Viser opslag med etiketten Vegetar. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Vegetar. Vis alle opslag

søndag den 19. april 2015

GRYDERET IGEN, IGEN

Så blev det til endnu en grydet her på bloggen, ja jeg ved godt at der har være en del af dem her på det sidste. Men der er fordi det altså bare er sådan noget nemt mad at smide sammen i hverdagene, jeg mener en gryderet er jo et lille vidunder som har en masse smag i sig, uden at kræve de helt store armbevægelser i køkkenet.... nårh ja og så er det jo min kære mands livret.

I dag er det dog ikke bare en hvilken som helst gryderet jeg udsætter alle jer Sultne Studerende for, nej jeg hiver jeg med på et lille lyn visit til Indien. I dag står der nemlig curry på menuen her inde på bloggen, og hvem elsker ikke en god indisk curry, jeg mener der er jo en type mad som praktisk talt er uimodståelig. 

Dagens curry er en ret heftig sag som ligger en god bund i maven, da det hovedsageligt består af kartofler. Derfor er det en ret som står bedst alene og altså ikke behøver at blive serveret over ris i modsætning til mage andre curry's.
Herhjemme er vi ikke så gode til det der med kødløse dage, derfor tilsatte jeg en smugle oksekød til retten. Men det er faktisk en ret som ville være en rigtig god vegetarret, hvis der altså bare lige blev tilsat lidt kikærter eller tofu i stedet for okse.

Kartoffel-spinat curry med oksekød - 4 pers.:

1 strot løg, skåret i både
4 fed hvidløg, fint hakket
1 spsk. olie
300 g oksekød i tern, evt. gullasch tern*
1 kg små kartofler, skåret i kvarte
2 spsk. garam masala
1 spsk. karry
2 dl vand
200 ml kokosmælk
500 g spinat
Salt


Svits løg og hvidløg ved middel varme i olien.

Efter ca. 5 min. tilsættes kødet og det brunes godt af.

Kom nu kartoflerne og krydderierne ned i gryden, svits det i et kort øjeblik og tlsæt vandet.

Lad nu retten simre under låg til køddet og kartoflerne er mører, og vend kokosmælk og spinat i.

Når spinaten falder sammen smages retten til med en smugle salt.


d
*Man kan også sagtens lave det til en ren vegetarret, så skiftes køddet naturligvis bare ud med eksempelvis kikærter, tofu eller lignende.

tirsdag den 17. marts 2015

DET SURE SKAL TAGES MED DET SØDE PART II

Jeg fortsætter hvor jeg slap sidst, og stille an med nogle flere opskrifter hvor jeg har leget lidt med bær sirupperne fra Vibegaard. Sidst fik I jo en opskrift hvor jeg havde brugt solbær siruppen i nogle muffins, men jeg synes faktisk at det også kunne være ret sjovt at prøve at sirupperne i det salte køkken - ja der gemmer sig vist en gal videnskabs mand i os alle. 
Det stod ret hurtigt klart for mig at jeg ville lave nogle bagte rodfrugter som jeg havde vendt i en marinade med ribs siruppen, for hvis vi skal se på det rent smagsmæssigt, så er rødbede og ribs ret gode venner. Dog jeg vidste ikke rigtig hvad jeg ellers skulle lave ud over de bagte rødder, men så var det at lykkens gudinde smilede lidt ekstra ned på mig en dag jeg var i Kvickly. For lige midt i montren med nedsatte varer lå der en pakke med svinekæber til en flad 10'er, jamen altså hvor heldig har man lige lov til at være. Jeg har før braiseret kæber i æblemost, og tænkte at det nok også var muligt at braiserer dem i stikkelsbær sirup, og det fungerede faktisk super godt. Ja det var altså så godt at opskriften nu bliver delt her på bloggen.

Rødder, en god sur-sød-stærk marinade og en masse kerner og frø, ja så ved man at der er lagt i ovnen til noget lækkert

Søde bagte rødder*:

Blandede rodfrugter
1 del æbleeddike  
3 dele olie
ribs sirup 
Salt
Peber
1 håndfuld solsikke frø
1 håndfuld græskar kerner
1 håndfuld hørfrø

Skær rødderne i stave.

Pisk eddike sammen med olie, sirup, salt og peber til en ensartet marinade 

Vend rødderne i marinaden og drys førene over.

Bag nu rødderne i ovnen ved 180 grader til de er møre, ca. 30 min.

Stikkelsbær braiserede svinekæber - 4 pers.:

100 g bacon i tern
400 g svinekæber
2 store løg, i tern
3 gulerødder, i tern
2 stængler bladselleri, fint snittet 
100 g mel 
Salt og peber
1 dl stikkelsbær sirup 
1 liter kyllingefond 
3 spsk. æbleeddike 

Steg baconnet sprødt og stil til side.

Svits grøntsagerne i baconfedtet og stil også dem til side.

Brun nu kæberne og vend dem dernæst i mel som er krydret med salt og peber, og brun dem igen.

Hæld grøntsagerne og baconnet tilbage i gryden og tilsæt sirup og fond og lad rettet små simre i min. 1½ - 2 timee eller indtil kæberne er møre.

Smag nu sauce til med æble eddike, salt og peber og server sammen med kartoffelmos som kan suge den smagfulde braiserede sauce til sig.

Super møre kæber, hvad mere kunne man ønske sig 
*Jeg har ikke en fast mængde på ingredienserne da det meget handler om en smagssag, så her får i en nogenlunde gengivelse som nemt kan skaleres op og ned som man har behov for.

fredag den 30. maj 2014

LIVING THE HARD ROCK LIFE...ADVARSEL MEGET LANGT INDLÆG

Sponsoreret indlæg


For noget tid siden var C og jeg et smut forbi København, til en aften som stod i den gode mads tegn. Hard Rock Cafe har nemlig lanceret nogle nye retter og cocktails, og i den forbindelse havde de inviteret en gruppe mad og vin bloggere forbi til en tasting af de nye retter og cocktails. Den nye menu er blevet udviklet i samråd med det dygtige internationale team på Hard Rock Cafe, og mere end 3000 gæster som spiser på Cafeens forskellige lokationer rundt om i verden, og for at det ikke skal være løgn, så har den nye menu været 14 måneder undervejs, og den består af ikke mindre end 30 nye retter og 150 nye drikke med alt fra kaffe til cocktails , så der er helt sikkert noget på kortet for enhver smag.

Aftenen startede ud med den alkoholfrie "Berrilicious", den bestod af blendet hindbærsirup, jordbær og appelsinjuice; og jeg kan absolut se mig selv drikke rigtig mange af den her drik på altanen her i sommervarmen.


Det næste på menuen var "Air Mexico" som var en trio af margaritas med forskellig smag serveret sammen med tortilla chips og picco de gallo salsa

Margaritaerne kommer med smag af hindbær, granatæble, vandmelon, blue curacao, mango og agurk 

Jeg hoppede ombord i en hindbær margarita som desværre ikke slet ikke var noget for mig, men det har mere noget at gøre med at jeg virkelig ikke er god til den sprittede smag af alkohol. Smagen af tequila var alt for heftig til mine smagsløg i den her cocktail, men til gengæld kunne C ret godt lide den, så hvis du er en lige så stor svagpisser som mig når det gælder alkohol, så er det nok bedst at gå uden om den her cocktail, ellers fik jeg at vide at det var en af de bedre margaritaer som man kunne købe


Den førsteret på menuen var totalt kærlighed ved første blik, og den er helt sikkert på min liste over ting jeg skal prøve at rekreere herhjemme. Hard Rock Cafe har nemlig lavet en intet mindre end fantastisk "Spinach-artichoke dip" Jeg har aldrig før smagt en varm dip, men jeg var solgt på stedet, og desværre kunne C også lide den, jeg havde ellers håbet lidt at han ikke kunne lide den så jeg kunne spise hans også ;)



De næste retter på menuen var hotwings og bruschetta som bedt kan beskrives som "finger lickin' good" vi blev snaskede op til begge ører, men who cares når det er på grund af noget som smager så godt.... og som en lille bonus, wingsne havde rent faktisk et kick i sig, noget som ellers er alt for mangelfuldt her i danmark. Jeg ved ikke hvorfor restauranter er bange for at servere spicy mad her i Danmark men jeg oplever gang på gang at blive skuffet når der skiltes med at retter er spicy og de ikke engang får min næse til at løbe - Hard Rock det er super fedt at i tør at servere mad til os få danskere som rent faktisk sætter pris på spice




Næste punkt på dagsorden var den her cocktail som bragte meget lykke rundt omkring på bordet, ud over at den smagte godt, så var det også en vi selv fik lov at lave hvilket var ret sjovt. Den blev serveret med jordbær, hindbær og citron og en kande med lemonade og appelsinvodka ved siden af, og så fik vi ellers at vide at vi skulle hælde lemonaden over bærene, presse dem mod bundem af kanden, lade væsken trække lidt, og så var den ellers klar til at drikke. Den var super fisk og let syrlig på grund af citronen, og bærene trængte også godt igennem så alt i alt en dejlig frisk og måske lettere "girly" cocktail ... og som en lille bonus, så fik vi også kanderne med hjem så vi kunne rekreere cocktailen der hjemme, og det skal helt sikkert prøves her til sommer, om ikke andet så i en virgin udgave. 

Det næste på menuen var to nye salater, "Grilled Chicken Arugula Salad" og "Grilled Chicken Chop Salad", og jeg var faktisk meget overrasket over at rukula salaten var min favorit af de to, for jeg plejer at have et meget anstrengt forhold til de bitre blade. Men bitterhede var blevet dejligt afbalanceret af citron-balsamico dressingen, og jeg næsten slikkede den llille skål ren.

Efter salaterne var der endnu en ny cocktail på menuen, og denne gang var den en cocktail der smagte af Caribiens sol og hvide strande, jeg behøver vist bare at sige "Sea turtles, mate" og så ved i sikkert lige præcis havd jeg snakker om. Den bestod af captain morgan, ingefærslikør, vaniljesirup og andre lækre ting, og den var en klar vinder når vi snakker drinks og skal helt sikkert bestilles næste gang jeg skal på HRC

Vi fik også serveret nogle lækre friterede jumborejer som var vendt i let krydret mel og som blev serveret med coleslaw, fritter og en spicy cocktailsauce. Rejerne var meget sprøde og faktisk også ret spicy i sig selv (og jeg vil endnu engang lige pointerer at det er modigt og skønt at HRC tør at sætte så krydret mad på menuen i et skandinavisk land hvor de fleste ganer er for sarte til egentligt spicy mad) Men nu hvor rejerne er lidt stærke i sig selv, så kan det godt virke lidt for overvældene at servere dem sammen med en så stærk sauce som den HRC har valgt. Det bliver mildt sagt for svært at smage de enkelte elementer i retten da smagsløgene nærmest bliver lammet af spicyness, istedet kunne det have været fedt hvis rejerne blev serveret sammen med en hjemmelavet mayo, aioli, tartarsauce eller lignende da det ville komplementerer rejerne meget mere. 

Det næste vi fik lov at smage var C klare favorit, det var en smoked beef brisket sandwich  med hicokry BBQ sauce, hjemmelavede ristede løg og to skiver grillet surdejsbrød. Brødet var lidt for tørt til mig, men det er jo en smagssag. Til gengæld var jeg vild med kødet som HRC havde langtidsstegt i deres egen smoker, og jeg er bare nødt til at sige at hickory BBQ sauce er noget alle virkelig burde unde sig selv at smage for det er djævelsk godt (pt. kan man få en ret god hickory bbq sauce i Lidl til sølle 12 kroner... oh yes living the hard rock life on a budget)

Yes, yes, yes, det er alt hvad jeg kan sige om HRC's "Tango Burger" som var næsten ret på menuen. To bøffer, sloppy joe kødsauce, pepperjack- cheddar og blåskimmelost, BBQ sauce og peberrods mayo alt sammen pakket ind i en lækker blød brioche bolle. Ahmen altså what's not to love, det er seriøst den bedste burger jeg nogensinde har smagt, og ja jeg har næsten tænkt på den dagligt lige siden jeg smagte den. Når ja og fik jeg også nævnt at det ville være den perfekte tømmermands burger.... why oh why, hvorfor levere HRC ikke til Næstved 

Det sidste vi fik smagt på inden vi nåede til desserterne var HRC's "Fiesta Burger" endnu engang serveret i en ristet briochebolle, men denne gang bestod fyldet af en salsa af ristede jalapeños, pepperjack ost, guacamole, pico de gallo salsa, salat og tomat. Da jeg læste hvad der var i burgeren, ja så var jeg sikker på at den helt sikkert ville være min absolutte favorit, men jeg må sige at jeg faktisk blev en smugle skuffet over den. Det var nu ikke fordi at den smagte dårligt eller noget, men jeg tror at jeg forventede noget mere rent smagsmæssigt end den standard guacamole burger som blev serveret.  Resten af retterne som blev serveret denne aften lå jo på et meget  højt et niveau, så jeg forventede selvfølgelig at "Fiesta Burgeren" ville følge trop på et lige så højt niveau. Men det kunne den desværre ikke hvilket var synd. Så nej jeg kommer bestemt ikke til at bestille den her burger igen, for den lever slet ikke op til de smagsoplevelser jeg nu ved at HRC kan levere.

Underligt, underligt, underligt, det er nok det ord der bedst beskriver "Twist & Shout" cocktailen som vi efterfølgende fik serveret. Den består af Captain Morgan, Guiness, kakaolikør, chokoladesirup, vaniljeis, salted caramel, flødeskum og BACON!, ja hovedparten er jeg helt sikkert klar på at blande sammen til en lækker shake, men selvom mange mener at "alt er bedre med bacon" så vil jeg vove at påstå at det er lidt for mærkeligt til mig at blande det sammen med en choko-caramel shake. Udover baconstykkerne som den heldigbis kun er pyntet med, ja så smagte den nu ellers meget godt, men det er bestemt en acquired taste

Som kronen på værket fik vi også lov at smage to desserter fra meneuen, en "3 Layer Carrot Cake" og "Cheesecake with Oreo cookie pieces" begge var gode kager, gulerodskagen har jeg egentligt ikke så meget at sige til udover at den var en lækker og luftig kage som smagsmæssigt dog stadig smagte som en gulerodskage nu smager, intet nyt på den front. Oreo cheesecaken derimod var jeg lidt mere skeptisk omkring, for jeg hader virkelig Oreos (ja jeg forstår simpelthen ikke amerikanernes fascination af dem) Men af en eller anden grund fungerede de virkelig godt i den her kage, og jeg var dybt imponeret. Helt sikkert en kage man burde prøve, men hvis du skulle få lyst til at spise en dessert efter de i forvejen store portioner af både for- og hovedretter, ja så vil jeg foreslå at du delen den med en anden. For jeg tror simpelthen ikke at det er muligt for en enkelt person at spise så stort et stykke kage alene, og hey hvis man deler bliver det jo lige pludselig også billigere. Som sagt er det meget store portioner man får inde på HRC, så man får i den grad noget for pengene, og kan man forståeligt nok ikke spise op, så  jeg lod mig fortælle at det var en ret normal praksis at bede om at få en doggy bag med hjem. Det minimere både madspild og du slipper for at smide pengene ud af vinduet på de rester som du alligevel ikke kunne spise, og som ekstra bonus kan du jo tage den med dagen efter som frokost og gøre alle kollegaerne utroligt misundelige på din rockede frokost .

Det var første gang at jeg har været på en Hard Rock Cafe, og jeg var meget spændt på at se hvilken type restaurant det var jeg skulle ind og spise på. Men nu har jeg været der, og jeg kan kun sige at jeg allerede går med planer om at spise der igen i løbet af sommeren, både her i Danmark, men når vi skal til London på ferie med svigermor, så skal vi da også en tur forbi den engelske Hard Rock Cafe. For man kan virkelig smage alt det hårde arbejde som er blevet lagt i deres retter og, og jeg kan næsten ikke begynde at beskrive hvor god mad de serverer - Ja kald mig bare Hard Rock konvertit, for selvom pris niveauet er hører til i den lidt højere ende så vil jeg til enhver tid mene at det bestemt er pengene værd. 
Så hvis der sidder nogle Sultne studerende derude som vil give sig selv en ekstra lille treat her til sommer, så smæk nogle penge til side og tag en tur til København for jeg lover at i ikke finder bedre burgere i det ganske land som Hard Rock Cafe's Tango burger. 

søndag den 1. september 2013

KAKAOMOUSSE MED AVOCADO ALA MR. CADOGAN

Kakaomouussen fra urtektam aftenen
a
Som lovet får i her den første opskrift fra Urtekram/ Umahro aftenen

Umahros kakaomousse (billedet er lånt fra http://livetermegetmere.urtekram.dk)

Himmelsk kakaomousse med avocado - 2 pers:

1 moden avocado
10 tørrede dadler uden sten (kan erstattes af tørrede abrikoser)
1 moden banan
skal og saft af 1 citron
1 knsp. vaniljepulver 
1/4 tsk. kanel 
½ - 1 dl kakaopulver 

Kom avocado, dadler, banan, citronskræl, citronsaft, vanilje og kanel i en blender og kør det til en blød og cremet masse.

Nu kommer man så ½ dl kakao i massen og røre det godt ind i moussen.

Nu skal man bare smage moussen til (der sal måske lidt mere kakao i) og så fordeler man den i nogle fine glas og stiller den på køl indtil den skal spises 



lørdag den 18. maj 2013

KEBABHOUSE I EGET KØKKEN

Fredagens aftensmad stod i bedste kebabhouse stil på falafel i hjemmebagte pitabrød

I går fik jeg prøvet endnu en bønne-linseret, jeg lavede nemlig falafler med den dåse kikærter som Urtekram havde sendt til mig. Egentligt var det  meningen at vi skulle have haft dem torsdag, men min mor kom forbi og hun nedlagde så absolut veto mod at vi skulle spise falafel, så derfor endte det med at vi fik kyllingesteg istedet for. Men kikærterne gik jo ingen steder, så de blev da bare udskudt til fredag istedet for - men jeg tør godt sige at min mor gik glip af nogle ret så lækre falafler, men oh well det er jo bare hendes tab ;)

Hvorfor jeg ikke har lavet falafler før ved jeg faktisk ikke for det var på ingen måde svært at bikse sammen, jeg mener find alle ingredienserne frem, blend det til en ensartet masse og friter det i små kugler. Ja nemmere kan det jo næsten ikke blive, og kikærterne de  kom jo i dåseform så der var ingen skylding, iblødsætning eller kogning nødvendig. Derfor vil jeg  næsten også vove at påstå at man kunne lave dem hurtigere end man kunne nå at ringe ned til det lokale kebabhouse og få dem til at levere en falafel i pitabrød. Det skal lige siges at det selvfølgelig kun kan lade sig gøre hvis man ikke også selv begiver sig ud i at lave sine egne pitabrød eller hvis man bor oven over et pizzaria (så kan det godt være at det er hurtigere at få den bragt ud/ hente den hehe)

Men nu har jeg jo ferie og derfor en masse fritid, så jeg besluttede mig for også at lave mine egne pitabrød, og istedet for at bruge den opskrift som jeg altid bruger, ja så fandt jeg der HER opskrift inde hos Valdemarsro som jeg udentvivl vil bruge i fremtiden, for nøj hvor smagte de pitabrød bare himmelskt... selvom jeg måske fik gjort dem en anelse for store, men det kan jeg jo ændre på næste gang jeg laver dem. Smags mæssigt minder de utroligt meget om de durum pitabrød som man kan få fra kebabhouses og pizzariaer, og er der noget jeg elsker så er det pitabrød fra sådan nogle steder - ja det er nok en af mine guilty pleasures - men nu kan jeg jo heldigvis give dem baghjul og lave herlighederne selv.



Falafel - ca. 20 stk:

1 dåse kikærter (400g)
1 spsk. tahin
1 løg
4 fed hvidløg
1 bdt. persille
1 spsk. citronsaft
1 tsk. chilisauce
4 tsk. spidskommen
3 tsk. koriander
2 tsk. salt
½ tsk. bagepulver
2 spsk. mel
Olie til at fritere i

Blend alle ingredienserne til en ensartet masse.
Herefter er det næste ligesom at lave frikadeller, for man skal bare forme "farsen" til små kugler med en teske g droppe dem ned i den varme olie.
Når falaflerne så er gyldne og sprøde fiskes de op med en hulske.
Flæk nogle pitabrød og fyld dem med diverse grøntsager, de lune falafler og en dressing efter eget valg

søndag den 24. februar 2013

SVAMPETIP, LÆKRE RIS OG SLOW FOOD

Slow food når det er bedst: osso buco med creamy citronris og persille- citron- parmesan drys

Sidst jeg var ude at handle med C endte vi i Kvickly, og det var egentligt  nok meget godt, for vores lokale Kvickly har altid de bedste tilbud, blandt andet er der næsten altid kæmpe store flæskestege (her snakker vi nogle på ca. 1 m) til ca. 200 kr. som vi plejer at købe og skære op til både korteletter og flere mindre stege som kommer i fryseren. Og denne gang var skam ikke nogen undtagelse, men vi havde stadig både korteleter og nogle stege liggende i fryseren fra den sidste vi købte, så vi gik pænt uden om de store flæskestege denne gang. Vi skulle dog ikke gå særlig langt for at finde et andet godt tilbud, for i køleboksen ved siden af stegene lå intet mindre end et lille bjerg af osso buco til en meget SU-venlig pris. Så C og jeg kiggede på hinanden, og der var bestemt ikke nogen tvivl om at de skulle i kurven. Nu kunne man jo selvfølgelig godt dele kødet op når man kom hjem og smide det i fryseren, det plejer jeg ofte at gøre med andet kød, men osso buco skal jo have ret lang tid for at blive mørt, så denne gang hoppede jeg i kælderen for at finde den store stegegryde jeg har fået af min mor, og så lavede jeg ellers en kæmpe portion osso buco som faktisk endte med at være vores aftensmad 2 dage i træk, og så var der endda mere tilovers som sagtens kunne blive til endu et måltid.





Osso Buco - 8 pers./ mad til 4 pers. i to dage:

8 skiver okseskank
2 løg, finthakket
6 fed hvidløg, fint hakket
2 store gulerødder, fint hakket
4 - 5 stængler bladselleri, finthakket
250 g champignon, i skiver
1 ds. hakkede tomater
2 spsk. tomat puré
Mel
2 tsk. timian
2 laurbærblade
2 glas hvidvin
Bouillon
Salt og peber

Start med at snitte kanten på kødet (så krøller det nemlig ikke under stegningen)
Derefter krydres begge sider af kødet med salt og peber og bagefter vendes det i mel.
Brun nu kødet i en stor gryde og stil det bagefter til side.
Nu er det svampenes tur til at blive brunet, når de er gyldne og lækre stilles også disse til side.
Nu skal man bare have lavet saucen, og det gør man ved at svitse alle de andre grøntsager.
Når grøntsagerne begynder at falde lidt sammen og bliver møre kommes tomatpurén i og får lov til at stege lidt af i gryden før man også kommer hakkede tomater, vin, timian og laurbær i
Smag saucen til og kom svampe og kød tilbage i gryden, dæk med bouillon og lad gryden passe sig selv i de næste 2 - 3 timer - Kig dog til den af og til for at se om den evt. mangler væde.

Creamy citronris - 4 pers:

1 spsk. oliven olie
1 løg, fint hakket
2,5 dl ris
2 citroner, skal og saft efter smag
Ca. 1 liter kyllingebouillon
Salt og peber
1 spsk. smør

Svits  løget i olien indtil det begynder at blive let gyldent.
Tilsæt risene og citronskal og steg dem med indtil de begynder så småt at blive klare i farven.
Nu kommes 1 dl bouillon over risene, og når det er kogt næsten væk kommes endnu en dl over og sådan fortsætter man ellers indtil risene er møre - Husk at rører i risene undervejs.
Tilsidst kommes der en smørklat i risene og så skal de ellers bare smages til med citronsaft, salt og peber
Creamy citron ris - 4 pers:

lørdag den 9. februar 2013

SOY FARMERS PIE AKA ALTERNATIV SHEPHERDS PIE

Sponsoreret indlæg



Pakken fra Soy4You indeholdte nogle indformationer om produktet, en opskrift og så selvfølgelig en vareprøve

Jeg har faktisk lidt dårlig samvittighed, jeg blev nemlig kontaktet af Claus fra Agger Foods i forrige uge, og han ville hører om jeg kendte til produktet Soy4You og om jeg kunne være interesseret i at få en vareprøve tilsendt. Jeg kunne ærligt skrive tilbage at jeg aldrig før havde hørt om produktet, men efter at have været et smut forbi deres hjemmeside og læst lidt om det, var jeg da mere end interesseret i at afprøve produktet. Samvittighedskvalerne skyldes så at pakken har ligget uåbnet hen i køkkenskabet siden jeg fik den, men det er skam ikke fordi jeg havde glemt alt om produktet, eller fordi jeg havde mistet modet til at afprøve det. Grunden til at pakken har ligget så længe i skabet er, at jeg faktisk mest af alt ikke helt vidste hvad jeg skulle  stille op med det, godt nok havde jeg læst en masse opskrifter på hjemmesiden, og folkene bag produktet havde endda været så søde at sende en opskrift med på chili con carne. Men jeg havde et eller andet sted mest af alt lyst til at prøve at lege lidt med produktet, jeg var bare gået fuldstændig i stå når det kom til gode idéer. Og det var faktisk først da jeg sad og skrev indlæget med moussaka'en at et lille lys gik op for mig, nemlig shepherds pie!....

...Ahmen altså hvorfor har jeg ikke tænkt på det noget før, det smager godt, det er evigheder siden jeg har lavet det sidst, jeg har vist nok aldrig lavet det her på bloggen, og det var en ny opskrift på produktet som jeg ikke havde set før. Normalt laves shepherds pie jo med lammekød (hvis det laves med oksekød kaldes det en cottage pie), men da Soy4You ret essentielt er en erstatning for hakket kød mente jeg at det jo sagtens kunne bruges uden at det ville gå helt galt. Så jeg kiggede alle opskrifterne på produktet igennem, fandt de dele af hver opskrift som jeg mente kunne passe godt i min "shepherds pie" - som jeg jo nok egentligt burde kalde "soy farmers pie" - kiggede min egen opskrift på en bolognese igennem og inden længen havde jeg stykket en ret god opskrift sammen. Nu var der bare tilbage at gå en tur i køkkenet og afprøve opskriften, og jeg kan kun sige at udfaldet blev fuldstændigt afsindigt godt. Jeg vil faktisk gå så langt som at sige at det er den bedste kød erstatning jeg nogen sinde har smagt, C mente selvfølgelig ligesom sidste gang at konsistensens var helt forkert (men jeg er nu overbevist om at det var noget han sagde fordi han vidste at det var soyaprotein og ikke kød han sad og spiste) A og jeg selv havde ikke noget problem med konsistensen, og alt i alt var vi alle tre enige om at smagen var helt i top, og at man sad tilbage med en rigtig rar mæthedsfornemmelse bagefter og vi følte at man slet ikke manglede kødet i retten.

Udfra hvad jeg kunne læse mig til er der faktisk mange fordele ved produktet, og nej nu er det ikke for at lyde som en reklame mand eller noget, men vi har i skrivende stund meget fokus på miljø og klimavenlig mad inde på skolen,  så det passede jo egentligt meget godt med at jeg fik testet produktet nu ;) men derfor ville jeg lige dele lidt info om produktet til de af jer der kunne være interesserede:

Soy4You er et alternativ til kød (det hakkede af slagsen), og som I nok har gættet udfra navnet er det lavet af soyabønner. Det er et produkt der er utroligt nemt at bruge, men det kræver lidt tilvænning ikke at komme "kødet" i gryden som noget af det først som man ellers plejer i traditionelle kødsaucer, man skal nemlig først komme Soy4You i til sidst, men så har man også en lækker "kødsauce" der er klar til at komme på middagsbordet efter 15-20 min istedet for 45-30 min. Nu nævnte jeg jo at det var et klimavenligt produkt, og det kan jeg lige give et lille eksempel på hvorfor det er: Hvis man har to ens stykker landjord, om man på det ene stykke opdrætter køer og på det andet dyrker soya, ja så vil man kunne brødføde 30 - 50 gange så mange mennesker fra soyamarken som man ville kunne have gjort med køerne. Derudover vil soyabønnemarken  skulle bruge 20 gange mindre vand end køerne skulle, og soyamarken ville udlede 10 gange mindre CO2 end køerne ville udlede.

Nu er det ikke fordi jeg går super meget op i klimavenlig mad, eller er lige ved at blive vegetar eller noget, men jeg må indrømme at hvis vi indførte en ugentlig kødfri dag herhjemme, tror jeg faktisk selv at mine kødelskende mænd ville kunne lide retter med Soy4You, så jeg kunne nok godt overtales til at købe det igen på et eller andet tidspunkt. Mest af alt fordi det faktisk koster næsten det samme som 500g hakket oksekød, man kan nemlig købe to pakker af 150g hver (giver 4- 5 portioner)  til 70 kr. med fragt, så selv sultne studerende har faktisk rådtil det her produkt :)

Torsdagens middag var en kødløs en af slagsen, men det betød bestemt ikke at den smagte mindre godt, nærmere tvært imod :)

Svits løg, gulerødder, bladselleri, hvidløg og champignon i lidt olie

Tilsæt tomatpuré, rødvin, hakkede tomater og bouillon (jeg burde nok have brugt grøntsags bouillon, men jeg havde kun hønsebouillon i skabet (så det var da godt at vi ikke er vegetarer herhjemme)
Spice it up! og lad sauce simre i 10 minutters tid
Såden ser hakket soyaprotein altså ud... det ligner jo faktisk lidt hakket oksekød.

Kom lidt "kødsauce" i bunden af et ildfast fad (jeg lavede små portioner så alle fik deres egen lille pie), top med kartoffelmos, riv kartoffelmosen og drys med parmesan inden den bages i ovnen....MUMS!!!
Jeg havde en masse tilovers som blev smidt i fryseren til en anden god gang, for der blev i hvert fald rigeligt med mad ud af den her portion

Soy farmers pie - 6 pers:

1 stort løg
2 gulerødder
1 fed hvidløg
3 stilke bladselleri
200 g champignoner
1 ds. tomatpuré
1 ds. hakkede tomater
3 dl bouillon
2 glas rødvin
1 tsk. tørret oregano
1 tsk. tørret rosmarin
1 tsk. tørret timian
Salt og peber
3 tsk worcestershire sauce
1 pk. Soy4You (150 g)
1 spsk. revet parmesan

Fint snit løg, gulerødder, selleri, hvidløg og champignon.
Svits grøntsagerne i lidt oliven olie og tilsæt derefter tomatpuréen.
Lad puréen stege lidt af i gryden og kom derefter tomater, krydderier, bouillon og vin i.
Lad retten små simre i 10 minutters tid.
Til sidst kommes Soy4You i retten simre videre i 2-3 min.

Nu skal retten samles, og det gøres ved at man kommer lidt "kødsauce" i et ildfast fad/ eller små ramekiner (en måske to  pr. mand)
Top med kartoffelmosen og riv den let med en gaffel så den får en ru overflade.
Drys nu med lidt revet parmesan og bag retten i ovnen ved 200 grader i 15 min, eller indtil den er gylden i overfladen


Kartoffelmos:

1 kg kartofler
50 g smør
1 spsk revet parmesan
Salt og peber
Evt. lidt mælk

Skræl og kog kartoflerne, men lad være med at komme salt i vandet.
Når kartoflerne er færdige hældes vandet fra og kartoflerne moses, hvis man ikke har et en kartoffelmoser klarer en el-pisker opgaven nemt.
Kom smør sammen med parmesan, salt og peber i og pisk det ind i mosen.
Hvis man synes at konsistensen er tilpas nu er mosen færdig, ellers kan man langsomt piske lidt mælk ind i mosen indtil konsistensen er tilpas.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...