Viser opslag med etiketten Sauce. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Sauce. Vis alle opslag

lørdag den 5. december 2015

GULDREGN OG EN NY BEGYNDELSE


Sidste gang jeg skrev til alle jer Sultne Studerende derude, var det med et løfte om at vi ikke skulle se hinanden igen før jeg kunne kalde mig for en færdiguddannet ernæringsassistent. Vejen har været lang og sej siden jeg for knap 3½ år siden besluttede at hoppe fra mine studier som lærerstuderende, til fordel for et liv med forklæde på. Men nu er jeg endelig nået i mål, og når jeg ser tilbage på de super flotte resultater jeg har opnået på min vej, ja så kan jeg ikke andet end at være 100% sikker på at jeg tros nogle omveje landede på den rette hylde. 

Studenterhuen hviler fint på hylden i soveværelset, og nu hviler dette fine forklæde på knagerækken i køkkenet... ja jeg ved næsten ikke hvilken jeg er mest glad for nu

Fredag den 20. november fik jeg udover et svendebrev med 2 10-taller, 16 12-taller og et gennemsnit på 11,5 også udlevet en skinnende nyslået guldmedalje for særligt fint resultat under svendeprøven. Så det er med stolthed og vished om mine egne evner at nu skal ud i den virkelige verden og gebærde mig fra den. 1. januar 2016. Lige nu skal jeg dog lige have det sidste med fra min lærerplads, men den 31. december er det slut, og så er det bare med at komme ud i verden, og finde et job som kan bruge en ambitiøs ernæringsassistent som mig :) 

Kokke får som oftest en en lille kokke statue når de bliver svende, sådan en kunne C ikke finde, men til gengæld fandt han denne her fine lille statuette

Indtil da skal jeg dog nyde julemåneden fuldt ud, og eksperimenterer lidt med både konfekt og småkager med lavt GI - ja bare fordi man er glukosesensitiv skal man da ikke gå ned på julegodter. Men inden jeg hopper i køkkenet for at eksperimenterer lidt med juleknas vil jeg lige dele min 12-tals gulerods-appelsin skyr fromage med alle jer Sultne Studerende derude, og den tilhørende slider duo og urtebagte kartofler med ærte dip får i naturligvis også opskrifterne på.

Den ene slider er med hjemmelavet burgerdressing, grønkålsalat, oksekødsbøf og baconrelish, den anden er med ærtecreme, vinter slaw, pulled chicken og estragon-citron aioli.

s



Min målgruppe var skolebørn i en dansk folkeskole, som skulle have et sundt og mættende alternativ til madpakken, og jeg er sikker på at de fleste elever ville elske at få sliders og urtebagte kartofler til frokost og en gulerods-skyr fromage til mellemmåltid inden skoledagen er omme, og det var både lærer og censor heldigvis enige i.

Urtebagte kartofler - 4 pers:

800 g kartofler, skåret i grove stykker
1 tsk. salt
1 tsk. persille, finthakket 
1 tsk. timian, finthakket 
½ tsk. hvidløgs pulver 
1 spsk. oliven olie

Kog kartoflerne i letsaltet vand i 10 min,

Dræn nu vandet fra og lad kartoflerne dampe tørre.

Ryst de tørre kartofler rundt i gryden så de får et let ru overflade og vend dem med salt, urter og olie

Fordel kartoflerne på en bageplade med bagepapir og bag ved 200 grader i 20 min. eller til de er gyldne og sprøde

Ærte dip - 4 pers:

100 g ærter
½ fed hvidløg, presset 
1 spsk. yoghurt naturel 
citronsaft 
Spidskommen og salt 

Blend ærterne, hvidløg og yoghurt til en blød og cremet masse

Smag til med citronsaft, spidskommen og salt 

Fuldkorns burgerboller - 4 pers:

125 ml lunkent vand 
20 g gær
5 g salt 
210 g hvid hvede
½ tsk. kokospalme sukker
7 g sesamfrød
10 ml olivenolie
Pynt:
Sammenpisket æg 
Sesamfrø

Rør gæren ud i vandet og ælt langsomt de andre ingredienser i - undtagen olien

Når dejen er næsten sammenhængende æltes olien i

Ælt dejen i min. 10 min og stil den til hævning i 30 min

Del nu dejen i stykker på 45 g og rul dem til faste boller, og stil dem til efterhævning i 20 min

Pres nu bollerne flade, pensel dem med sammenpisket æg og drys med sesamfrø

Bag ved 200 grader i ca. 15  min

Citron-estragon aioli:

3 spsk. mayonnaise 
1 citron
½ spsk. estragon, finthakket 
½ fed hvidløg, presset 
salt og peber

Smag mayonnaisen til med fint revet citronskal, citronsaft, estragon, hvidløg, salt og peber

Slider med oksekød - 4 pers:

200 g hakket oksekød
Salt og peber
4 fuldkorns burgerboller

Form kødet til 4 bøffer, krydr dem med salt og peber og steg dem på en pande

Når bøfferne er stegt stilles de til at hvile lidt mens bollerne lunes

Flæk nu bollerne og smør bundene med burgerdressingen

Fordel salaten oven på dressingen og top med bøfferne.

Smør nu bacon relishen på de resterende top-boller og kom dem oven på burgerne

Slider med pulled chicken - 4 pers:

4 fuldkorns burgerboller 
4 tsk. ærtecreme
Citron-estragon aioli

Lun bollerne

Flæk bollerne og smør bundene med ærtecremen

Fordel salaten over cremen og top med pulled chicken 

Smør nu de resterende top-boller med aioli og kom dem på burgerne


Gulerods-appelsin skyr fromage 4 pers:

2 store gulerødder
3 g husblas
30 ml fløde
160 ml skyr
2 spsk. kokospalme sukker
1 tsk. vaniljesukker
1 appelsin
Pynt:
Ristede hasselnødder
Mørk chokolade

Kog gulerødderne møre og dræn vandet fra.

Blend nu gulerødderne til en blød puré og passer dem gennem en sigte før de skal køles lidt af

Læg nu husblassen i blød i koldt vand og pisk fløden til skum

Smag nu skyren til med sukker og vanilje og vend flødeskummet i

Smelt nu husblassen og vend den i skyr blandingen.

Tag nu 1/3 af fromagen fra i en anden skål, vend gulerods puréen i og smag til med appelsinskal og saft

Hæld nu først gulerods fromagen i glas efterfulgt af vaniljefromagen og stil på køl så fromagen kan sætte sig i min. 3 timer, men helst natten over

Inden fromagen skal spises drysses den med ristede nødder og grofthakket mørk chokolade



søndag den 6. september 2015

DET IKK' SÅ RINGE ENDDA...


Jeg er en kæmpe stor fan af laks, og efter min mening er laksen intet mindre end en af de største lækkerbiskener vi har fra bølgen blå. Det eneste minus ved denne herlige og kødfulde fisk, er til gengæld  at prisen hører til i den dyrere ende når man er en Sulten Studerende. Derfor er det heller ikke noget som vi har på menuen så ofte herhjemme. Så når laksen endelig indfinder sig på menuen, ja så skal der da kræses for den, og det blev der så sandelig også med den her simple ret hvor laksen var den alt overskyggende superstjerne.

Det var en ret som tog max 15 minutter at smide sammen, og da den kun indeholdte samlet set 5 ingredienser (udover salt og peber), ja så gjorde det jo heller ikke så meget at laksen kostede lidt ekstra.

Og selvom det ligner en total tøset aftensmad, ja så skal jeg da hilse og sige at C skam fik den til at glide ned med største velbehag, så rettens tøsede look skal bestemt ikke afholde jer fra at komme den på madplanen, jeg skal da i hvert fald havde den på menuen igen inden for den nærmeste fremtid.

Pandestegt laks med citronsauce - 2 pers:

2 stk. laks
1 pose frost grønt*
3 æggeblommer
1 citron
250 g smør 
Salt og peber 

Krydr laksestykkerne med salt og peber og steg dem i lidt olie på en varm pande i ca. 2 min. pr. side.

Når laksen er stegt tages den af panden, pakkes ind i stanniol og liges til side for at hvile mens resten af måltidet forberedes.

Kom nu grøntsagerne på panden og krydr dem med salt og peber, steg til de er gennemvarme og begyder at tage lide farve.

Mens grøntsagerne steger kan man så småt begynde at lave saucen.

For at lave citronsaucen starter man ved at smelte smørret mens man over et vandbad pisker æggeblommerne sammen med citronsaft og skal til de begynder at blive lyse og skummende.

Når blommerne er klar begynder man lige så forsigtigt at hælde smørret i under omrøring, grib det an ligesom når der skal laves mayonnaise, dvs. først meget lidt smør ad gangen mens der piskes, siden hen kan man begynde at hælde lidt mere i ad gangen mens der piskes.

Smag saucen til med salt og peber, og evt, mere citronsaft.

Hvis man synes at saucen er lidt for tyk, så pisker man bare lidt vand i.

Server nu laksen over de stegte grøntsager sammen med saucen, og nyd et lækkert måltid som ikk' er så ringe endda**


*Jeg fandt en lækker pose fra Rema 1000 som hed noget i stil med forårsmix, den var næsten skabt til denne her laks med både perleløg, sukekrærter, broccoli og andre forårs grønne lækkerier. Men brug den slags grønt du bedst kan lide, en pose grønne bønne ville f.eks. heller ikke være tosset til den her laks.

**Som i kan se så serverede jeg også nogle stegte asparges sammen med fisken da jeg havde nogle liggende som sang på sidste vers, men der er bestemt noget som godt kan udelades hvis man ikke har lyst til asparges.

søndag den 14. juni 2015

CHICKEN PARM... MEATBALL STYLE

Jeg kom jo til at love alle jer Sultne Studerende derude at i nok skulle få opskriften på mit seneste køkkeneksperiment, nemlig min udgave af den klassiske amerikanske ret "chicken parm". I originalen kommer man tomatsauce i et ildfast fad, panerer et kyllingebryst, steger det, ligger det ned i saucen og til sidst kommes der lidt mozzarella på toppen, og så smides hele herligheden en tur i ovnen for at gratinere.

Men i kender mig jo godt nok til at vide, at jeg næsten aldrig lan lade en opskrift være som den er, derfor fik min udgave af "chicken parm" da også et en lille makeover som gav den gamle klassiker nyt liv i form af små panerede kyllinge kødboller med en kerne af oey gooey smeltet ost, som jeg serverede oven på al dente pasta sammen med en kraftig tomatsauce. Det var virkelig lækert, og uden at tage munde alt for fuld, så tror jeg næsten også at min opskrift slår originalen.

Det er selvfølgelig ikke en ret som stemmer helt vildt godt overens med det at spise efter GI, jeg mener både paneringen på kødbollerne og den hvide pasta får jo blodsukkeret til at flippe helt skråt. Men nu er retten jo også blevet til før jeg ændrede kostvane, og for de af jer som har et normalt blodsukker synes jeg bestemt at i skal hoppe om bord i den her opskrift på "chicken parm" som i får den i dag, for det var et super lækkert, og ret simpelt måltid.

Det er bestemt også en ret som kommer på menuen igen herhjemme, men næsten gang vi får den bliver det naturligvis med fuldkorns spaghetti og med en panering med et lavere GI... hmmm....måske en blanding af  kokosfibermel og kokosmel, rugmel eller måske endda den snu LCHF panering som består af knuste poppede flæskesvær (I know det lyder mærkeligt på alle punkter, men det er nok også derfor jeg bliver lettere draget til at teste den her form for panering... yes, yes she's a bit of a freak in the kitchen)

Men nu tilbage til opskriften, den får i da lige. Jeg har valgt at give jer den præcis som vi fik den, så må det være op til jer selv om den skal modificeres så den bliver lidt grovere eller ej.

Chicken parm meatballs:

500 g hakket kyllingekød
1 kugle frisk mozarella 
100 g rasp
50 g mel
Salt og peber 
Olie til at fritere i

Varm olien op i en kasserolle 

Skær herefter osten i 12 stykker 

Herefter deles kødet også i 12 portioner.

Form nu hver portion kød til en kugle, tryk hver kugle flad og kom et stykke ost i midten.

Tryk nu kødet sammen rundt om osten så den er helt pakket ind.

Nu blandes raspen med melet og krydres med salt og peber.

Rul nu hver kødbolle i rasp-mel blandingen og friter dem i olien til de er gyldne og sprøde uden på, og gennemstegte i midten 

Marinara sauce:

Lidt oliven olie
1 løg, fint hakket
4 fed hvidløg, fint hakket 
2 dåser hakkede tomater, med hvidløg
1 chili, finthakket 
1 lille håndfuld basilikum blade, fint hakket 
Salt, peber og sukker

Varm olien op i en dyb pande og svits løg g hvidløg heri. 

Når løgene begynder at tage lidt farve tilsættes tomater, chili og basilikum.

Knus tomaterne med bagsiden af en ske og lad saucen simre ved svag varme i 10 - 15 min til den bedynder at tykne.

Smag til med salt, peber og sukker og server saucen til pasta, på pizza, til at dyppe hvidløgs brød i om meget andet.


onsdag den 29. april 2015

BANGERS AND MASH

Det engelske køkken har fået mange hug for at være et af de sorteste kapitler i gastronomiens historie, maden er blevet kaldt smagsløs, kedelig, grim og ikke mindst fedtet, og måske var det engeng sandt at de kære briter ikke tog det med maden særligt højtideligt. Men den dag i dag tegner der sig altså et helt andet billede af den engelske madkultur. Briterne er nemlig begyndt at værne om de gamle klassiske engelske retter igen, og man kan stort det ikke tage til London nu om dage uden at støde på en restaurant som stolt bryster sig over at kunne servere byens bedste "fish 'n' chips", den mest ooey goey søde "sticky toffee pudding" eller den rødeste "sunday roast with all the trimmings".

For et års tid siden hørte jeg nok også blandt dem som så skævt til de engelske dekikatesser, men da vi var i London sidste sommer fik jeg jo muligheden for at smage på mange af de engelske herligheder, og jeg mildest talt mæskede mig løs i både "fish 'n' chips" og de fantastiske herligheder man kan finde ved en rigtig engelsk afternoon tea. Så det var faktisk først da jeg havde været ovre og smage på sagerne at jeg fik øjnene op for at enegelsk mad faktisk ikke var så ringe endda, og jeg har da også taget mig selv i flere gange at drømme mig tilbage til en rigtig afternoon tea... men der er jo bare ikke rigtig det samme at lave et kæmpe fad med te, kage og sandwiches til sig.

Ak ja hvem der bare var i London igen...

Til gengæld så havde jeg ingen skrupler med diske op med den her anglofile aftensmad til C på en mørk dag i november, da vi sad og tænkte lidt tilbage på vores sommer ferie. 
Det er lagt an til comfort food i hæjeste klasse med den her ret, og det er virkelig en af mine favoritter når det kommer til engelsk pub mad. Den består af noget så simpelt som pølser og kartoffelmos, men altså pølser og kartoffelmos klinger jo bare ikke lige så godt i munden som englændernes navn for samme ret... nemlig "bangers and mash".
I englang spiser man som regel ferske pølser, så det går altså ikke at servere alm. frankfurtere nede fra grillen til den her ret. Prøv istedet at se om du kan finde en god fersk pølse, netto har f.eks. af og til nogle ret gode ramsløgs medisterpølser som passer perfekt til den her ret.... og jeg siger mare at akke jer anglofile Sultne Studerende derude vil elske den her ret, for den er virkelig yummylicious


Yorkshire pudding 4-6. pers:

250 g mel
1 tsk. salt
4 æg
2 æggeblommer
3 dl mælk
3 dl vand
2 spks. oliven olie

Bland mel og salt i en skål og rør æggene og blommerne i til det bliver til en blød dej.

Pisk nu mælk og vand i til dejen har konsistens som en pandekage dej.

Lad dejen hvile på køl i 30 min.

Hæld nu olien i en muffinform, der skal være nok i alle hullerne til at dække bunden af dem og gerne ca. ½ cm i hver form, og stil formen i ovnen mens den varmer op.

Forvarm ovnen til 220 grader

Når olien er rygende varm hældes dejen ned i hver form og stilles i ovnen i ca. 20 min.... men husk ikke at fylde formene mere en halvt op.

Når yorkshirene er hæve flot op og er blevet gyldne er de færdige.

Sådan skulle dine yorkshire gerne se ud...
...og sådan ser de ud hvis der ikke er nok olie i formen, for så er der stort set ingen chance for at de kommer ud.






Onion gravy:

30 g smør
6 løg, skåret i skiver
½ spsk. sukker
1 spsk. mel
400 ml svine fond
1 tsk. worcestershire sauce
Salt og peber
Evt. kulør

Smelt smørret og svits løgene heri.

Lad nu løgene simre under løg ved svag varme i 10 min.

Tilsæt nu sukkeret og lad løgene simre i yderligere 15-20 min. under omrøring til al væsken er fordampet og løgene er blevet gyldne og karamelliserede.

Tilsæt melet og bag det lidt af sammen med løgene.

Hæld nu fonden på lidt ad gangen og lad saucen koge op.

Når saucen er tyknet smages den til med worcestershire sauce, salt og peber

Kartoffelmos:

1 kg bage kartofler
Ca. 2 dl mælk
2 spsk. smør
Salt og peber.

Skræl og kog kartoflerne, men lad være med at komme salt i vandet.

Når kartoflerne er færdige hældes vandet fra og kartoflerne moses, hvis man ikke har et en kartoffelmoser klarer en el-pisker opgaven nemt.

Kom smør sammen med salt og peber i og pisk det ind i mosen.

Hvis man synes at konsistensen er tilpas nu er mosen færdig, ellers kan man langsomt piske lidt mælk ind i mosen indtil konsistensen er tilpas.

tirsdag den 7. april 2015

BACON I MARMELADEFORM

Ja vi bliver lidt i de mørkeste og mærkeligste hjørner af den kulinariske verden, i går fik i opskriften på cheesecaken med laks, og idag bliver det om noget endnu mere bizart. Jeg er nemlig i nogen tid stødt på fænomenet "bacon jam" på diverse americanske blogs, og jeg må indrømme at det der med bacon i marmeladeform peakede min interesse en hel del. Selvom amerikanerne kalder det for en marmelade så er det nu ikke sådan rigtig en sød sag som navnet ellers hentyder til, det er mere en slags sød,salt og spicy relish. 

Det kræver lidt tålmodighed at lave, for man får bestemt det bedste resultat hvis man arbejder efter devisen "low and slow" hvor baconnet steger ved lav varme sammen med hvidløg, løg, eddike, farin, tomat og andre krydderier. Men så ender man altså også med en relish som kan bruges som det perfekte tilbehør på en kartoffelmad eller i en burger, for hvis jeg skal prøve at forklarer smagen, så kan den nok bedst beskrives som en slags pimpet ketchup med en masse bacon stykker i, og det er bestemt ikke så rige endda i min bog. 

Men uanset om man kalder det bacon jam eller bacon relish så er en ting sikkert, og det er at det smager uforskammet godt.

Bacon relish - nok til 1 glas:

250 g bacon skiver
1 ds. hakede tomater
1 løg, fint hakket 
2 fed hvidløg, fint hakket 
1 spsk. farin
½ spsk. æble eddike
1/4 tsk. Peber
½ tsk. chilipulver
½ tsk. dijon sennep

Steg baconnet til det er sprødt, og hak det fint.

Svits nu løg og hvidløg langsomt i baconfedtet til de begynder at karameliserser.

Tilsæt baconstykkerne, farin og eddike og lad det koge lidt ind.

Kom nu resten af ingredienserne i og lad relishen små simre i min 20 min. til du har en tyk og klistret relish med babcon stykker i.


tirsdag den 17. marts 2015

DET SURE SKAL TAGES MED DET SØDE PART II

Jeg fortsætter hvor jeg slap sidst, og stille an med nogle flere opskrifter hvor jeg har leget lidt med bær sirupperne fra Vibegaard. Sidst fik I jo en opskrift hvor jeg havde brugt solbær siruppen i nogle muffins, men jeg synes faktisk at det også kunne være ret sjovt at prøve at sirupperne i det salte køkken - ja der gemmer sig vist en gal videnskabs mand i os alle. 
Det stod ret hurtigt klart for mig at jeg ville lave nogle bagte rodfrugter som jeg havde vendt i en marinade med ribs siruppen, for hvis vi skal se på det rent smagsmæssigt, så er rødbede og ribs ret gode venner. Dog jeg vidste ikke rigtig hvad jeg ellers skulle lave ud over de bagte rødder, men så var det at lykkens gudinde smilede lidt ekstra ned på mig en dag jeg var i Kvickly. For lige midt i montren med nedsatte varer lå der en pakke med svinekæber til en flad 10'er, jamen altså hvor heldig har man lige lov til at være. Jeg har før braiseret kæber i æblemost, og tænkte at det nok også var muligt at braiserer dem i stikkelsbær sirup, og det fungerede faktisk super godt. Ja det var altså så godt at opskriften nu bliver delt her på bloggen.

Rødder, en god sur-sød-stærk marinade og en masse kerner og frø, ja så ved man at der er lagt i ovnen til noget lækkert

Søde bagte rødder*:

Blandede rodfrugter
1 del æbleeddike  
3 dele olie
ribs sirup 
Salt
Peber
1 håndfuld solsikke frø
1 håndfuld græskar kerner
1 håndfuld hørfrø

Skær rødderne i stave.

Pisk eddike sammen med olie, sirup, salt og peber til en ensartet marinade 

Vend rødderne i marinaden og drys førene over.

Bag nu rødderne i ovnen ved 180 grader til de er møre, ca. 30 min.

Stikkelsbær braiserede svinekæber - 4 pers.:

100 g bacon i tern
400 g svinekæber
2 store løg, i tern
3 gulerødder, i tern
2 stængler bladselleri, fint snittet 
100 g mel 
Salt og peber
1 dl stikkelsbær sirup 
1 liter kyllingefond 
3 spsk. æbleeddike 

Steg baconnet sprødt og stil til side.

Svits grøntsagerne i baconfedtet og stil også dem til side.

Brun nu kæberne og vend dem dernæst i mel som er krydret med salt og peber, og brun dem igen.

Hæld grøntsagerne og baconnet tilbage i gryden og tilsæt sirup og fond og lad rettet små simre i min. 1½ - 2 timee eller indtil kæberne er møre.

Smag nu sauce til med æble eddike, salt og peber og server sammen med kartoffelmos som kan suge den smagfulde braiserede sauce til sig.

Super møre kæber, hvad mere kunne man ønske sig 
*Jeg har ikke en fast mængde på ingredienserne da det meget handler om en smagssag, så her får i en nogenlunde gengivelse som nemt kan skaleres op og ned som man har behov for.

søndag den 1. februar 2015

VEJEN TIL DM PART I - SKOLEMESTERSKABET

Som lovet i mit sidste indlæg får i her de første ud af mange opskrifter, som sikrede mig anden pladsen inde på Skills 2015. Det her var de allerførste opskrifter jeg fandt på, og de smagte mildets talt himmelskt. De blev serveret til skolemesterskabet på Slagteriskolen i Roskilde, som var første nåleøje jeg skulle igennem for at komme til Skills. Jeg fik 3 målgrupper at vælge i mellem, og  fik at vide at jeg skulle lave en forret/ dessert og en hovedret baseret på enten en egns ret eller traditionel dansk ret som skulle kunne laves på 3 timer. 
Jeg valgte at lave mad til voksne mennesker på et kursus center hvor menuen var blevet inspireret af de danske klassikere grydestegt kylling med skysauce, kartofler, agurkesalat og salat med mormordressing samt æblekage til dessert. Se da jeg nævnte det for mine kollegaer første gang, så rynkede de nu lidt på næsen. For de mente at det simpelthen var for kedelig og almindelig en menu, og at den umuligt ville kunne nå særligt langt. Men selvfølgelig havde jeg nogle esser oppe i ærmet, og da jeg forklarede dem hvordan jeg havde tænkt mig at ny fortolke retterne lidt, ja så fik piben lige pludselig en anden lyd. Jeg havde nemlig fundet på at braisere kyllingen med citron og persille i en sauce smagt til med brombær gastrik, de kogte kartofler var blevet byttet ud med pommes fondant og agurkesalaten var blevet erstattet af syltede agurkeperler. Desserten havde jeg fundet på at kalde for "æblekagens nye klæder", og her skiftede jeg raspen/ makronerne ud med vandbakkelser som jeg havde fyldt med æblekompot, istedet for flødeskum havde jeg lavet en vaniljecreme af fromage frais og i stedet for ribsgele havde jeg lavet en brombær coulis....
(ja hvis ikke i allerede havde spotte det, så havde jeg allerede fra starten tænkt at æbler og brombær var min røde tråd igennem måltidet da det jo var i sæson på tidspunktet)
... mums, mums, mums det var jo smagen af mormors kolonihavehus ano 2014 jeg havde kreeret, og det var de to dommere heldigvis enige med mig i. For de sendte jo som bekendt mig og mit kolonihave hus videre igennem nåle øjet til den egentlige konkurrence "Skills"



Den  moderne grydestegte kylling - 4 pers:

2 tsk. salt
½ tsk. peber
Citronskal fra 1 citron, revet 
1 hel kylling 
1 håndfuld persille, groft hakket 
1 spsk. rapsolie
5 dl. kyllingefond
1-2 spsk. brombær gastrik 
½ dl. fløde

Rør salt, peber og citronskal sammen og krydr kyllingen godt med blandingen - både udvendigt og indvendigt.

Skær dernæst citronen over og fyld kyllingen med både citronen og persillen.

Bind kyllingen op og brun den godt på alle sider, gerne i en støbejerns gryde.

Tilsæt fond og lad kyllingen simre under låg i ca. 45 min. - 1 time.

Tag kyllingen op og lad den hvile mens saucen laves.

Kog fonden ind ved høj varme til den er reduceret lidt, smag til med brombær gastrikken og tilsæt til sidst fløden.

Brombær gastrik:

1 dl æbleeddike 
1 dl sukker
50 g brombær, jeg brugte frosne 

Sukker og eddike koges ind til mængden er halveret 

Når sukkeret og eddike er lige ved at være der kommes brombærrene i.

Kog det nu indtil bærrene begynder at briste.

Si gastrikken og så er den ellers klar til brug.

Syltede agurkeperler - 4 pers:

1 agurk
1 dl æbleeddike
½ dl vand
2 spsk. sukker
½ tsk. salt
1/4 spsk. peber

Skræl agurken og brug et melonjern til at lave kugler af den - gem resten og kom i salaten 

Kog nu resten af ingredienserne til en lage og hæld denne varme lage over agurkeperlerne 

Lad perlerne trække i lagen i min. 20 min.

Pommes fondant - 4 pers:

600 g kartofler
Salt og peber
2 spsk. rapsolie 
125 ml kyllingefond 

Skær enderne af kartoflerne, stil dem på højkant g skræl kartoflerne fra top til bund indtil de har en ensformig cyllindrisk form

Kom kartoflerne i en skål med koldt vand i min. 5 min. for at trække stivelsen ud af dem.

Tør kartoflerne grundigt og krydr den ene ende godt med salt og peber.

Varm nu olie op og steg den krydrede ende indtil de begynder at blive gyldne ca. 5-6 min.

Krydr nu den anden ende af kartoflerne, vend dem og steg til den anden ende også er gylden og sprød.

Fjern overskydende olie, tilsæt fonden og kom kartoflerne i ovnen ved 220 grader i 30 min. eller indtil de er møre.

Grøn salat med mormor dressing - 4 pers:

Saften af ½ citron
2 spsk. sukker
1 dl fløde
500 g salatmix
100 g ærter
Agurkerest fra perlerne
100 g brombær, friske

Rør citronsaft, sukker og fløde sammen til en dressing

Vend nu grøntsagerne i dressingen og drys med brombærrene.


Vandbakkelser - 4 pers:

125 ml vand
50 g smør
15 g sukker
65 g hvedemel
100 g æg

Kog vandet op i en gryde og smelt smør og sukker heri.

Tilsæt nu melet og rør det til en hurtig smørbolle.

Bag melet lidt af og lad blandingen køle af i nogle min. før æg tilsættes lidt ad gangen.

Når dejen er rørt glat kommes den i en sprøjtepose med glat tylle, og sprøjtes til boller på ca. 3 cm på et bagepapir.

Drys hver bolle med lidt sukker og bag ved 190 grader i 15-20 min. til de er let gyldne og sprøde og lad dem køle af inden de fyldes med æblekompotten.

Æble kompot - 4 pers:

500 g æbler, skrællet og i tern
62 g sukker
125 ml vand
1½ stang vanilje

Kog æblerne møre sammen med sukker, vand og vanilje ved svag varme.

Blend kompotten til den er enstartet, smag til med sukker og køl ned

Vanilje creme - 4 pers:

25 g fromage frais
1/4 tsk. vaniljesukker
½ spsk. sukker

Smag fromage frais til med vanilje og sukker

Brombær coulis - 4 pers:

265 g brombær, jeg brugte frosne
15 g sukker
1 vaniljestang 

Kom alle ingredienserne i en gryde og kog op indtil bærrene begynder at briste.

Blend nu til en ensartet puré og hæld den igennem en finmasket si

Køl ned.


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...