Viser opslag med etiketten Frugt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Frugt. Vis alle opslag

lørdag den 5. december 2015

GULDREGN OG EN NY BEGYNDELSE


Sidste gang jeg skrev til alle jer Sultne Studerende derude, var det med et løfte om at vi ikke skulle se hinanden igen før jeg kunne kalde mig for en færdiguddannet ernæringsassistent. Vejen har været lang og sej siden jeg for knap 3½ år siden besluttede at hoppe fra mine studier som lærerstuderende, til fordel for et liv med forklæde på. Men nu er jeg endelig nået i mål, og når jeg ser tilbage på de super flotte resultater jeg har opnået på min vej, ja så kan jeg ikke andet end at være 100% sikker på at jeg tros nogle omveje landede på den rette hylde. 

Studenterhuen hviler fint på hylden i soveværelset, og nu hviler dette fine forklæde på knagerækken i køkkenet... ja jeg ved næsten ikke hvilken jeg er mest glad for nu

Fredag den 20. november fik jeg udover et svendebrev med 2 10-taller, 16 12-taller og et gennemsnit på 11,5 også udlevet en skinnende nyslået guldmedalje for særligt fint resultat under svendeprøven. Så det er med stolthed og vished om mine egne evner at nu skal ud i den virkelige verden og gebærde mig fra den. 1. januar 2016. Lige nu skal jeg dog lige have det sidste med fra min lærerplads, men den 31. december er det slut, og så er det bare med at komme ud i verden, og finde et job som kan bruge en ambitiøs ernæringsassistent som mig :) 

Kokke får som oftest en en lille kokke statue når de bliver svende, sådan en kunne C ikke finde, men til gengæld fandt han denne her fine lille statuette

Indtil da skal jeg dog nyde julemåneden fuldt ud, og eksperimenterer lidt med både konfekt og småkager med lavt GI - ja bare fordi man er glukosesensitiv skal man da ikke gå ned på julegodter. Men inden jeg hopper i køkkenet for at eksperimenterer lidt med juleknas vil jeg lige dele min 12-tals gulerods-appelsin skyr fromage med alle jer Sultne Studerende derude, og den tilhørende slider duo og urtebagte kartofler med ærte dip får i naturligvis også opskrifterne på.

Den ene slider er med hjemmelavet burgerdressing, grønkålsalat, oksekødsbøf og baconrelish, den anden er med ærtecreme, vinter slaw, pulled chicken og estragon-citron aioli.

s



Min målgruppe var skolebørn i en dansk folkeskole, som skulle have et sundt og mættende alternativ til madpakken, og jeg er sikker på at de fleste elever ville elske at få sliders og urtebagte kartofler til frokost og en gulerods-skyr fromage til mellemmåltid inden skoledagen er omme, og det var både lærer og censor heldigvis enige i.

Urtebagte kartofler - 4 pers:

800 g kartofler, skåret i grove stykker
1 tsk. salt
1 tsk. persille, finthakket 
1 tsk. timian, finthakket 
½ tsk. hvidløgs pulver 
1 spsk. oliven olie

Kog kartoflerne i letsaltet vand i 10 min,

Dræn nu vandet fra og lad kartoflerne dampe tørre.

Ryst de tørre kartofler rundt i gryden så de får et let ru overflade og vend dem med salt, urter og olie

Fordel kartoflerne på en bageplade med bagepapir og bag ved 200 grader i 20 min. eller til de er gyldne og sprøde

Ærte dip - 4 pers:

100 g ærter
½ fed hvidløg, presset 
1 spsk. yoghurt naturel 
citronsaft 
Spidskommen og salt 

Blend ærterne, hvidløg og yoghurt til en blød og cremet masse

Smag til med citronsaft, spidskommen og salt 

Fuldkorns burgerboller - 4 pers:

125 ml lunkent vand 
20 g gær
5 g salt 
210 g hvid hvede
½ tsk. kokospalme sukker
7 g sesamfrød
10 ml olivenolie
Pynt:
Sammenpisket æg 
Sesamfrø

Rør gæren ud i vandet og ælt langsomt de andre ingredienser i - undtagen olien

Når dejen er næsten sammenhængende æltes olien i

Ælt dejen i min. 10 min og stil den til hævning i 30 min

Del nu dejen i stykker på 45 g og rul dem til faste boller, og stil dem til efterhævning i 20 min

Pres nu bollerne flade, pensel dem med sammenpisket æg og drys med sesamfrø

Bag ved 200 grader i ca. 15  min

Citron-estragon aioli:

3 spsk. mayonnaise 
1 citron
½ spsk. estragon, finthakket 
½ fed hvidløg, presset 
salt og peber

Smag mayonnaisen til med fint revet citronskal, citronsaft, estragon, hvidløg, salt og peber

Slider med oksekød - 4 pers:

200 g hakket oksekød
Salt og peber
4 fuldkorns burgerboller

Form kødet til 4 bøffer, krydr dem med salt og peber og steg dem på en pande

Når bøfferne er stegt stilles de til at hvile lidt mens bollerne lunes

Flæk nu bollerne og smør bundene med burgerdressingen

Fordel salaten oven på dressingen og top med bøfferne.

Smør nu bacon relishen på de resterende top-boller og kom dem oven på burgerne

Slider med pulled chicken - 4 pers:

4 fuldkorns burgerboller 
4 tsk. ærtecreme
Citron-estragon aioli

Lun bollerne

Flæk bollerne og smør bundene med ærtecremen

Fordel salaten over cremen og top med pulled chicken 

Smør nu de resterende top-boller med aioli og kom dem på burgerne


Gulerods-appelsin skyr fromage 4 pers:

2 store gulerødder
3 g husblas
30 ml fløde
160 ml skyr
2 spsk. kokospalme sukker
1 tsk. vaniljesukker
1 appelsin
Pynt:
Ristede hasselnødder
Mørk chokolade

Kog gulerødderne møre og dræn vandet fra.

Blend nu gulerødderne til en blød puré og passer dem gennem en sigte før de skal køles lidt af

Læg nu husblassen i blød i koldt vand og pisk fløden til skum

Smag nu skyren til med sukker og vanilje og vend flødeskummet i

Smelt nu husblassen og vend den i skyr blandingen.

Tag nu 1/3 af fromagen fra i en anden skål, vend gulerods puréen i og smag til med appelsinskal og saft

Hæld nu først gulerods fromagen i glas efterfulgt af vaniljefromagen og stil på køl så fromagen kan sætte sig i min. 3 timer, men helst natten over

Inden fromagen skal spises drysses den med ristede nødder og grofthakket mørk chokolade



fredag den 30. oktober 2015

BLÆR FRA SKOLEBÆNKEN

I dag er der ikke nogen opskrift at hente her på bloggen, til gengæld er der skruet max op for billed spam og food porn i langebaner. Jeg har nemlig knipset løs med kameraet i køkkenet her under 3. skoleperiode, og nu har jeg så mange lækkerier at dele med jer, at jeg simpelthen er nødt til at dedikere et helt indlæg kun til billederne herfra.

Det bliver nok også de sidste billeder fra mit tid som ernæringsassistentelev i får at se, for jeg har nettop fået udlevet min svendeprøve opgave som jeg skal bruge den næste uges tid på at skrive. Så nyd disse billeder, og vi ses på den anden side når jeg forhåbentligt kan kalde mig for færdiguddannet ernæringsassistent.

Her har vi en brie indbagt i filodej med appelsin syltede valnødder og syltede rødløg, jeg er ellers ikke så glad for ost, men når det bliver pakket ind i sprød og knasende dej...ja så er det en helt anden sag, for føj hvor var det lækkert 
s
Med udgangspunkt i en ganske lille råvarekasse kom den er røgede makrelsalat til at se dagens lys, den er her serveret med en blomkåls-urte puré, friske blomkåls skiver, glaskål, tomat concassé, sauteret rosenkål og sprøde makrelchips lavet på fiskens skind og sidst men ikke mindst er der også lige pyntet med diverse urter hist og her.
a
Min fortolkning af den klassiske dessert pære belle helene, i bedste efterårs stil var mit udgangspunkt skovens bunddække her i efteråret. Så desserten består af en myntepocheret pære, chokolade ganache med salt og chili, brændte hasselnødder, chantilly creme, pære chips lavet af pæres skral, friske blommetern og små grønne perler lavet af pocheringsvæsken 

s
Pandestegt laks med glas sprøde chips lavet af fiskens skind, syltet fennikel, blandet grøn salat og lun kartoffelsalat med en dressing af grovkornet sennep, olivenolie, æbleeddike og lidt salt og peber
<
En af mine livretter må helt sikkert være vitello tonnato, og selvom jeg elsker denne ret så var det faktisk først her under 3. skoleperiode at jeg endelig fik prøvet at lave den selv. Mend et bliver bestemt ikke sidste gang at jeg skal lave den.... MUMS! (men næste gang bliver det dog uden de ækle kapers som pryder toppen her.
s
En sund flæskestegs sandwich, ja de to ord hænger jo ikke nødvendigvis super godt sammen, men lige her gør de, for dette er en nøglehulsmærket flæskestegs sandwich med en fint snittet kålsalat, kogte kartofler og lidt sprødt bacon istedet for den fede svær, og så er den smurt med lidt sennep istedet for de federe sandwich spreads
s
En let blandet grøn salat, blomkåls mos, kogte kartofler vendt med lidt smør og hakket persille, og den absolut bedste og mest saftige kotelet jeg har lavet længe med fyld af fennikel, rosiner, løg og salvie. Ja den var faktisk så godt at jeg næsten overvejer at gentage succesen her i min svendeprøve.

mandag den 28. september 2015

FANCY PANTS PÅ SKOLEBÆNKEN


Puha, det har været en rigtig mandags, mandag i dag. I ved, sådan en dag hvor hovedet bare ikke rigtig kan komme sig over weekendens strabadser. Derfor var jeg mildest talt lettet over at dagens tur på skolebænken bare bød på en tur i køkkenet, og ikke en omgang dræbende teori. 

Skemaet lød nemlig på første køkkenlektion i valgfaget "kreativ anretning", hvilket nogle af jer nok har luret inde på IG, Og når nu man sådan skal gå og være kreativ, ja så er det efter min mening bedre at arbejde efter ens intuition, end at tænke alt for meget over tingene. Derfor er jeg er rendt rundt i et mildere zombie stadie hele dagen mens jeg prøvede at trylle en ret så lækker lakseroulade frem. Det er dog i mellemtiden ikke dagens lakseroulade jeg har tænkt mig at dele med alle jer Sultne Studerende derude, selvom i nok også skal få den opskrift inden ret længe. Nej jeg havde faktisk tænkt mig ar dele en opskrift med jer som så dagens lys sidste gang vi havde "kreativ anretning" på 2. hovedforløb engang tilbage i foråret. Dengang var det virkelig en sag som tog kegler, men blandt hverdagens stress og jag endte den desværre i glemmebogen. Men i dag kom vi til at snakke om de retter der blev lavet i klassen sidste gang vi skemaet bød på "kreativ anretning", og mens snakken gik var det som om den her svend pludselig poppede op af glemmebogen igen, så inden jeg glemmer den igen må jeg jo hellere skynde mig at dele opskriften med alle jer Sultne Studerende derude. Det er en dekorstueret æble-rødbede tærte, og den ser langt mere imponerede ud end det faktisk er at lave, hvilket i nok kan se i opskriften herunder. 

Normalt er det her jo en blog som hylder god hverdags mad til billige penge, men her har vi at gøre med en opskrift som er ovre i en helt anden blodgade hvor der er blær helt op til skyerne... Men hey når alt kommer til alt, så gør det jo ikke noget at der også lige sniger sig en god blæret score ret ind i repertoiret blandt alle opskrifterne på hverdags retter, specielt ikke når den er forholdsvis let at gå til, og ikke koster kassen at lave, så hvad siger alle jer Sultne Studerende derude, kunne i finde på at trylle en dekonstrueret æbletærte frem næsten gang i trylle lidt i køkkenet for en date?


Ja det er samme dessert som på tallerkenen, her er den bare blevet anrettet i små portions skåle og pyntet med lidt sukker slør


Dekonstrueret rødbede-æble tærte:

Rødbede sirup:
1 rødbede, skrællet 
50 g sukker
300 ml vand
Rødbede creme:
25 ml. fløde
30 g sukker
Kornene af ½ vaniljestang 
2 æggeblommer
15 g maizena
Citronsaft 
Rødbedesirup  
Mørdejs kiks:
50 g smør
100 g mel
30 g sukker
1 tsk, vaniljesukker
½ æg
Nøddesmuldr:
50 g hasselnødder 
50 g smuttede mandler 
20 g havre
50 g sukker
3 tsk. kakao 
Andet:
Friske æbletern 

Rødbedesirup:
Kog den skrællede rødbede mør i vandet tilsat sukker.

Når rødbeden er mør blendes den  og pulpen  sies fra.

Kog nu den søde rødbedesaft ind til en tyk sirup 

Rødbedecreme:
Varm fløde, sukker og vanilje op til det lige begynder at bryde overfladen.

Pisk nu blommerne sammen med maizena og hæld den lune fløde over mens der piskes.

Smag cremen til med rødbede sirup og citronsaft.

Stil cremen på køl indtil den skal bruges 

Mørdejs kiks:
Smuldr de tørre ingredienser sammen med smørret til det har konsistens som revet parmesan.

Tilsæt dernæst ægget og ælt dejen sammen.

Rul nu dejen tyndt ud og skær den i små cirkler.

Bag kiksne ved 175 grader i ca. 8 min. eller til de begynder at blive gyldne 

Nøddesmuldr:
Vend alle ingredienserne sammen og fordel dem på en bageplade med bagepapir.

Bag ved 175 grader i 10 - 15 min. eller til nødderne er godt karamelliserede.

Lad blandingen køle let af og hak den groft.

Samlings arbejdet:
Start med at fordele nøddesmuldret på en tallerken.

Fordel nu de friske æbletern over smuldret og kom nogle skefulde af cremen over.

Nu kommes kiksene på tallerkenen og så er retten stort set færdig, jeg pyntede den også lige med nogle æbletern dyppet i smeltet sukker og havde lavet noget pynt af smeltet sukker, men det behøver man skam slet ikke

torsdag den 10. september 2015

GOODIES FRA GLEMMEBOGEN


Der er ikke noget der er så skidt at det ikke er godt for noget, sådan lyder det gamle mundheld, og det må der være noget om. For hvis ikke min bil skulle på værksted i gårmorges, ja så ville de her cookies nok have endt deres dage dybt begravet i glemme bogen. For mens mekanikeren passede godt på min lille panda, besluttede jeg mig for at gå over i Næstved Storcenter og vente de små to timer som han skulle bruge på at gøre bilen i tip-top stand. Naturligvis havde jeg forberedt mig lidt hjemmefra og havde min computer med i tasken, for så kunne jeg om ikke andet holde mig selv lidt beskæftiget mens jeg ventede.

En flot lyserød dej som er intet mindre end en prinsesse værdig

Jeg satte mig i en sofa på Starbucks hvor jeg havde købt en alt for overpriced juice, og så var der ellers ikke andet for end at vente. Men jeg havde da heldigvis nok at lave på min computer, for som enhver anden madblogger er min computer fuld af forskellige madbilleder, og den trængte mildest talt til lidt af en oprydning. Blandt de mange billeder af forskellige retter som endnu ikke har nået bloggen fandt jeg så de her cookies med hvid chokolade og hindbær, to af mine absolutte yndlings smage. Opringdeligt så de her cookies dagens lys engang i maj, kort før jeg fandt ud af at jeg var glukose sensitiv, men de endte desværre i glemmebogen efter jeg ændre kost da jeg blev lidt for fokuseret på mine nye kostvaner. Men bare fordi jeg ikke længere kan spise de her cookies, så skal alle jer Sultne Studerende da ikke snydes for dem... eller i skal i hvert fald ikke snydes for dem længere.

En god kop te er og nogle nybagte cookies er det perfekte makkerpar her sidst på eftermiddagen når den søde tand kræver lidt opmærksomhed
De er baseret på min opskrift med american cookies, som faktisk er C's favorit cookie, men for at prøve noget nyt fik de et mere feminint touch i form af mine yndligs smage: hindbær og hvid chokolade... hmmm jeg må se om ikke jeg snart kan kreere noget lignede inden for den nærmeste fremtid som jeg faktisk kan tåle, for de her var nu altså bare nogle helt igennem fantastiske cookies

Cookies med hvid chokolade og hindbær: 

225 g smør
300 g lys muscovado sukker 
1 tsk. salt
2 æg
kornene fra 1 vanilje stang
375 g mel
1 tsk. natron
½ tsk. bagepulver
200 g hvid chokolade
200 g hindbær, jeg brugte frosne 

Kom smør, sukker og salt i en stor skål og pisk det sammen til en blød, lys og sammenhængende masse.

Tilsæt æg (et ad gangen) og vanilje og pisk det godt samme.

I en anden skål blandes mel, natron og bagepulver.

Kom de tørre ingredienser ned til de våde og bland indtil dejen er lige nøjagtig blandet sammen.

Hak nu chokoladen, jeg plejer at hakke noget fint og andet lidt grovere så det bliver godt fordelt i dejen samtidig med at man af og til finder en stor lækker chokolade klump

Tilsæt chokolade og hindbær, ælt det godt ind i dejen og form den til nogle stor kugler, ca. på størrelse med en lille golfbold

Pres kuglerne flade og kom dem derefter i fryseren i min 30 – 40 min*

Mens cookiesne er i fryseren varmes ovnen op til 140 grader.

Når ovnen er varm kan man bage en pladefuld af de frosne cookies i 10 – 15 min eller indtil de begynder at blive gyldne i kanten. Det er vigtig at de ikke får for meget da de helst skal være chewy i midten og ikke sprøde så er de nemlig bedst.

Når de kommer ud er de dog meget bløde, så lad dem køle af lidt på pladen før de flyttes hen på en rist for at køle helt af så ikke de falder fra hinanden

* Nok det bedste tip jeg har fået når det gælder cookies, når man bager dem direkte ud af fryseren bevarer de deres chewyness selv dage efter de er blevet bagt. Denne chewyness betyder også at de ville være helt perfekte som is-sandwiches ala Ben & Jerrys' wich (to cookies med is imellem)

mandag den 20. juli 2015

DEN LILLE ISMAGER


Sommeren er så småt rullet ind over det danske land, jovist så har temperaturen haft nogle dyk hist og her, men overall så kan vi jo ikke komme uden om at termometeret næsten dagligt kommer op og snuse til de 23 - 25 grader. 

Herhjemme har det endda været oppe og snuse til 28 grader enkelte dage, og med det ry som det danske sommervejr har, ja så er det jo bare med at nyde det når nu vi har rent faktisk har det. Men når nu termometret siger 25 grader, ja så er der jo bare ikke noget bedre end at smutte en tur ud i køkkenet, åbne fryseren og stikke hånden ned i is skuffen for at finde en dejlig kold grøn sun lolly med smag af vindrue, som man kan nyde i solens ståler på altanen. Det eneste problem jeg faktisk har med det her ellers så dejlige sommer scenarie er, at da jeg selv for nyligt stod i samme situation med hånden dybt begravet nede i is skuffen, ja så gik realiteternes skarpe lys hurtigt op for mig. For alle de is jeg havde liggende var fulde af sukker, og derfor ikke ligefrem nogle jeg kunne spise som glykose sensitiv, øv bøv det betød altså ingen kolde is til mig i den stegende hede som raserede uden for. 

Men stædig som jeg er, så besluttede jeg mig for at selvom jeg ikke kan tåle sukker, ja så skulle jeg altså ha' mig nogle is, og gerne i en hvis fart før sommeren var forbi. Derfor bestemte jeg at is skuffen skulle tømmes så jeg kunne få plads til at fylde den op igen med hjemmelavede ispinde med lavt GI som jeg kunne nyde hele sommeren igennem. C og A blev sat på sagen med at spise de sukkerholdige is, eller som minimum finde et nyt hjem til dem et andet sted i fryseren, mens jeg hoppede i fakta for at handle ind til projekt fyld is skuffen. 

I fakta blev kurven fyldt med en masse frugt, kokosmælk, friskt presset appelsinjuice, chokolade og en enkel sukkerfri sprite, og så var jeg ellers klar til at gå i krig i køkkenet og starte min egen lille ispindefabrik op. 

I denne omgang fik jeg lavet ikke mindre end 4 forskellige slags ispinde 6 stk. cool fersken is 20 stk. fresh berry pops, 4 stk. champagne brus og 12 stk. creamu orange is. Den lille isfabrik fik simpelthen produceret intet mindre en 42 ispinde, og med en fryser som har en indbygget hurtigt indfrysningsprogram, så tog det faktisk heller ikke så lang tid at få fyldt is skuffen op med kolde sommerfristelser uden sukker*


Cool fersken is - 6 stk:

5 ferskner, skrællet og skåret i tern
½ banan, skåret i tern
Saft af ½ appesin 
½ tsk. vaniljepulver 

Kom alle ingredienserne i en blender, og blend dem til en blød og ensartet puré.

Smag frugt puréen til med vaniljepulver og hæld den i isformene.

Sæt låget på formen og stik en pind ned i hver form 

Kom nu isformen i fryseren til ispindene er frosne nok til at kunne fjernes fra formen.

Nu holdes formen kortvarigt under den varme hane og hver ispind hives forsigtigt ud af formen.

Pak hver ispind ind i lidt film og smid dem tilbage på frost, så formen kan genbruges til flere is.


Fresh berry pops - 20 stk:

1½ l Sprite Zero
125 g hindbær
125 g blåbær
2 kiwier, skrællet og skåret i skiver
100 g jordbær, skåret i kvarte 
1 lille håndfuld vindruer 

Fyld hver isform ca. halvvejs op med lidt forskelligt frugt.

Top nu hver form op med sprite, sæt låget på og stik en pind ned i hver isform.

Kom nu isformen i fryseren til ispindene er frosne nok til at kunne fjernes fra formen.

Nu holdes formen kortvarigt under den varme hane og hver ispind hives forsigtigt ud af formen.

Pak hver ispind ind i lidt film og smid dem tilbage på frost, så formen kan genbruges til flere is.


Champagne brus:

1 meget moden ananas, skrællet, stokken fjernet og skåret i tern
5 limefrugter
Lidt ISIS perfect sød
Evt. nogle få dråber grøn farve
50 g mørk chokolade 

Blend ananas og limesaft til en ensartet puré og smag til med lidt sødemiddel.

Hvis man godt vil have en mere traditionelt udseende champagnebrus tilsættes der lige nogle dråber grøn frugt farve.

Hæld nu pruéen i isformene, sæt låget på og stik en pind ned i hver isform.

Kom nu isformen i fryseren til ispindene er frosne nok til at kunne fjernes fra formen.

Nu holdes formen kortvarigt under den varme hane og hver ispind hives forsigtigt ud af formen.

Smid nu hver ispind tilbage på frost mens chokoladen smeltes i mikro ovnen.

Tag nu hver ispind, tør evt. overskydende fugt af med et stykke køkkenrulle, og dyp spidsen af hver is i chokoladen.

Når chokoladen er størknet pakkes hver ispind ind i lidt film og smid dem tilbage på frost, så formen kan genbruges til flere is.


Creamy orange ispinde - 12 stk:

1 dåse kokosmælk
Saft og skal fra 3 appelsiner 
1 tsk. vaniljepulver
Evt. et par dråber ISIS perfect sød 

Stil kokosmælken på køl natten over.

Daegn efter skulle den gerne have delt sig så væden ligger i bunden af dåsen, og det hvide frugtkød er steget op i toppen af dåsen.

Vend dåsen om så bunden er øverst og åben den forsigtigt, hæld væden fra**

Skrab nu frugt kødet ud og pisk det luftigt i en skål med en elpisker.

Når kokosskummet er fordoblet i størrelse smages det til med vanilje, appelsin skal, appelsin saft og lidt sødemiddel***

Kom nu kokosmassen i isformene, sæt låget på og stik en pind ned i hver isform.

Kom så isformen i fryseren til ispindene er frosne nok til at kunne fjernes fra formen.

Nu holdes formen kortvarigt under den varme hane og hver ispind hives forsigtigt ud af formen.

Pak hver ispind ind i lidt film og smid dem tilbage på frost, så formen kan genbruges til flere is.

Ja chokoladeovertræk skal man aldrig gå ned på

*Et hurtigt tip hvis du lige som mig kun har en enkel isform, istedet for at lade isene ligge i formen til de bliver spist, så fjerne hver enkel ispind fra formen lige så snart de er gennemfrosne og pak dem enkeltvis ind i film. Så kan de hurtigt lave en masse forskellige ispinde og fylde fryseren op på ingen tid med en hjemmelavet variety pack ala dem man kan finde nede i hjem is bilen.

**Smid endeligt ikke væden ud, du kan drikke den som den er, smide den i bagværk, bruge den i en smoothie eller som væden i morgendagens grød.

***Husk når du smager isene til at lave dem sødere end du egentligt vil have dem, for de mister en del af deres sødme når de ryger i fryseren 

onsdag den 24. juni 2015

ONSDAGS SNEGLE UDEN SMØR OG SUKKER


Hvis du ligesom mig er vokset op i nærheden af en Guldbager, så kender du helt sikkert til deres "onsdags snegle", for de kæmpe store og bløde snegle som koster næsten ingen penge og er dejligt snaskede og klistrede på den helt rigtige måde er jo nærmest legendariske. 
Det er i hvert fald sådan at jeg husker dem, for jeg skal være helt ærlig, så har jeg faktisk ikke smagt en rigtig onsdags snegl i årevis. Ja jeg tror faktisk den sidste jeg fik var mens jeg stadig boede hjemme og gik på gymnasiet i Haslev, og det er da ved at være små 5-6 år siden.

Ja sikke tiden den dog flyver, men i sidste uge faldt jeg over de famøse snegle endnu engang, dog ikke fra Gruldbageren da jeg ikke længere bor i nærheden af sådan én, næ jeg fandt dem såmænd nede i Bilka bageren til min ret så store overraskelse, jeg troede nemlig at onsdags snegle var et koncept som kun Guldbageren kørte med, men der blev jeg altså lidt klogere. Sneglene var virkelig fristende, og jeg tog da også mig selv i at tænke et par gange om jeg skulle smide en ned i kurven til aften kaffen selvom det med sikkerhed ville betyde både kvalme og hovedpine. 

I sidste ende besluttede jeg dog at sneglen ikke var hovedpinen værd, men oh ve og skræk, nu havde cravingen altså alligevel nået at sætte sig fast. Så der var ingen vej uden om, jeg måtte simpelhen en tur i køkkenet når dagens indkøb var overstået. Men nu ligger landet jo desværre sådan, at det som gør sneglen så forbandet snasket og lækker er remoncen som de er fyldt  med, og sådan en remonce består jo som oftest af to ting nemlig sukker og smør i mere end rigelige mængder. Det siger jo sig selv at jeg ikke kunne fylde dem med en klassisk remonce da blodsukkeret i så fald ville flippe helt skråt, og sukrin var jeg ikke interesseret i da det koster en mindre bondegår og stadig ville betyde at sneglene skulle være fulde af smør.

Ja den ligner da meget godt den ægte varer, selvom den er fra for både smør og sukker.

Nu vat gode råd dyre, men jeg kunne simpelthen ikke hitte ud af hvordan jeg skulle lave fyldet til mine snegle, derfor endte med at jeg uden nogen løsning gik ud af Bilka stadigt grublende over hvordan jeg kunne få mig en onsdags snegl. Men lige i samme nu som jeg drejede bilen ind på parkerings pladsen ved lejligheden var det som om jeg blev ramt af et lyn fra en klar himmel...ÆBLEMOS!! Jeg kunne ikke slippe af med tanken om at æblemos måtte være vejen frem istedet for remonce, så afstig afsted til Fakta får at købe nogle æbler så jeg kunne få afprøvet om denne absurde plan kunne være vejen frem. 

Hvor idéen med at bruge æblemos smagt til med kanel istedet for remonce kom fra ved jeg ikke, men jeg er min lille culinariske muse evigt taknemmelig for at sende idéen min vej. For det virkede ud over al forventning, og sneglene blev lige så dejligt snaskede som jeg husker dem. Og som en ekstra bonus så blev al remoncen rent faktisk inde i sneglene i stedet for at det meste smelter ud af dem under bagningen, som det ofte sker med det smørbaserede fyld.




De er ikke nær så søde som normale snegle er, men det synes jeg faktisk er meget dejligt, for sammen med den lidt tunge smag af kanel så klæder det dem faktisk at have en lille friskhed fra æblet i sig. De mætter også en del mere end alm. snegle da dejen jo er lavet på fuldkorn, og med både frugt og fuldkorn på skemaet, kan man så ikke også næsten kalde sneglene her for et lille mellemmåltid og dessert på samme tid, god samvittighed det havde jeg da i hvert fald da jeg hapsede en "straight from the oven"

Ja de er ikke het lige så store som en rigtig onsdags snegl, men de mætter mindst lige så godt.
s

Grov dej til kanelsnegle:

50 g gær
500 ml lunkent vand
15 g salt 
600 g hvid hvede
2-300 g grahams mel
1 spsk. oliven olie

Fyld:
10 æbler, skrællede og skåret i tern
Lidt stevia eller andet sødemiddel
Saft og skal fra ½ citron 
2-3 spsk. kanel

Rør gæren ud i det lunke vand.

Tilsæt salt og mel og ælt dejen næsten sammenhængende.

Hæld nu olien i og ælt dejen godt sammen, jeg kørte den i hvert fald i min. 10 min. på min kitchenaid

Lad dejen hæve i 1 time.

Mens dejen hæver laves fyldet:

Kom æblerne sammen med lidt vand i en gryde og kog dem mører i ca. 10 min.

Når æblerne er møre skal de blendes til en helt glat puré med en stavblender.

Smag nu puréen til med citronsaft og skal og stevia og kanel til du synes at de smager som fyldet i en kanelsnegl.

Rul nu dejen ud til en stor rektangel og smør dejen med et generøst lag af æble-kanel fyldet.

Rul dejen sammen til en pølse, skær den i skiver på ca. 1 - 2 cm. og placer disse skiver på en bageplade med bagepapir og lad sneglene efterhæve i ca. 20 min.

Bag sneglene ved 200 grader i 15 min.


lørdag den 20. juni 2015

SUNDT LØRDAGS SLIK


Lørdags slik og et liv med lav GI kost hænger jo ikke sådan helt sammen, eller det vil sige det gjorde det ikke før der en dag poppede nogle billeder med "fruit leather" eller frugtlæder op på på min pinterest konto. Kort fortalt er de her ruller en slags sundt slik, de består nemlig kun af én eneste ingrediens... frugt, så læs med her og få opskriften på slik som ikke er fuld af sukker og e-numre. 

Det var første gang at jeg har hørt om frugtlæder, men efter lidt research på nettet blev jeg hurtigt meget klogere på emnet. Frugtlæder er nemlig en gammel måde at konserverer årets høst af frugter og bær på, hvor man lavede frugten til mos, smurte mosen ud i et tyndt lag og så lagde ud for at tørre i solen. Når frugt pladen så var helt gennemtør blev den rullet sammen, pakket ind i pergament og gemt til de kolde måneder hvor man ikke kunne få frisk frugt, og savnede den søde smag og vitaminerne som frugterne indeholdte.
Ja helt tossede var de altså ikke i gamle dage for den her konserveringsmetode er da intet mindre end en genial måde at få spist frugt og grønt på hele året rundt.

En plade frugtmos klar til tørring... men mon ikke det går hurtigere at smide den en tur i ovnen end at stille den ud i solen.



a
Frugtlæderet indeholder dog en del frugtsukker, og det påvirker selvfølgelig stadig blodsukkeret lidt, men ikke i nær lige så høj en grad som alm. slik gør. Og jeg må indrømme at jeg faktisk ikke har oplevet nogen form form hovedpine med den her form for "slik", så i min bog er frugtlæderet hurtigt blevet min foretrukne from for lørdags slik, og det minder da også lidt om vingummi i konsistensen hvilket er et kæmpe plus i min bog. 
Jeg har klippet mine frugtplader i strimler og rullet dem sammen om lidt bagepapir så jeg endte med at få en masse små ruller ud af det som forhåbentligt kan holde mig kørende lidt endnu. 



Jeg har allerede afprøvet rullerne som biografsnack da vi var inde og se den nye Jurassic Park film, og selv C mente at de sagtens kunne stå distancen til en dyr pose blandet slik nede fra biografen. Men mon ikke de her ruller også ville være en genial treat at få med i madkassen for både store og små når nu der er så mange steder som har banlyst sukker i alle former? 




Det er super nemt at lave, og man kan bruge de fleste frugter og bær til at lave frugtlæder, jeg har f.eks. set folk lave så bizarre ting som vandmelons læder, så det er kun fantasien der sætter grænser for hvor kreativ man kan være. Men det betyder jo også at frugtlæder er en helt ideel opskrift at have i baghånden når man vil undgå madspild, får alle de frugter og grøntsager som man ikke lige når at bruge mens de er best kan sagtens ende sine dage i en portion læder i stedet for at ryge en tur i skraldespanden, og til de af jer som laver jeres egen juice, hvad med at prøve at give jer i kast med frugtlæder lavet på det frugtkød som er tilovers? Så bliver hele frugten udnytte og i slipper for at smide mad ud. 

Dog skal det siges at lige så nemt det er at lave, lige så tidskrævende en process er det også. For du skal i hvert fald regne med at sætte 6-8 timer af i ovnen ved lav varme for at få frugten helt gennembagt og tør, så  man er nødt til at væbne sig med tålmodighed.

Jordbær frugtlæder - 1 plade :

1 pose frosne jordbær 

Kog bærene op og blend dem med en stavblender til en helt blød puré.


Si kernerne fra, hvis du vil have helt glat frugt læder, eller lad dem blive hvis du godt kan lide lidt tekstur i dit læder

Smag nu på puréen, jeg kan godt lide det lidt syrligt, så jeg lod den være som den var, ellers så sød den lidt med enten lidt sukker, honning, stevia elle lignende 

Smør nu puréen ud på et stykke bagepapir på en bageplade, det skal være et helt ensartet lag, og gerne så tyndt som du kan gøre det.


Kom nu pladen i ovnen ved så lav temperatur som muligt, min ovn kunne komme ned på 60 grader så det var det jeg satte den på.

Lad nu pladen tørre i ovnen i ca. 6 timer, men tjek til den af og til for at se om den er ved at være der.

Når overfladen ikke længere er fugtig og blød når man røre ved den inde på midten, så er den færdig.

Nu skulle læderet være lig etil at hive af bagepapiret, så løsn forsigtigt hele vejen rundt først, og fjern pladen fra papiret - hvis den klistre nogle steder, så er den ikke førdig og skal en tur i ovnen igen.

Klip nu læderet i strimler og rul det sammen og nogle strimler bagepapir.

Kom nu rullerne i en lufttæt beholder, de burde kunne holde sig i en måneds tid... men jeg tror nu ikke at de overlever så længe.

Hindbær frugtlæder - 1 plade:

2 poser frosne hindbær

Kog bærene op og blend dem med en stavblender til en helt blød puré.

Si kernerne fra, hvis du vil have helt glat frugt læder, eller lad dem blive hvis du godt kan lide lidt tekstur i dit læder

Smag nu på puréen, jeg kan godt lide det lidt syrligt, så jeg lod den være som den var, ellers så sød den lidt med enten lidt sukker, honning, stevia elle lignende 

Smør nu puréen ud på et stykke bagepapir på en bageplade, det skal være et helt ensartet lag, og gerne så tyndt som du kan gøre det.


Kom nu pladen i ovnen ved så lav temperatur som muligt, min ovn kunne komme ned på 60 grader så det var det jeg satte den på.

Lad nu pladen tørre i ovnen i ca. 6 timer, men tjek til den af og til for at se om den er ved at være der.

Når overfladen ikke længere er fugtig og blød når man røre ved den inde på midten, så er den færdig.

Nu skulle læderet være lig etil at hive af bagepapiret, så løsn forsigtigt hele vejen rundt først, og fjern pladen fra papiret - hvis den klistre nogle steder, så er den ikke førdig og skal en tur i ovnen igen.

Klip nu læderet i strimler og rul det sammen og nogle strimler bagepapir.

Kom nu rullerne i en lufttæt beholder, de burde kunne holde sig i en måneds tid... men jeg tror nu ikke at de overlever så længe.

Ananas frugtlæder - ca. 1½ plade:

1 ananas.

Skræl ananasen og skær den i mindre tern.

Kom nu ananas ternene i en blender og blend dem til en helt blød og ensartet puré.

Smør puréen ud på et stykke bagepapir på en bageplade, det skal være et helt ensartet lag, og gerne så tyndt som du kan gøre det.

Kom nu pladen i ovnen ved så lav temperatur som muligt, min ovn kunne komme ned på 60 grader så det var det jeg satte den på.

Lad nu pladen tørre i ovnen i ca. 6 timer, men tjek til den af og til for at se om den er ved at være der.

Når overfladen ikke længere er fugtig og blød når man røre ved den inde på midten, så er den færdig.

Nu skulle læderet være lig etil at hive af bagepapiret, så løsn forsigtigt hele vejen rundt først, og fjern pladen fra papiret - hvis den klistre nogle steder, så er den ikke førdig og skal en tur i ovnen igen.

Klip nu læderet i strimler og rul det sammen og nogle strimler bagepapir.

Kom nu rullerne i en lufttæt beholder, de burde kunne holde sig i en måneds tid... men jeg tror nu ikke at de overlever så længe.


søndag den 7. juni 2015

DAG 2 MED GI

Det første måltid med den nye livsstil gik jo over al forventning, men man kan jo ikke leve af sandwiches hver dag. Derfor stod den på en noget mere spændende, og smagfuld middag dagen efter hvor vi fik både en mør og saftig svinemørbrad marineret i en syrlig hindbær marinade som også doblede op som aftens dressing i rødkåls salaten. Vi fik også en omgang "dirty rice" som ret hurtigt blev udnævnt til en favorit på middags bordet her hjemme. Den kan nemlig bruges som her, hvor den blev serveret som tilbehør til mørbraden, men den er også helt fantastisk på egen hånd, så skal der bare lige tilsættes lidt hakket kød, og så er den i vinkel.

Det lyder måske lidt uappetitligt at kalde en ret for "dirty rice", men det er nu engang det retten heder. Det er nemlig en Creolsk ret fra det amerikanske sydstatskøkken. Traditionelt set fik risene en brunlig og mudret farve ved at blive kogt sammen med kyllingelever, dette skridt valgte jeg dog at hoppe let og elegant over da jeg for det første allerede brugte brune ris istedet for hvide, og for det andet virkelig ikke kan lide lever. Ud over de brune ris indeholdte retten også grønpeberfugt, løg, hvidløg, forårsløg og bønner i chili sauce så det var jo noget der blev smækket sammen på rekord tid, selvom det smagte som om man havde stået og svedt ude i køkkenet i umenneskelige tider.

Dirty rice med hindbær marineret svinemørbrad og rødkålssalat med æble og hindbær vinaigrette - 3 pers:

1 svinemørbrad 
Dirty rice:
3 dl brune ris
1 stort løg, fint hakket 
4 fed hvidløg, fint hakket
1 spsk. olie 
1 stor grøn peberfrugt, i tern
1 dåse røde kidney bønner i chili sauce
2 forårsløg, fint snittet

Kog risene efter anvisning på pakken

Mens risene koger svitses løg og hvidløg på en pande i lidt olie.

Når løgene er mører tilsættes peberfrugten som også svitses med til den er mør.

kom nu hele dåsen med bønne i, ja saucen skal også bruges og lad dem varme igennem på panden med grøntsagerne.

Nu burde risene også være klar, så smid dem på panden sammen med grøntsager og bønner og steg dem til de begynder at sidde lettere fast i bunden.

Til allersidst når risene er færdige vendes forårsløgene i

Rødkåls salat:
1/4 rødkålshoved, fint snittet 
2 æbler, i tern
2 store gulerødder, fint revet 
1 håndfuld græskarkerner 
Hindbær vinaigrette:
3 spsk. hindbær puré (cubes som også bruges til smoothies)
1 tsk. dijon sennep
1 spsk. oliven olie
2 tsk. hindbæreddike 
Salt og peber

Pisk alle ingredienserne sammen til vinaigetten og smag den til.

Del nu vinaigretten i to og vend den ene sammen med grøntsagerne til salaten.

Den anden del af vinaigretten hældes over mørbraden som lige skal trække i nogle minutter inden den steges.

Brun nu den marinerede mørbrad af på en panden og smid så panden i ovnen ved 200 grader i ca. 10 min. eller indtil mørbraden er gennemstegt.

Skær i skiver og server sammen med "dirty rice"og rødkåls salaten

søndag den 10. maj 2015

TIL UVENTEDE GÆSTER

Kan i huske Gevalias gamle slogan fra reklamefilmene med at det var kaffen som man bød uventede gæster? For mange passer den nok meget godt overens med hverdagens, om ikke andet så må det da siges at være smart at have et glas instant kaffe stående, til hvis det pludselig skulle banke på døren... eller hvis der pludselig skulle styrte et lille fly ned i baghave (som en af reklamefilmene vidst nok viste). Her hjemme er vi dog ikke så gode til det med kaffe, ja jeg tror faktisk ikke engang at vi har en pakke stående med instant kaffe. Så hvis det skulle ske at vi gik hen og fik uventede gæster, så er det nok ikke kaffe at de skal sætte næsen op efter. Til gengæld kan de nok godt begynde at sætte næsen op efter muffins, for med den her opskrift på en simpel muffin grunddej solidt plantet i opskskrift kartoteket, bliver det lige pludselig meget nemmere at bikse noget lækkert sammen når der kommer uventede gæster. 



Dejen er som et blankt canvas, altså en helt plan vanilje dej som jo faktisk smager meget godt i sig selv. Men når jeg laver den så plejer jeg gerne at hælde dejen i 3 - 4 små skåle, og vende nogle forskellige goodies ned i hver skål. For så bliver det hele pludselig meget mere spændende, og man kan også ende med at se totalt overskuds agtig ud og når man servere 3 - 4 forskellige muffins til eftermiddaskaffen. Det ligner jo for gæsterne at du har slidt og slæbt ude i køkkenet for at stille an med en masse forskellige muffins, men i realiteten har du måske kun stået og  arbejdet (hvis man da kan kalde så nem en opskrift for arbejde) i max 10 min.

Nogle af mine favorit mix-ins er:

1. Snickers muffins (1 x grunddej, 50 g saltede peanuts, 50 g chokolade og 50 g karameller)


2. Jordbær og hvid chokolade 


3. Æble og kanel


4. Straciatella (150 g hakket chokolade)

5. Citron måne muffins (1 x grunddej smagt til med revet skal og saft fra 1 citron og pyntet med citron glasur)



6. Blåbær 

7. Piña colada (1 x grunddej 1 ds. ananas tern, 100 g ristet kokosmel og penslet med malibu rum når de er bagt)

8. Hindbær og hvid chokolade 

9. Confetti muffins (1 x grunddej 5 spsk. farverig krymmel)

10. Snicker doodle muffins (1 x grunddej, 150 g karameller og drysset med kanelsukker inden de bages)

11. Pære og valnød

Der her var så mine yndlings ting at komme i den her muffin dej, men hvad med alle jer Sultne Studerende derude, hvad ville i komme i en dej som denne hvor kun fantastien sætter grænser?

Muffin grunddej ca. 12 stk: 

120 g sukker
120 g smør
2 æg, sammen pisket 
120 g hvedemel
1 tsk. vaniljesukker
1 tsk. bagepulver 

Forvarm ovnen til 180 grader

Pisk nu sukker og smør lyst og luftigt.

Hæld nu 1/3 af ægget i sukkermassen til det er helt inkorporeret.

Nu blandes alle de tørre ingredienser og ca. 1/3 af de tørre ingredienser piskes i dejen.

I kan nok godt gætter hvordan resten af dejen laves, for nu piskes der endnu 1/3 æg i dejen efterfulgt af 1/3 mel, og til sidst piskes den sidste tredjedel æg og mel i dejen. 

Nu er det tid til at være kreativ med fyldet i muffinsne, eller man kan lade dem være nogle neutrale vanilje muffins.

Fom nu dejen i nogle muffinforme og bag dem i ca. 15 min. eller til de er gennembagte

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...