave jeres egne likører (om det så er med den traditionelle citronsmag, lime smag eller noget helt tredje) så betaler det sig helt sikkert at være tålmodig også når man skal smage på varerne, det var jeg desværre ikke. Næsten lige efter at jeg havde blandet den varme sukkerlage sammen med vodkaudtrækket tænkte jeg "det her kan jeg da godt lige smage på, altså bare for at få en fornemmelse af hvad det kommer til at smage af" Men, men, men det skulle jeg aldrig have gjort, for det smagte hæsligt, ja jeg var faktisk klar til at kyle hele badulje ned i afløbet. Og hvis ikke C havde kommet en meget hysterisk Sulten Studerende til undsætning endte historien såmænd også her, men C stormede ud i køkkenet og nåede at rede de våde varer ved at insisterer på at vi lige skulle komme dem på køl og smage på dem en ekstra gang før vi smed dem ud. Og som sagt så gjort, og ved i hvad manden havde sgu ret, for de før så hæslige drikke smagte nu ganske glimrende og jeg har ladet mig fortælle at de bare står og bliver endnu bedre med tiden... bonus!

Nu gav jeg jo det meste væk i gave, men jeg har da stadig en lille flaske af både vanilje- og clementin likøren stående i køkkenskabet, og ud over at nyde et lille glas i ny og næ, så har jeg også en idé om at de kunne blive ret gode i bagværk, hvis resterne ellers kan få lov til at holde så længe ;). For i og for sig fungerer de jo som nogle søde essenser som kan pifte de fleste kager op på igen tid, og en enkelt appelsinkage eller lignende drislet over med den her clemnocello skal det altså nå at blive til inden lageret er helt tomt

Clemoncello ca. 1 liter:

1 flaske vodka på 750 ml

15- 20 clementiner, det kommer lidt an på ens personlige smag

600 ml vand 

400 g sukker

Du skal også bruge:

En stor beholder til at lade smagsgiveren trække i vodkaen, jeg brugte en stor sodavands flaske 

Mindre flasker til opbevaring af den færdige clemoncello

Brug helst økologiske clementiner til den her opskrift, men hvis dette ikke kan skaffes så sørg for at vaske clementinerne så godt som muligt.

Start med at rive clementinerne* og sørg for at der absolut ikke kommer noget af den bitre hvide del af skallen med, det vil nemligogså gøre den færdige likør bitter.

Kom nu den revne skal i den store beholder, hæld vodkaen over og skru låget stramt på.

Nu skal man bare vente i små 20 - 45 dage før man kan gå videre med opskriften, men det gør bestemt ikke noget hvis man ryster beholderen af og til men man venter**

Efter 20 - 45 dage kan man færdiggøre likøren ved at lave en sirup af sukker og vand, man tager simpelthen og kommer vand og sukker i en gryde, røre det lidt sammen hvorefter man varme det op ved middel varme indtil sukkeret er helt opløst.

Si nu clementin skallen fra og bland vodkaen sammen med siruppen.

Kom nu clemoncelloen i nogle rene og skoldede flasker med låg, og hvis det skal være helt rigtig skal den stå i yderligere 20 - 45 dage og trække. Det havde jeg altså bare ikke lige tålmodighed til, så jeg log dem bare køle af og så var den ellers i vinkel, men hvis i har lyst og tålmodighed så prøv endelig at lade den trække efterfølgende og smid gerne en kommentar nedenfor så jeg kan hører hvodan det bliver.

Vanicello ca. 1 liter:

1 flaske vodka på 750 ml

15- 20 vaniljestænger***, det kommer lidt an på ens personlige smag

600 ml vand 

400 g sukker

Du skal også bruge:

En stor beholder til at lade smagsgiveren trække i vodkaen, jeg brugte en stor sodavands flaske 

Mindre flasker til opbevaring af den færdige vanicello

Kom vaniljestængerne i den store beholder, hæld vodkaen over og skru låget stramt på.

Nu skal man bare vente i små 20 - 45 dage før man kan gå videre med opskriften men det gør bestemt ikke noget hvis man ryster beholderen af og til men man venter**

Efter 20 - 45 dage kan man færdiggøre likøren ved at lave en sirup af sukker og vand, man tager simpelthen og kommer vand og sukker i en gryde, røre det lidt sammen hvorefter man varme det op ved middel varme indtil sukkeret er helt opløst.

Si nu vaniljestængerne fra og bland vodkaen sammen med siruppen.

Kom nu vanicelloen i nogle rene og skoldede flasker med låg, og hvis det skal være helt rigtig skal den stå i yderligere 20 - 45 dage og trække. Men ligesom med clemoncelloen var tålmodigheden ikke eksisterende, så jeg log dem bare køle af 

*Man skal kun bruge clementin skallen til den her opskrift, men smid endelig ikke resten af frugten ud, pres enten saften og dik den,spis resten af frugten som den er, eller prøv at bruge resten af frugten til den her clementin kage 

**Jo længere man venter jo bedre skulle likøren blive.

***Det er måske lidt halv dyt for ikke at tale om ekstravagant at bruge hele vaniljestænger bare til en likør, gem istedet vaniljestængerne fra du har bagt med kornene Der er nemlig stadig massere af smag i stængerne som kan trække ud i vodkaen

YOU CAN'T WIN 'EM ALL

En pastaret for osteelskere som sagtens kan stå alene, men som bestemt ikke tager skade af at blive akkompagneret af en sprød paneret kortelet

s
Ja man kan ikke vinde hver gang man går i køkkenet, og hvis i spørger C så vil han helt 100 sige at det her er en pastaret som jeg ikke må servere for ham igen. Jeg havde nemlig givet mig i kast med at lave pasta med alfredo sauce den anden dag, og det faldt bestemt ikke i god jord hos herren. Selv var jeg ret vild med retten, og det var A også, men nu er vi i modsætning til C også lidt bedre til ost. Og hoved smagsgiveren i en alfredosauce er jo ost, så det kom egentligt ikke som nogen overraskelse at C ikke kunne lide retten.

Så hvis man godt kan lide ost synes jeg bestemt at man skal prøve retten, men hvis ost ikke lige er din kop te ville jeg nok gå en stor bue uden om.

(og nu undre i jer nok over hvad C spiste nu hvor han ikke kunne lide alfredosaucen, jo han hoppede ombord i klassikere pasta med ketchup... en ret jeg ellers havde forsvoret aldrig at lave, oh well man kan jo ikke styrer en sulten mands lyster)

Pasta med alfredosauce - 4 pers:

250 g spaghetti
1 pakke bacontern 

1 fed hvidløg

2 spsk. smør

2 spsk. mel 

700 ml mælk

½ tsk. muskatnød

2 tsk. paprika 

Salt og peber
2 - 3 håndfulde frosne ærter*

evt. en håndfuld hakket spinat 

100 g parmesanost 

Start med at koge pastaen, og mens pastaen koger laves saucen.

Rist baconnet af i en gryde, når det er sprødt stilles det til side.

Kom dernæst smørret i gryden, når det er smeltet tilsættes svitses hvidløget i fedtstoffet og herefter kommes melet ned i gryden og bages af i ca. 1 min.

Pisk nu mælken ind i smørbollen lidt ad gangen og bliv ved med at piske indtil du har en en ensartet og glat opbagt sauce.

Krydr nu saucen med salt, peber, muskatnød og paprika.

Tilsæt nu ærter, bacon, spinat (hvis du bruger det) og osten, varm dernæst saucen igennem til osten er smeltet og ærterne er gennem varme.

Nu burde pastaen også være kogt, og så skal den ellers bare vendes rundt i saucen og serveres...yum!!!

*Man kan bruge lige de grøntsager man har lyst til f.eks. grønne bønner, broccoli, spinat eller lignende

OOEY GOOEY HVIDLØGSBRØD

For længe, længe siden kom det her lettere ekstravagante hvidløgsbrød til verden, og jeg ville ønske at jeg kunne tage æren for at finde på den her opskriften, men det kan jeg desværre ikke, øv bøv ville ellers gerne være hjernen bagden her genistreg.
Men nogen gange så hænder det jo at man sidder midt i noget tidsfordriv (læs kigger mad på nettet), og lige pludselig er man heldig og falder over en opskrift som er så god at man næsten har pligt til at dele dem med hele verden (hvis man da skal undgå at ryge direkte ned i det kulinariske helvede med en enkeltbillet), og den her opskrift hære bestemt til i den her kategori. Første gang jeg stødte på brødet her var inde på tidsrøveren "Pinterest" jeg vidste med det samme at det var et opskrift som jeg skulle prøve på et tidspunkt, men det der med at få taget sig sammen til rent faktisk at lave det var en helt anden sag. Heldigvis fik jeg dog taget mig sammen til sidst, og jeg kan kun sige at det bestemt ikke var noget jeg fortrød. For det var åååååååh så godt og jeg lover jer at jeg scorede billige kærestepoint hos C med det her brød, og med spaghetti og kødsauce på menuen samtidig var der jo næsten ikke et øje tørt.

Det her var så nemt så man næsten tror at det er løgn, start med at skøre tern i et aflangt brød, det er vigtigt at man ikke skære helt igennem

Skær herefter nogle skiver toastost i kvarte, en kugle mozzarella ville helt sikkert være bedre, men det her var den eneste ost jeg havde i huset så derfor blev den naturligvis brugt 

Så mangler man faktisk bare det sidste inden samlingsarbejdet, nemlig at smelte noget hvidløgssmør. Man kan tage den nemme vej og smelte en købe hvidløgsssmør, eller man kan bruge den her opskrift 

Nu skal man bare stikke osten ned i sprækkerne i brødet...

... Pensle brøddet godt med det smeltede hvidløgssmør, og tro mig det gør det kun bedre hvis man lige kommer lidt ekstra hvidløgsmør ned i revnerne sammen med osten

Og vupti, efteren tur i ovnen ved  200 grader i små 10 min. burde man stå med et sprødt og ooey gooey oste hvidløgsbrød som næsten ikke fås bedre - Velbekomme

PASTA BAKE

Jeg har snart et par gange haft retten "pasta bake" stående på madplanen, og jeg er også flere gange blevet spurgt om hvad det egentligt er. Derfor må jeg jo hellere dele opskriften her på bloggen så alle jer Sultne Studerende derude også kan prøve at lave retten, og det er faktisk en utrolig simpelt ret som kan varieres i det uendelige, med de rester man lige har liggende i køleskabet. Jeg gør f.eks. ofte det at hvis jeg har fået kogt for meget pasta en dag, så smider jeg det i fryseren til lige nettop denne ret, og når der så ligger et stort nok pastalager i fryseren, ja så hiver jeg alle mine pasta rester frem fra gemmerne og smider den her ret sammen i en ruf med de goodies jeg finder rundt omkring i køkkenet, så det er jo også en ret der score rimeligt højt på "stop spild af mad" kontoen, for ikke at glemme at den også er rigtig sød ved bank kontoen ;)

Man kan selvfølgelig også koge pastaen samme dag som man laver retten, det ser jeg overhovedet ikke noget problem i - det øger bare tiden man står i køkkenet den dag en lille smugle.

Saucen er bare en købe pasta sauce blandet med pikantost, og fyldet blev en squash, en rest kyllinge, en rest peperoni, og en rest spegepølse

a

Pastaen vendes i saucen og det hele fordeles i en bradepande

a

Ost og rasp kommes på toppen og hele herligheden ryger en tur i ovnen 

a

Pasta bake  - 6-8 pers:

300 - 400 g pasta

700 ml pasta sauce

100 g pikant fløde ost, man kan sagtens også bruge naturel ost

1 kyllingebryst, rest*

1/4 pakke peperoni, rest*

1/4 spegepølse, rest*

1 sqush 

150 g revet cheddar

3 - 4 spsk. rasp

Hvis man har en rest pasta liggende springer bare det her skridt over, ellers skal man lige have kogt pasten i saltet vand - men tag højde for at pastaen skal i ovnen bagefter så den skal helst ikke være helt færdigkogt.

Herefter røre man først pastasaucen sammen med flødeosten til en cremet og ensartet sauce.

Så vender man fyldet i saucen efter fulgt af pastaen og hælder hele herligheden i et ildfast fad.

Drys til sidst retten med ost og rasp og bag den ved 200 grader i 15 - 20 min.

*Man kan jo bruge lige præcis det fyld man har liggende i køleskabet, jeg tror f.eks. at skinketern eller champignon vil være ret godt i den her ret. Men man kan jo også lave en mere skrabet udgave hvor det bare er sauce, pasta og ost, det har vi før gjort her hjemme og det smagte faktisk også ret godt 

**Der er en ret stor portion, men så kan man jo evt. fryse resterne ned til en anden dag, spise dem dagen efter til frokost eller bare inviterer nogle venner forbi som kan hjælpe med at udryde resterne. Det er i hvert fald en af vores yndlings retter herhjemme så jeg synes da at i skal prøve den, og hvis i har nogle gode forslag til fyld så giv endelig besked, eller tag et billede og læg det på instagram med #densultnestudernde 

SNYDE PIZZA

Ja her de sidste par dage har jeg været rigtig skidtmads, og har ligget i sengen med en spand troligt stående ved siden af. Ja jeg ved godt at det ikke lydder rart, og tro mig det har det heller ikke været, men jeg skal nok sparer jer for alle de klamme detaljer. Det eneste jeg faktisk lige ville dele med jer var de her små snyde pizzaer som vi fik at spise i går, og ja endnu engang er det lykkes mig at lave noget som jeg ikke er helt sikker på at man kan klassificere som en egentlig opskrift men hey i får den altså lige alligevel 

Jeg lavede to slags snyde pizzaer, en i hawaii style med tomatsauce, ost, skinke og ananas....

a

... og en med tomatsauce, ost, skinke og peperoni

a
Snyde pizzaer - 1 pers:

3 - 4 skiver toastbrød (alt efter hvor sulten du er)

3 spsk. pizzasauce

Pizza topping efter eget valg (jeg brugte som sagt, skinke, ost, ananas og peperoni)

Forvarm ovnen til 200 grader

Mens ovnen varmer op smøre man toastbrødene med tomatsaucen.

Herefter kommer man det fyld man har lyst til at have på sine "pizzaer" 

Bag nu "pizzaerne" i små 10 - 15 min. eller indtil osten er smeltet og brødene er blevet lækre gyldne og sprøde

SPINATSALAT

Den her spinat salat blev lavet i tirsdags, der stod nemlig biksemad på menuen, og nu er biksemad jo en rigtig, rigtig, rigtig grim ret så jeg synes lige at vi også skulle have noget kønt på tallerkenen. Aftenens kønne indslag blev så til denne her salat bestående af baby spinat, en rest pesto, mozzarella, lufttørret skinke og nogle ferskner. Den smagte skøøøøøønt og passede faktisk også meget godt sammen med biksemaden, så det er da i hvert fald en salat jeg kommer til at lave igen.

C var dog ikke så glad for den, men nu hader han jo også virkelig bare frisk mozzarella, men hey så må han jo bare lade være med at spise salat næste gang den her kommer på bordet.

Den her gang kommer jeg ikke med en egentlig opskrift da det jo bare er en salat som man kan samle alt efter temperament, så i må nøjes med billederne her, og så kan i jo selv bestemme om i vil have meget eller lidt af de forskellige komponenter.

Spinaten ligges på et fad og der drisles lidt pesto over

a

Herefter kommes lidt lufttørret skinke over (bare revet i lidt grove stykker)

a

a

Efterfulgt af nogle fersken både

a

Og til sidst river man en kugle mozzarella over salaten 

azzz

zzz

Se, jeg sagde jo at den pyntede på tallerkenen sammen med den ellers så grimme biksemad

LASAGNE UDEN HR. KNORR

Mandagens, og også onsdagens aftensmad stod på hjemmelavet lasagne og grøntsags stænger

.
Normalt når der står lasagne på madplanen herhjemme, så er det Knorr udgaven der kommer på bordet, mest af alt fordi den er hurtig, mændene elsker den og så er det ensbetydende med en lille fridag i køkkenet til mig da C altid står for at lave Knorr retterne herhjemme (ja jeg må faktisk slet ikke lave dem for ham, han er nemlig bange for at jeg kunne finde på "at komme alt muligt mærkeligt i dem som champignoner og gulerødder")

Forrig gang vi fik lasagne var det dog også Knorr udgaven som vi fik, men i stedet for at tage en alm. pakke med hjem fra Fakta, så faldt vi over et tilbud på de store familiepakker. Så naturligvis var det den store pakke der røg ned i kurven, for som C også så fint konstaterede,så betød den større lasagne jo at vi ville have mad nok til 2 dage, og derfor kunne jeg jo få en ekstra dovne dag hvor jeg kunne slappe af og nyde min ferie.. ja han er jo smart den kære mand. Dog skal det siges at selvom der var mere kødsauce i Knorrs familie lasagne, så var der nu ikke helt lasagne plader nok. Så mens C stod og lavede kødsaucen blev jeg smidt en tur i Fakta for at hente nogle ekstra lasagneplader, så manden kunne færdiggøre aftensmaden.

Den store familie lasagne fra Knorr kom ganske rigtig til at holde 2 dage, og den smagte da lige så fint som C's lasagner plejer at gøre. Men her i mandags trumfede jeg nu alligevel C's lasagner, for med de mange ekstra lasagneplader på lager, hakket oksekød i fryseren og en liter mælk og nogle grøntsager der sang på sidste vers i køleskabet fik jeg bikset en ret så lækker hjemmelavet lasagne sammen, og i modsætning til Knorr's udgave kom der også bechamel sauce i min... jeg mener det hører sig jo til i en rigtig lasagne, og er nok noget af det jeg mest savner i Knorrs lasagner. Selvom der blev vrisset lidt på næsen fra C's side af måtte han nu alligevel overgive sig og indrømme at min lasagner var rigtig god, og jeg fik enddog lov til at lave den en anden gang - se hvis det ikke er en blåstempling, så ved jeg ikke hvad er.

Det er jo forholdvist nemt at lave en lasagne, den består jo et eller andet sted bare af skiftevis lag af lasagneplader, kødsauce og bechamelsauce. Derfor kan man jo bare lave den af sin yndlings kødsauce og evt. en købe sauce for en virkelig speedy aftensmad som stadig slår Knorr lasagnen med længder, men bare for en god ordens skyld for i også lige den opskrift jeg brugte i mandags.

Lasagne - 6 pers:

ca. 12 lasagneplader 

150 g revet ost 

3 spsk. rasp 

Kødsauce

200 g bacontern 

2 løg, fint hakket 

5 fed hvidløg, fint hakket 

1000 g hakket oksekød

2 gulerødder, skåret i små tern

150 g champignon, skåret i skiver

2 spsk. tomatpuré

1 ds. hakkede tomater (ca. 400 ml)

Salt og peber

Jeg smagter derud over også min sauce til med lidt oregano, chilli og kyllingebouillon 

Start med at svitse baconnet i en stor gryde, derefter tilsætter man løg og hvidløg og svitser dem indtil de er klarer.

Kom nu kødet i gryden og brun det af.

Når kødet er godt brunet tilsættes gulerødder, champignonner og tomatpuré og så vendes det hele godt sammen og steger videre i nogle min.

Kom nu de hakkede tomater i sammen med lidt oregano og chili og lad kødsaucen simre i små 15. min (gerne længere, det bliver den kun bedre af, men jeg havde lidt småtravlt så jeg sprang over hvor gærdet var lavest)

Man kan med fordel lave bechamelsaucen mens kødsaucen står og simre.

Nu er der bare tilbage at smage sin kødsauce til med lidt salt og peber og evt. lidt fond og så skal man ellers bare have samlet sin lasagne.

Bechamelsauce

4 spsk. smør

4 spks. mel

ca. 700 ml mælk

Salt og peber

Lidt revet muskat nød

Smelt smørret i en gryde, og tilsæt melet og bag det godt af 

Hæld nu mælken i lidt ad gangen under kraftig omrøring (for at undgå klumper) indtil man har en god og jævn sauce.

Smag saucen til med salt, peber og muskatnød 

Samlingsarbejdet

Nu skal man bare samle sin lasagne i et ildfast fad med skiftevis kødsauce, bechamelsauce og lasagneplader.

Det sidste lag bør være med bechamelsauce som man drysser med lidt rasp og revet ost.

Bag lasagnen ved 200 grader i små 20 min. eller indtil lasagnepladerne er møre, det kan man teste ved at stikke en lille kniv ned i lasagnen

SANKTHANS, GOD MAD OG BLOMSTER

Det er ved at være et godt stykke tid siden vi sidst har set C's familie fra Brøndby, så i går havde vi aftalt at de kom til Næstved til lidt eftermiddagshygge og bagefter var planen at vi tog ud for at spise sammen. Omkring kl 15 bankede svigermekanikken så på hoveddøren, og de kunne næsten ikke være kommet på et mere perfekt tidspunkt, for i den smuldrekage jeg havde bagt til os var nemlig klar til at komme ud af ovnen i samme nu... og alle ved at sådan en smuldrekage er smager bedst når den stadig er lun idet.

Og se lige den flotte sankthans buket vi fik er den ikke fin? jeg synes i hvert fald at den pynter gevaldigt i vores stuevindue, for ud over de mange farverige blomster var den også udstyrret med en fin lille heks med egen kost i toppen.... men jeg tror ikke at jeg sender hende her til Bloksbjerg med de andre i aften, for jeg næner nu ikke at sætte ild til den her buket ;)

Et lille billede af vores eftermiddags kage skal i selvfølgelig ikke snydes for, men hvis jeg skal være ærlig ar det absolut ikke den bedste smuldrekage jeg har lavet, for den var alt, alt for syrlig til mine smagsløg. Men C og svigerfar kunne nu rigtig godt lide den så det var da et lille plaster på såret, men næsten gang skruer jeg lige lidt op for sukker mængden.

Det var jo super vejer i går så i stedet for at køre ned til byen valgte vi at gå en lille tur rundt i Næstved by så vi kunne nyde det gode vejer, og så svigerfar og svigermor kunne få lov til at se hvor fin byen er. Vores gåtur ente nede ved Næstved station, for vi havde besluttet os for at spise på "Ristorante Italia", et af de bedre spisesteder i byen hvis man vi have virkelig lækker mad til en nogenlunde overkommelig pris. C, svigerfar og jeg valgte deres sommer menu til 168 kroner, og det var vi i hvert fald ikke kede af for man fik da i hvert fald nok mad for pengene. Det skal også lige siges at det var meget rart at vi var gået der ned, for efter sådan et måltid hvor vi allesammen var meget mætte så gjorde det godt med en lille gå tur hjem hvor man kunne slå mave.

Sommermenuen fra "Ristrante Italia" bestod af den her forret med dybstegte rejer, hvidløgsdressing og salat. Og nu er jeg jo en sucker for alt hvad der har med rejer at gøre,så det var en forret lige efter mit hjerte. dog kunne jeg godt have undværet rucolaen, men ellers var jeg godt tilfreds. Det skal lige siges at selvom jeg synes at det var en forret som passede godt sammen med hovedretten, ja så ville jeg aldrig have valgt at købe den for sig selv. For på menukortet stod den til hele 69 kroner hvis man kun skulle have den her ret, og selvom den smagte godt ville jeg på ingen måde sige at den var 69 kroner værd.

Hovedretten var helt sikkert måltidets højdepunkt, og den bestod af nok den møreste og lækreste bøf jeg har fået længe, og hey det var ikke kun en stor bøf, oven på var der såmænd også en lille mindre bøf, så det var bestemt ikke en ret for de kødforskrækkede, ,men så er det godt at jeg er en pige der elsker kød. Udover den lækre kød var der også nogle dejligt sprøde sauterede grøntsager, ovbagte kartofler og en åh så vidunderlig champignonsauce, og for en gangs skyld var der rigeligt med sauce. Ofte synes jeg nemlig at der bliver sparet lidt rigeligt med saucen når man er ude og spise, men ikke hos "Ristorante Italia" her fik man nemlig virkelig meget sauce og det kunne mit saucehjerte rigtig godt lide... ja jeg ved godt at vi var ude at spise men faktisk må jeg komme med en lille indrømmelse, saucen smagte nemlig så godt at det resterende  på tallerkenen blev spist ved at lidt kuvert brød blev dyppet i det, kønt helt sikkert ikke, men det smagte åhhhh så godt.

Nå, men  inden jeg begynder at savle alt for meget ned over tastaturet på grund af gårsdagens middag må jeg hellere få pakket picnic kurven, vi skal nemlig ned og se bål på Suså havn om ikke så længe, og bagefter skal vi hjem og spise æbleskiver ligesom sidste år. Men inden jeg slutter helt vil jeg lige høre om der er nogle af jer Sultne Studerende derude der har nogle spændende sankthans traditioner? vores er som i kan høre her at vi altid spiser æbleskiver efter vi har været nede og se bål

RISRET

I går fortalte jeg jo at det kødfyld jeg havde tilovers fra squashne ville ende med at danne basis for tisdagens aftensmad, og jeg lovede vist også at jeg nok skulle give jer opskriften på den ret jeg endte med at lave. Så her får i opskriften på en risret i bedste "Stop spild af mad" stil, som udover at anvende rester på en ret så god måde, også smagte virkelig godt og kun bestod af fire ret så billige ingredienser

Risret - 3 pers:

ca. 300 ml kødsauce

400 ml tomatauce jeg tog den nemme løsning og købte en billig sauce

500 ml ris

ca. 600 ml kyllinge bouillon

Kom alle ingredienserne i en gryde og lad det simre i ca.10 min. eller indtil risene er møre

i gryden af og til og kom evt. mere væde i hvis du synes at der er behov for det. 

Og så skal man ellers bare nyde en portion af sin billige og hurtige risret

FANCY PANCY

I mandags var vi jo inviteret ud for at fejre svigerfar, og selvfølgelig havde jeg kameraret med så jeg kunne knipse nogle billeder af maden. Det var nemlig ikke bare hverdags mad, næ vi skulle sørme ud og spise fint,eller i hvert fald en del finere end vi plejer at spise herhjemme i SU-hytten ;)

Vi spiste på en restaurant der hed Retro Gusto som ligger inde på Vesterbrogade i København, og det var super hyggeligt. Et lille intimt sted som havde den fedeste indretning... ja jeg jeg ville ønske at jeg fik taget et billede af den for det var total 1970'er love på vægene. Maden var heldigvis ikke et lev fra fortiden og hvis ikke det var fordi jeg har lange udsigter til at få råd til at spise der igen ville jeg tage derind igen inden for ganske kort tid og spise deres lækre mad igen. Men hey man kan jo ikke vinde hver gang, og i det mindste fik jeg nogle ok billeder som jeg kan sidde og savle lidt over næste gang jeg skulle få lyst til lidt Retro Gusto mad igen.

Vi havde knap nok sat os før tjeneren kom med det nok mest awesome menukort jeg nogen sinde har set...

... Et gammelt Pink Floyd plade cover der var blevet lavet om til et menu kort. Total kærlighed lige der

Til forret fik jeg en pocheret lyssej med estragonpesto og fennikel slet ikke dumt selvom jeg var lidt bange for fennikelen, men hey det smagte jo super godt :)

C fik kalvetartar med appelsin, basilikum-mayonnaise og sort pebermarengs til forret. Det var jeg ikke modig nok til jeg mener jeg vil gerne have mit kød tilberedt, jeg smagte dog lidt af det og må indrømme at det ikke var så ringe endda. Men en hel portion ville jeg nok ikke kunne klarer.

Hovedretten stod på langtidsbagt svinenakkefilet med karamelliseret knoldsellericreme, æbleperler, broccoli og rosmarin glace helt sikkert aftenens højdepunkt for mig, jeg mener man kunne virkelig smage at der var blevet kræset for den her grissebasse.

Til dessert fik C hvid chokolade ganache med rødbede trilogi...

... Og jeg fik semifreddo med jordbær og citron