Viser opslag med etiketten Grill. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Grill. Vis alle opslag

lørdag den 21. juni 2014

KIKKOMAN TIME PART II

Sponsoreret indlæg


I mit sidste indlæg viste jeg alle jer Sultne Studerende derude mit take på en hovedret med Kikkoman soya, og jeg kom vidst også til at love at jeg nok skulle giver jer opskriften på min forret med Kikkoman soya. Så inden jeg kommer til at glemme hvad jeg har lovet, får i her opskriften på mine grillede rejebites, og ja de er både mindst lige så gode som burgeren, og så kommer de helt sikkert også til at være et lige så stort hit her til sommerens grillarrangementer.
Lige som sidst var det med et ægte Sultent Studerende hjerte at jeg fandt inspiration i en pakke med Yum-yum nudler, ja I know en pakke billige nudler er og bliver den klassiske studenter ret. Men selvom denne ret tager udgangspunkt i en billig ingrediens så er smagen lang fra billig, og den her forret får nærmest grillguderne til at synge. Så smid et forklæde på og hop ud i køkkenet, for det her er virkelig en ret jeg vil anbefale alle jeg kender at prøve... can you say "Yummilicious"!!!

Fire simple ting bestod den her forret af: friske danske agurkeskiver, grillede rejer, en krydret ostecreme og friterede nudler


Reje bites - 4 pers:

32 tigerrejer 
2 fed hvidløg, fint hakket
½ lime, saft og skal 
½ tsk. sriracha chili sauce
2 spsk. Kikkoman all purpose soya
1 spsk. rapsolie
½ spsk sesam olie
1 spsk sød chilisauce 
1 agurk
3 spsk. flødeost naturel 
1 pk yum-yum nudler med rejesmag 
Raps olie til fritering

Pisk hvidløg , limesaft og skal, chilisauce, soya, olie, sesamolie og sød chilisauce sammen til en ensartet marinade.

Pil rejerne, fjern tarm strengen, vend dem i marinaden og lad dem marinere i ca. 15 min.

Mens rejerne marinere skæres agurken i skiver på ½ cm,  flødeosten røres op med smagspakken fra nudlerne, og selve nudlerne brækkes i mindre stykker og friteres i olien indtil de bliver gyldne, men pas på det sker super hurtigt de skal max have 5 sekunder.

Steg nu rejerne på en varm grillpande til de begynder at blive lyserøde og får grillmærker.

Til sidst skal bitesne bare samles, så kom ½ tsk. flødeost på hver agurkeskive, herefter kommes der to grillede rejer på hver skive og til sidst drysses de med de friterede nudler.

Server 4 bites pr person sammen med et koldt glas mouserende vin og evt. nogle skiver godt brød.

fredag den 30. maj 2014

LIVING THE HARD ROCK LIFE...ADVARSEL MEGET LANGT INDLÆG

Sponsoreret indlæg


For noget tid siden var C og jeg et smut forbi København, til en aften som stod i den gode mads tegn. Hard Rock Cafe har nemlig lanceret nogle nye retter og cocktails, og i den forbindelse havde de inviteret en gruppe mad og vin bloggere forbi til en tasting af de nye retter og cocktails. Den nye menu er blevet udviklet i samråd med det dygtige internationale team på Hard Rock Cafe, og mere end 3000 gæster som spiser på Cafeens forskellige lokationer rundt om i verden, og for at det ikke skal være løgn, så har den nye menu været 14 måneder undervejs, og den består af ikke mindre end 30 nye retter og 150 nye drikke med alt fra kaffe til cocktails , så der er helt sikkert noget på kortet for enhver smag.

Aftenen startede ud med den alkoholfrie "Berrilicious", den bestod af blendet hindbærsirup, jordbær og appelsinjuice; og jeg kan absolut se mig selv drikke rigtig mange af den her drik på altanen her i sommervarmen.


Det næste på menuen var "Air Mexico" som var en trio af margaritas med forskellig smag serveret sammen med tortilla chips og picco de gallo salsa

Margaritaerne kommer med smag af hindbær, granatæble, vandmelon, blue curacao, mango og agurk 

Jeg hoppede ombord i en hindbær margarita som desværre ikke slet ikke var noget for mig, men det har mere noget at gøre med at jeg virkelig ikke er god til den sprittede smag af alkohol. Smagen af tequila var alt for heftig til mine smagsløg i den her cocktail, men til gengæld kunne C ret godt lide den, så hvis du er en lige så stor svagpisser som mig når det gælder alkohol, så er det nok bedst at gå uden om den her cocktail, ellers fik jeg at vide at det var en af de bedre margaritaer som man kunne købe


Den førsteret på menuen var totalt kærlighed ved første blik, og den er helt sikkert på min liste over ting jeg skal prøve at rekreere herhjemme. Hard Rock Cafe har nemlig lavet en intet mindre end fantastisk "Spinach-artichoke dip" Jeg har aldrig før smagt en varm dip, men jeg var solgt på stedet, og desværre kunne C også lide den, jeg havde ellers håbet lidt at han ikke kunne lide den så jeg kunne spise hans også ;)



De næste retter på menuen var hotwings og bruschetta som bedt kan beskrives som "finger lickin' good" vi blev snaskede op til begge ører, men who cares når det er på grund af noget som smager så godt.... og som en lille bonus, wingsne havde rent faktisk et kick i sig, noget som ellers er alt for mangelfuldt her i danmark. Jeg ved ikke hvorfor restauranter er bange for at servere spicy mad her i Danmark men jeg oplever gang på gang at blive skuffet når der skiltes med at retter er spicy og de ikke engang får min næse til at løbe - Hard Rock det er super fedt at i tør at servere mad til os få danskere som rent faktisk sætter pris på spice




Næste punkt på dagsorden var den her cocktail som bragte meget lykke rundt omkring på bordet, ud over at den smagte godt, så var det også en vi selv fik lov at lave hvilket var ret sjovt. Den blev serveret med jordbær, hindbær og citron og en kande med lemonade og appelsinvodka ved siden af, og så fik vi ellers at vide at vi skulle hælde lemonaden over bærene, presse dem mod bundem af kanden, lade væsken trække lidt, og så var den ellers klar til at drikke. Den var super fisk og let syrlig på grund af citronen, og bærene trængte også godt igennem så alt i alt en dejlig frisk og måske lettere "girly" cocktail ... og som en lille bonus, så fik vi også kanderne med hjem så vi kunne rekreere cocktailen der hjemme, og det skal helt sikkert prøves her til sommer, om ikke andet så i en virgin udgave. 

Det næste på menuen var to nye salater, "Grilled Chicken Arugula Salad" og "Grilled Chicken Chop Salad", og jeg var faktisk meget overrasket over at rukula salaten var min favorit af de to, for jeg plejer at have et meget anstrengt forhold til de bitre blade. Men bitterhede var blevet dejligt afbalanceret af citron-balsamico dressingen, og jeg næsten slikkede den llille skål ren.

Efter salaterne var der endnu en ny cocktail på menuen, og denne gang var den en cocktail der smagte af Caribiens sol og hvide strande, jeg behøver vist bare at sige "Sea turtles, mate" og så ved i sikkert lige præcis havd jeg snakker om. Den bestod af captain morgan, ingefærslikør, vaniljesirup og andre lækre ting, og den var en klar vinder når vi snakker drinks og skal helt sikkert bestilles næste gang jeg skal på HRC

Vi fik også serveret nogle lækre friterede jumborejer som var vendt i let krydret mel og som blev serveret med coleslaw, fritter og en spicy cocktailsauce. Rejerne var meget sprøde og faktisk også ret spicy i sig selv (og jeg vil endnu engang lige pointerer at det er modigt og skønt at HRC tør at sætte så krydret mad på menuen i et skandinavisk land hvor de fleste ganer er for sarte til egentligt spicy mad) Men nu hvor rejerne er lidt stærke i sig selv, så kan det godt virke lidt for overvældene at servere dem sammen med en så stærk sauce som den HRC har valgt. Det bliver mildt sagt for svært at smage de enkelte elementer i retten da smagsløgene nærmest bliver lammet af spicyness, istedet kunne det have været fedt hvis rejerne blev serveret sammen med en hjemmelavet mayo, aioli, tartarsauce eller lignende da det ville komplementerer rejerne meget mere. 

Det næste vi fik lov at smage var C klare favorit, det var en smoked beef brisket sandwich  med hicokry BBQ sauce, hjemmelavede ristede løg og to skiver grillet surdejsbrød. Brødet var lidt for tørt til mig, men det er jo en smagssag. Til gengæld var jeg vild med kødet som HRC havde langtidsstegt i deres egen smoker, og jeg er bare nødt til at sige at hickory BBQ sauce er noget alle virkelig burde unde sig selv at smage for det er djævelsk godt (pt. kan man få en ret god hickory bbq sauce i Lidl til sølle 12 kroner... oh yes living the hard rock life on a budget)

Yes, yes, yes, det er alt hvad jeg kan sige om HRC's "Tango Burger" som var næsten ret på menuen. To bøffer, sloppy joe kødsauce, pepperjack- cheddar og blåskimmelost, BBQ sauce og peberrods mayo alt sammen pakket ind i en lækker blød brioche bolle. Ahmen altså what's not to love, det er seriøst den bedste burger jeg nogensinde har smagt, og ja jeg har næsten tænkt på den dagligt lige siden jeg smagte den. Når ja og fik jeg også nævnt at det ville være den perfekte tømmermands burger.... why oh why, hvorfor levere HRC ikke til Næstved 

Det sidste vi fik smagt på inden vi nåede til desserterne var HRC's "Fiesta Burger" endnu engang serveret i en ristet briochebolle, men denne gang bestod fyldet af en salsa af ristede jalapeños, pepperjack ost, guacamole, pico de gallo salsa, salat og tomat. Da jeg læste hvad der var i burgeren, ja så var jeg sikker på at den helt sikkert ville være min absolutte favorit, men jeg må sige at jeg faktisk blev en smugle skuffet over den. Det var nu ikke fordi at den smagte dårligt eller noget, men jeg tror at jeg forventede noget mere rent smagsmæssigt end den standard guacamole burger som blev serveret.  Resten af retterne som blev serveret denne aften lå jo på et meget  højt et niveau, så jeg forventede selvfølgelig at "Fiesta Burgeren" ville følge trop på et lige så højt niveau. Men det kunne den desværre ikke hvilket var synd. Så nej jeg kommer bestemt ikke til at bestille den her burger igen, for den lever slet ikke op til de smagsoplevelser jeg nu ved at HRC kan levere.

Underligt, underligt, underligt, det er nok det ord der bedst beskriver "Twist & Shout" cocktailen som vi efterfølgende fik serveret. Den består af Captain Morgan, Guiness, kakaolikør, chokoladesirup, vaniljeis, salted caramel, flødeskum og BACON!, ja hovedparten er jeg helt sikkert klar på at blande sammen til en lækker shake, men selvom mange mener at "alt er bedre med bacon" så vil jeg vove at påstå at det er lidt for mærkeligt til mig at blande det sammen med en choko-caramel shake. Udover baconstykkerne som den heldigbis kun er pyntet med, ja så smagte den nu ellers meget godt, men det er bestemt en acquired taste

Som kronen på værket fik vi også lov at smage to desserter fra meneuen, en "3 Layer Carrot Cake" og "Cheesecake with Oreo cookie pieces" begge var gode kager, gulerodskagen har jeg egentligt ikke så meget at sige til udover at den var en lækker og luftig kage som smagsmæssigt dog stadig smagte som en gulerodskage nu smager, intet nyt på den front. Oreo cheesecaken derimod var jeg lidt mere skeptisk omkring, for jeg hader virkelig Oreos (ja jeg forstår simpelthen ikke amerikanernes fascination af dem) Men af en eller anden grund fungerede de virkelig godt i den her kage, og jeg var dybt imponeret. Helt sikkert en kage man burde prøve, men hvis du skulle få lyst til at spise en dessert efter de i forvejen store portioner af både for- og hovedretter, ja så vil jeg foreslå at du delen den med en anden. For jeg tror simpelthen ikke at det er muligt for en enkelt person at spise så stort et stykke kage alene, og hey hvis man deler bliver det jo lige pludselig også billigere. Som sagt er det meget store portioner man får inde på HRC, så man får i den grad noget for pengene, og kan man forståeligt nok ikke spise op, så  jeg lod mig fortælle at det var en ret normal praksis at bede om at få en doggy bag med hjem. Det minimere både madspild og du slipper for at smide pengene ud af vinduet på de rester som du alligevel ikke kunne spise, og som ekstra bonus kan du jo tage den med dagen efter som frokost og gøre alle kollegaerne utroligt misundelige på din rockede frokost .

Det var første gang at jeg har været på en Hard Rock Cafe, og jeg var meget spændt på at se hvilken type restaurant det var jeg skulle ind og spise på. Men nu har jeg været der, og jeg kan kun sige at jeg allerede går med planer om at spise der igen i løbet af sommeren, både her i Danmark, men når vi skal til London på ferie med svigermor, så skal vi da også en tur forbi den engelske Hard Rock Cafe. For man kan virkelig smage alt det hårde arbejde som er blevet lagt i deres retter og, og jeg kan næsten ikke begynde at beskrive hvor god mad de serverer - Ja kald mig bare Hard Rock konvertit, for selvom pris niveauet er hører til i den lidt højere ende så vil jeg til enhver tid mene at det bestemt er pengene værd. 
Så hvis der sidder nogle Sultne studerende derude som vil give sig selv en ekstra lille treat her til sommer, så smæk nogle penge til side og tag en tur til København for jeg lover at i ikke finder bedre burgere i det ganske land som Hard Rock Cafe's Tango burger. 

mandag den 22. juli 2013

EN HALV ØRN I REDE


I torsdags stod der en ægte grillbar klassiker på menuen, C og jeg fik nemlig hver en halv grillkylling med fritter, remo og en omgang frisk agurkesalat. Og nøj hvor var det altså bare godt, og nøj hvor kunne vi bare overhovedet ikke spise det hele... men det betød jo så bare at resterne af kyllingen blev brugt til cæsarsalat senere på ugen. 

Jeg valgte at stege både kyllingen og fritterne i ovnen så det ikke blev alt for fedtet (nej jeg prøver på ingen måde at sælge den her ret som værende sund, men vi kan vist godt blive enige om at det er bedre at stege ting i ovnen end smide det i frituren), og det betød at der var virkelig langt til den tøre og alt for fedtede kylling fra den lokale grill som først bliver stegt til døde i ovnen hvorefter den ryger en tur i den gyldne ønskebrønd. Så hvis du står en dag og har lyst til "en halv ørn i rede" så prøv at give den her opskrift en chance inde du griber fat i telefonen og ringer ned til den lokale grill, for jeg kommer da lige til at tænke to gange over at bestille den her ret udefra når nu det er så nemt at smide det sammen selv.... og hvis man regner med at maden kommer efter ca. 45 min - 1 time så kan man også sagtens selv nå at lave den inden buddet ville kunne nå at få maden bragt ud til dig og ringe på døren..... 

hmmm skulle man mon holde en hastigheds konkurrence med C en dag hvor han bestiller mad og jeg laver den?

Hjemmelavet grillkylling - 2 pers:

1 kylling 
2 tsk. salt
1 tsk. peber
1 tsk. paprika
½ tsk. karry 

Forvarm ovnen til 250 grader 

Flæk derefter kyllingen, dette klares nemt med en fjerkræssaks, men man kan selvfølgelig også klarers det med en kniv.

Kryder nu kyllingen med krydderierne, så den er nogenlunde dækket over det hele.

Kom derefter kyllingen i ovnen i 15 min, efter 15 min skruer man ned til 200 grader (her stiller man også fritterne ind hvis man laver sådan nogle samtidig)

Efter små 30 min burde både fritter og kylling være færdige og så skal man ellers bare nyde sin hjemmelavede grillmenu (evt. sammen med et koldt glas cola)


Frisk agurkesalat - 2 pers:

½ agurk, skåret i skiver på ca. 0,5 cm
6 spsk. oliven olie
Salt og peber
½ citron, saft
½ tsk. dijon sennep 

Pisk hurtigt en dressing sammen af olien, citronsaften og senneppen og smag den til med salt og peber

Vend derefter agurkskiverne rundt i dressingen og server dem sammen med kyllingen 

lørdag den 8. juni 2013

SOL, SOMMER OG LETTE RETTER


Man kan vist roligt sige at den her uge har været præget af sol og sommer, og når vejret er så varmt som det har været i den her uge er det jo ikke ligefrem tung mad som man har lyst til at spise. Derfor er det også overvejende lette retter  der er kommet på bordet so far. En af retterne der især var let og sommerlig var de kalkunspyd og den wedge salat som vi fik at spise i onsdags, og hold da op hvor var det bare noget der ramte plet oven på en dag hvor temperaturen havde været oppe og runde de 20 grader.

Spydene bestod af marinerede kalkunstykker, bacon, rødpeber og rødløg

.
Start med komme en skive rødløg på spyddet

.
Derefter kommes baconnet på spyddet...


.
.
...efterfulgt af et stykke kalkun
.

..

.
Tag nu baconnet og fold det hen over kalkunstykket



.
Vend derefter spyddet så baconnet hænger hen over kalkunstykket og kom et nyt stykke på.
.

.
Fold nu baconnet hen over det 2. kalkunstykke og vend derefter spyddet igen

.
Så kommes et stykke rødpeber på spyddet


.
Fortsæt nu på samme måde med at "væve" baconnet rundt og de sidste to stykker kalkun

.
Nu skal man bare slutte med et stykke rødløg og så er spyddet klar til a blive grillet 
.
.
.


Kalkunspyd - 9 stk:

½ kalkun bryst, man kan også bruge 2 kyllingebryster, skåret i 36 tern

50 ml cremefraiche og purløgsdressing (jeg brugte den fra KRAFT)
1 spsk. chilisauce, til at spice dressingen lidt op (behøves ikke)
2 rødløg, skåret i kvarter og lagene delt fra hinanden 
9 skiver bacon
1 rødpeber, skåret i store tern
9 bambusspyd 

Start med at komme spydene i vand så de ikke brænder på grillen.

Herefter kommer man først en skive løg på hvert spyd efterfulgt af en skive bacon.

Nu kommer man et stykke kalkun på spyddene.

Derefter tager man den bacon ende som hænger nedad og folder den hen over kalkunstykket.

Vend nu spyddet så baconnet hænger hen over det første kalkunstykke og kom endnu et kalkunstykke på.

Baconnet der hænger nedad foldes nu over kalkunstykket hvor efter spyddet vendes endnu en gang (på den her måde ender man med at baconnet nærmest væves ind mellem de andre ting på spyddet)

Nu kommer man en skive rødpeber på hvert spyd, og endnu engang foldes baconnet henover.

Fortsæt nu på samme måde med de sidste to stykker kalkunstykker på hvert spyd.

Til sidst kommes der en skive rødløg på hvert spyd og så er de ellers klar til at blive grillet 
- Husk at de skal være gennemstegte når nu man har med fjerkræ at gøre


Wedgesalat - 4 pers:

½ iceberg salat, skåret i både
½ tomat
½ gul peber
1/4 agurk
½ avocado
1 forårsløg
2 skiver stegt bacon
2 spsk. dressing (jeg brugte cæsar dressingen fra Svansø)

Start med at skære alle grøntsagerne - undtagen salaten -  små tern

Vend derefter alle de snittede grøntsager sammen i en lille skål

Derefter hakkes forårsløget og baconnet.

Tilsidst kommer man lidt dresing på hver salatbåd efterfulgt af grøntsagsblandingen og tilsidst topper man af med forårsløg og bacon

søndag den 2. juni 2013

PØLSE SPIRALEN


Puha hvor har det været varmt i dag, specielt når man bor i lejlighed og har en meget lille altan, for på dage som i dag gad jeg da godt lige at have plads til en pool. Men sådan ligger landet desværre ikke, men hey så har jeg da i det mindste en god undskyldning for at kunne spise is i rå mængder for at køle kroppen lidt ned. Og ja jeg har virkelig spist mange is idag, næsten så mange så det er ligefør at jeg skammer mig... men også kun næsten. Selvfølgelig har vi også fået rigtig mad at spise i dag, og selvom menuen stod på en rigtig sommerklassiker i form af kartoffelsalat og grillede pølser, lavede jeg dog et lille twist. Jeg ville nemlig prøve at skære pølsen ud som en spiral før den blev grillet, mest af alt fordi jeg tænkte at det kunne se sjovt ud, men også fordi at jeg ville se om ikke man kunne få flere crispy steder på pølsen når nu man flik et større overflade areal at grille ved at skære den ud som en spiral, og hvis jeg skal sige det selv, så virkede det helt efter hensigten. Det havde i hvert fald både en wow effekt hos mændene da de fik deres aftensmad, og så var pølserne såmænd også blevet dejligt crispy uden på, så jeg kommer da helt sikkert til at lave pølser på den her måde igen

Man skal bruge nogle pølser, grillspyd og en skarp kniv.






Og så var der ellers serveret

onsdag den 30. maj 2012

NYT LEGETØJ


Hvis der er nogen der ikke har opdaget det endnu, ja har man nu mulighed for at følge Den Sultne Studerende både via Bloglovin og Facebook, og som lovet inde på Facebooksiden kommer der her et indlæg om mit nye yndlings legetøj, et lille vidunder som min mor havde med hjem til mig efter hun havde været på ferie i Rumænien. Jeg ved egentligt ikke helt hvordan man skal forklare hvad den er, men man kan vel kalde den for en vand-bord grill. Den fungere lidt ligesom enhver anden gas/kul grill, dog har den et lidt mere besynderligt udseende (den er forholdsvis lav og så har den et hul i midten hvor flamme fra et gasblus bliver placeret) og så skal der være vand tilstede i den nederste del af grillen når man bruger den....
...og jeg har virkelig grublet over hvordan den egentligt virker, jeg mener der er vand i bunden og så en meget centreret varmekilde der egentligt ikke kommer i kontakt med maden man tilbereder, men af en eller anden grund så både ligner, dufter og smager maden nu som den grill mad man ville få med en ganske alm. kuglegrill. Men nu er der nok nogle der tænker hvis den er så lig en alm. grill hvorfor bruger du så ikke bare en alm. grill? Well for det første er den bare super nem at gøre ren det er faktisk kun risten der kan være lidt tricky resten er der jo vand i så der er der ikke noget der brænder fast, for det andet er det langt mindre bøvlet end at stå med optændingblokke og kul og jeg ved ikke hvad og det er jeg en ret stor fan af, jeg mener hvem kan ikke lide de små overspringshandlinger i hverdagen. Sidst men ikke mindst så har jeg også en eller anden tosset ide om at den her grill er bare lige lidt mere miljøvenlig en alm. grill og jo selvfølgelig bruges der gas for at opvarme den, men på en eller anden måde virker det bare ikke helt ligeså slemt når man også har alt vandet i bunden



Den lille rumænske grill i brug: man sætter simpelthen "grillen" over et tændt gasblus og hælder vand i bunden af den og ligger låget på.
Når "grillen" er varm kommes kødet (eller hvad man nu har lyst til at grille) på og låget kommes tilbage på så det lidt virker som en grill-ovn - Her grillende vi nogle spareribs og nogle kyllingeoverlår samt mange andre lækkerier

Et styks "grill" mads tallerken med noget af det vi har grillet på "grillen" (en lille salat, noget grillet svinekød, grillede aubergineskiver og bagte rodfrugter)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...