Viser opslag med etiketten Foto. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Foto. Vis alle opslag

lørdag den 5. december 2015

GULDREGN OG EN NY BEGYNDELSE


Sidste gang jeg skrev til alle jer Sultne Studerende derude, var det med et løfte om at vi ikke skulle se hinanden igen før jeg kunne kalde mig for en færdiguddannet ernæringsassistent. Vejen har været lang og sej siden jeg for knap 3½ år siden besluttede at hoppe fra mine studier som lærerstuderende, til fordel for et liv med forklæde på. Men nu er jeg endelig nået i mål, og når jeg ser tilbage på de super flotte resultater jeg har opnået på min vej, ja så kan jeg ikke andet end at være 100% sikker på at jeg tros nogle omveje landede på den rette hylde. 

Studenterhuen hviler fint på hylden i soveværelset, og nu hviler dette fine forklæde på knagerækken i køkkenet... ja jeg ved næsten ikke hvilken jeg er mest glad for nu

Fredag den 20. november fik jeg udover et svendebrev med 2 10-taller, 16 12-taller og et gennemsnit på 11,5 også udlevet en skinnende nyslået guldmedalje for særligt fint resultat under svendeprøven. Så det er med stolthed og vished om mine egne evner at nu skal ud i den virkelige verden og gebærde mig fra den. 1. januar 2016. Lige nu skal jeg dog lige have det sidste med fra min lærerplads, men den 31. december er det slut, og så er det bare med at komme ud i verden, og finde et job som kan bruge en ambitiøs ernæringsassistent som mig :) 

Kokke får som oftest en en lille kokke statue når de bliver svende, sådan en kunne C ikke finde, men til gengæld fandt han denne her fine lille statuette

Indtil da skal jeg dog nyde julemåneden fuldt ud, og eksperimenterer lidt med både konfekt og småkager med lavt GI - ja bare fordi man er glukosesensitiv skal man da ikke gå ned på julegodter. Men inden jeg hopper i køkkenet for at eksperimenterer lidt med juleknas vil jeg lige dele min 12-tals gulerods-appelsin skyr fromage med alle jer Sultne Studerende derude, og den tilhørende slider duo og urtebagte kartofler med ærte dip får i naturligvis også opskrifterne på.

Den ene slider er med hjemmelavet burgerdressing, grønkålsalat, oksekødsbøf og baconrelish, den anden er med ærtecreme, vinter slaw, pulled chicken og estragon-citron aioli.

s



Min målgruppe var skolebørn i en dansk folkeskole, som skulle have et sundt og mættende alternativ til madpakken, og jeg er sikker på at de fleste elever ville elske at få sliders og urtebagte kartofler til frokost og en gulerods-skyr fromage til mellemmåltid inden skoledagen er omme, og det var både lærer og censor heldigvis enige i.

Urtebagte kartofler - 4 pers:

800 g kartofler, skåret i grove stykker
1 tsk. salt
1 tsk. persille, finthakket 
1 tsk. timian, finthakket 
½ tsk. hvidløgs pulver 
1 spsk. oliven olie

Kog kartoflerne i letsaltet vand i 10 min,

Dræn nu vandet fra og lad kartoflerne dampe tørre.

Ryst de tørre kartofler rundt i gryden så de får et let ru overflade og vend dem med salt, urter og olie

Fordel kartoflerne på en bageplade med bagepapir og bag ved 200 grader i 20 min. eller til de er gyldne og sprøde

Ærte dip - 4 pers:

100 g ærter
½ fed hvidløg, presset 
1 spsk. yoghurt naturel 
citronsaft 
Spidskommen og salt 

Blend ærterne, hvidløg og yoghurt til en blød og cremet masse

Smag til med citronsaft, spidskommen og salt 

Fuldkorns burgerboller - 4 pers:

125 ml lunkent vand 
20 g gær
5 g salt 
210 g hvid hvede
½ tsk. kokospalme sukker
7 g sesamfrød
10 ml olivenolie
Pynt:
Sammenpisket æg 
Sesamfrø

Rør gæren ud i vandet og ælt langsomt de andre ingredienser i - undtagen olien

Når dejen er næsten sammenhængende æltes olien i

Ælt dejen i min. 10 min og stil den til hævning i 30 min

Del nu dejen i stykker på 45 g og rul dem til faste boller, og stil dem til efterhævning i 20 min

Pres nu bollerne flade, pensel dem med sammenpisket æg og drys med sesamfrø

Bag ved 200 grader i ca. 15  min

Citron-estragon aioli:

3 spsk. mayonnaise 
1 citron
½ spsk. estragon, finthakket 
½ fed hvidløg, presset 
salt og peber

Smag mayonnaisen til med fint revet citronskal, citronsaft, estragon, hvidløg, salt og peber

Slider med oksekød - 4 pers:

200 g hakket oksekød
Salt og peber
4 fuldkorns burgerboller

Form kødet til 4 bøffer, krydr dem med salt og peber og steg dem på en pande

Når bøfferne er stegt stilles de til at hvile lidt mens bollerne lunes

Flæk nu bollerne og smør bundene med burgerdressingen

Fordel salaten oven på dressingen og top med bøfferne.

Smør nu bacon relishen på de resterende top-boller og kom dem oven på burgerne

Slider med pulled chicken - 4 pers:

4 fuldkorns burgerboller 
4 tsk. ærtecreme
Citron-estragon aioli

Lun bollerne

Flæk bollerne og smør bundene med ærtecremen

Fordel salaten over cremen og top med pulled chicken 

Smør nu de resterende top-boller med aioli og kom dem på burgerne


Gulerods-appelsin skyr fromage 4 pers:

2 store gulerødder
3 g husblas
30 ml fløde
160 ml skyr
2 spsk. kokospalme sukker
1 tsk. vaniljesukker
1 appelsin
Pynt:
Ristede hasselnødder
Mørk chokolade

Kog gulerødderne møre og dræn vandet fra.

Blend nu gulerødderne til en blød puré og passer dem gennem en sigte før de skal køles lidt af

Læg nu husblassen i blød i koldt vand og pisk fløden til skum

Smag nu skyren til med sukker og vanilje og vend flødeskummet i

Smelt nu husblassen og vend den i skyr blandingen.

Tag nu 1/3 af fromagen fra i en anden skål, vend gulerods puréen i og smag til med appelsinskal og saft

Hæld nu først gulerods fromagen i glas efterfulgt af vaniljefromagen og stil på køl så fromagen kan sætte sig i min. 3 timer, men helst natten over

Inden fromagen skal spises drysses den med ristede nødder og grofthakket mørk chokolade



fredag den 30. oktober 2015

BLÆR FRA SKOLEBÆNKEN

I dag er der ikke nogen opskrift at hente her på bloggen, til gengæld er der skruet max op for billed spam og food porn i langebaner. Jeg har nemlig knipset løs med kameraet i køkkenet her under 3. skoleperiode, og nu har jeg så mange lækkerier at dele med jer, at jeg simpelthen er nødt til at dedikere et helt indlæg kun til billederne herfra.

Det bliver nok også de sidste billeder fra mit tid som ernæringsassistentelev i får at se, for jeg har nettop fået udlevet min svendeprøve opgave som jeg skal bruge den næste uges tid på at skrive. Så nyd disse billeder, og vi ses på den anden side når jeg forhåbentligt kan kalde mig for færdiguddannet ernæringsassistent.

Her har vi en brie indbagt i filodej med appelsin syltede valnødder og syltede rødløg, jeg er ellers ikke så glad for ost, men når det bliver pakket ind i sprød og knasende dej...ja så er det en helt anden sag, for føj hvor var det lækkert 
s
Med udgangspunkt i en ganske lille råvarekasse kom den er røgede makrelsalat til at se dagens lys, den er her serveret med en blomkåls-urte puré, friske blomkåls skiver, glaskål, tomat concassé, sauteret rosenkål og sprøde makrelchips lavet på fiskens skind og sidst men ikke mindst er der også lige pyntet med diverse urter hist og her.
a
Min fortolkning af den klassiske dessert pære belle helene, i bedste efterårs stil var mit udgangspunkt skovens bunddække her i efteråret. Så desserten består af en myntepocheret pære, chokolade ganache med salt og chili, brændte hasselnødder, chantilly creme, pære chips lavet af pæres skral, friske blommetern og små grønne perler lavet af pocheringsvæsken 

s
Pandestegt laks med glas sprøde chips lavet af fiskens skind, syltet fennikel, blandet grøn salat og lun kartoffelsalat med en dressing af grovkornet sennep, olivenolie, æbleeddike og lidt salt og peber
<
En af mine livretter må helt sikkert være vitello tonnato, og selvom jeg elsker denne ret så var det faktisk først her under 3. skoleperiode at jeg endelig fik prøvet at lave den selv. Mend et bliver bestemt ikke sidste gang at jeg skal lave den.... MUMS! (men næste gang bliver det dog uden de ækle kapers som pryder toppen her.
s
En sund flæskestegs sandwich, ja de to ord hænger jo ikke nødvendigvis super godt sammen, men lige her gør de, for dette er en nøglehulsmærket flæskestegs sandwich med en fint snittet kålsalat, kogte kartofler og lidt sprødt bacon istedet for den fede svær, og så er den smurt med lidt sennep istedet for de federe sandwich spreads
s
En let blandet grøn salat, blomkåls mos, kogte kartofler vendt med lidt smør og hakket persille, og den absolut bedste og mest saftige kotelet jeg har lavet længe med fyld af fennikel, rosiner, løg og salvie. Ja den var faktisk så godt at jeg næsten overvejer at gentage succesen her i min svendeprøve.

søndag den 15. februar 2015

ROMANTISKE SNEGLE

Vi bliver lidt i det romantiske hjørne her på bloggen, jeg har nemlig i et godt stykke tid haft kig på de her hjerte formede kanel snegle inde på Pinterest. Så da jeg her i weekenden gik i totalt overskudsmode, så var de selvfølgelig også på min to-do liste. De ser super fine ud, og er faktisk slet ikke så svære at lave. Så hvis du har lyst til at pifte onsdags sneglen lidt op, så skulle du næsten prøve at hoppe ombord i de her romantiske snegle  

Sart med at rulle dejen ud til en firkant 
Smør remoncen ud på dejen

Skær dejen i strimler

Begynd at rulle strimlerne sammen fra hver ende, men rul dem ikke helt sammen

Stil rullen på højkant og hiv lidt ned i mellemrummet mellem hver sammenrulning så der dannes et "V"

Vupti... så var der lige rullet et styks, hjerte snegl sammen


Romantiske snegle ca. 18 stk:

½ pk. gær
325 ml lunkent vand
500g mel
½ tsk. salt
1 spsk. sukker
2 spsk. oliven olie
Fyld:
125 g blødt smør
125 g farin
1 ½ spsk. kanel
½ æble, fint revet
1 spsk. mel

Rør gæren ud i det lunkne vand.

Ælt derefter mel, salt og sukker ind i gærblandingen

Når mel og gærblandingen er æltet godt sammen hældes olien ned i dejen og så skal den ellers æltes sammen i min. 10 min

Herefter stilles dejen til hævning et lunt sted til den er fordoblet i størrelse (45 min til 1 time)

Mens dejen hæver laves fyldet, så pisk smør og farin sammen til det er blødt og cremet.

Pisk nu kanel, æble og melet i.

Rul dernæst dejen ud til en firkant og smør fyldet ud i et jævnt lag på den udrullede dej.

Skær dejen i ½ cm tykke strimler og rul dem sammen fra hver ende, men ikke helt sammen.

Stil rullen på højkant og hiv lidt ned i mellemrummet mellem hver sammenrulning så der dannes er "V"

Læg hjerte sneglene på en bageplade og lad dem efterhæve i 30-45 min.

Bag sneglene ved 200 grader i ca. 15 min. indtil de er dejligt gyldne.

Pynt evt. sneglene med lidt glasur og frysetørret hindbær


søndag den 1. februar 2015

VEJEN TIL DM PART I - SKOLEMESTERSKABET

Som lovet i mit sidste indlæg får i her de første ud af mange opskrifter, som sikrede mig anden pladsen inde på Skills 2015. Det her var de allerførste opskrifter jeg fandt på, og de smagte mildets talt himmelskt. De blev serveret til skolemesterskabet på Slagteriskolen i Roskilde, som var første nåleøje jeg skulle igennem for at komme til Skills. Jeg fik 3 målgrupper at vælge i mellem, og  fik at vide at jeg skulle lave en forret/ dessert og en hovedret baseret på enten en egns ret eller traditionel dansk ret som skulle kunne laves på 3 timer. 
Jeg valgte at lave mad til voksne mennesker på et kursus center hvor menuen var blevet inspireret af de danske klassikere grydestegt kylling med skysauce, kartofler, agurkesalat og salat med mormordressing samt æblekage til dessert. Se da jeg nævnte det for mine kollegaer første gang, så rynkede de nu lidt på næsen. For de mente at det simpelthen var for kedelig og almindelig en menu, og at den umuligt ville kunne nå særligt langt. Men selvfølgelig havde jeg nogle esser oppe i ærmet, og da jeg forklarede dem hvordan jeg havde tænkt mig at ny fortolke retterne lidt, ja så fik piben lige pludselig en anden lyd. Jeg havde nemlig fundet på at braisere kyllingen med citron og persille i en sauce smagt til med brombær gastrik, de kogte kartofler var blevet byttet ud med pommes fondant og agurkesalaten var blevet erstattet af syltede agurkeperler. Desserten havde jeg fundet på at kalde for "æblekagens nye klæder", og her skiftede jeg raspen/ makronerne ud med vandbakkelser som jeg havde fyldt med æblekompot, istedet for flødeskum havde jeg lavet en vaniljecreme af fromage frais og i stedet for ribsgele havde jeg lavet en brombær coulis....
(ja hvis ikke i allerede havde spotte det, så havde jeg allerede fra starten tænkt at æbler og brombær var min røde tråd igennem måltidet da det jo var i sæson på tidspunktet)
... mums, mums, mums det var jo smagen af mormors kolonihavehus ano 2014 jeg havde kreeret, og det var de to dommere heldigvis enige med mig i. For de sendte jo som bekendt mig og mit kolonihave hus videre igennem nåle øjet til den egentlige konkurrence "Skills"



Den  moderne grydestegte kylling - 4 pers:

2 tsk. salt
½ tsk. peber
Citronskal fra 1 citron, revet 
1 hel kylling 
1 håndfuld persille, groft hakket 
1 spsk. rapsolie
5 dl. kyllingefond
1-2 spsk. brombær gastrik 
½ dl. fløde

Rør salt, peber og citronskal sammen og krydr kyllingen godt med blandingen - både udvendigt og indvendigt.

Skær dernæst citronen over og fyld kyllingen med både citronen og persillen.

Bind kyllingen op og brun den godt på alle sider, gerne i en støbejerns gryde.

Tilsæt fond og lad kyllingen simre under låg i ca. 45 min. - 1 time.

Tag kyllingen op og lad den hvile mens saucen laves.

Kog fonden ind ved høj varme til den er reduceret lidt, smag til med brombær gastrikken og tilsæt til sidst fløden.

Brombær gastrik:

1 dl æbleeddike 
1 dl sukker
50 g brombær, jeg brugte frosne 

Sukker og eddike koges ind til mængden er halveret 

Når sukkeret og eddike er lige ved at være der kommes brombærrene i.

Kog det nu indtil bærrene begynder at briste.

Si gastrikken og så er den ellers klar til brug.

Syltede agurkeperler - 4 pers:

1 agurk
1 dl æbleeddike
½ dl vand
2 spsk. sukker
½ tsk. salt
1/4 spsk. peber

Skræl agurken og brug et melonjern til at lave kugler af den - gem resten og kom i salaten 

Kog nu resten af ingredienserne til en lage og hæld denne varme lage over agurkeperlerne 

Lad perlerne trække i lagen i min. 20 min.

Pommes fondant - 4 pers:

600 g kartofler
Salt og peber
2 spsk. rapsolie 
125 ml kyllingefond 

Skær enderne af kartoflerne, stil dem på højkant g skræl kartoflerne fra top til bund indtil de har en ensformig cyllindrisk form

Kom kartoflerne i en skål med koldt vand i min. 5 min. for at trække stivelsen ud af dem.

Tør kartoflerne grundigt og krydr den ene ende godt med salt og peber.

Varm nu olie op og steg den krydrede ende indtil de begynder at blive gyldne ca. 5-6 min.

Krydr nu den anden ende af kartoflerne, vend dem og steg til den anden ende også er gylden og sprød.

Fjern overskydende olie, tilsæt fonden og kom kartoflerne i ovnen ved 220 grader i 30 min. eller indtil de er møre.

Grøn salat med mormor dressing - 4 pers:

Saften af ½ citron
2 spsk. sukker
1 dl fløde
500 g salatmix
100 g ærter
Agurkerest fra perlerne
100 g brombær, friske

Rør citronsaft, sukker og fløde sammen til en dressing

Vend nu grøntsagerne i dressingen og drys med brombærrene.


Vandbakkelser - 4 pers:

125 ml vand
50 g smør
15 g sukker
65 g hvedemel
100 g æg

Kog vandet op i en gryde og smelt smør og sukker heri.

Tilsæt nu melet og rør det til en hurtig smørbolle.

Bag melet lidt af og lad blandingen køle af i nogle min. før æg tilsættes lidt ad gangen.

Når dejen er rørt glat kommes den i en sprøjtepose med glat tylle, og sprøjtes til boller på ca. 3 cm på et bagepapir.

Drys hver bolle med lidt sukker og bag ved 190 grader i 15-20 min. til de er let gyldne og sprøde og lad dem køle af inden de fyldes med æblekompotten.

Æble kompot - 4 pers:

500 g æbler, skrællet og i tern
62 g sukker
125 ml vand
1½ stang vanilje

Kog æblerne møre sammen med sukker, vand og vanilje ved svag varme.

Blend kompotten til den er enstartet, smag til med sukker og køl ned

Vanilje creme - 4 pers:

25 g fromage frais
1/4 tsk. vaniljesukker
½ spsk. sukker

Smag fromage frais til med vanilje og sukker

Brombær coulis - 4 pers:

265 g brombær, jeg brugte frosne
15 g sukker
1 vaniljestang 

Kom alle ingredienserne i en gryde og kog op indtil bærrene begynder at briste.

Blend nu til en ensartet puré og hæld den igennem en finmasket si

Køl ned.


mandag den 19. januar 2015

AND THE WINNER IS...

Her ses 3. plads vinderen, 1. pladsvinderen og ude på fløjen ses 2. pladsvinderen, den stor smilende egotripper Trine A, Den Sultne Studerende herself

... ok, ok måske kan jeg ikke ligefrem kalde mig for vinder sådan for real. Men i sidste weekend skete der alligevel noget som er så stort at jeg alligevel føler mig som en rigtig vinder. Som nogle af jer Sultne Studerende måske ved, så har jeg være travlt beskæftiget med DM i skills for ernæringsassistent elever, hvilket bestemt er en af grundene til at bloggen er blevet lettere negligeret de sidste 6 måneder.

Allerede i august blev kampen nemlig skudt igang med et skolemesterskab for at finde årets deltager fra UCR-slagteriskolen i Roskilde, og da jeg gik hen og vandt dette betød det for alvor at der skulle skrives opgave, udvikles opskrifter samt øves til den egentlige konkurrence med elever fra de andre skoler i Danmark.

Så jeg har simpelthen rendt rundt i min egen lille skills-bobble hele efteråret, uden egentligt at registrere omverdenen. Derfor har jeg nok heler ikke været helt sjov at bo sammen med i tiden hvor træningen af maden stod på, for selvom der har været mange opture med opskrifter der bare sad lige i skabet, så er det jo nedturene hvor alt bare sejlede at man husker bedst, og jeg siger bare at nedture blandet med en hystade af en anden verden er en pænt dårlig combo... og hvis I ikke tror mig, så bare spørg C, den arme mand som har måtte stå model til mine utallige raserianfald hen over efteråret og vinteren.

Men den 8-10 januar blev konkurrencen afviklet inde i Bella Centeret, og her troppede de 10 bedste elever inden for mit fag op for at dyste om title som Danmarks bedste elev.
 
Selvom der var mange tilskuere inde i Bella Centeret var der dyb koncentration i køkkenerne, og yes, min lille limegrønne baby var naturligvis med.


Det var langt, og det var sejt, men efter 3 hårde dage med intensiv kamp i køkkenerne hvor der blev lavet mad til forskellige målgrupper nåede vi endelig til vejs ende.

Lørdag eftermiddag blev vinderen kåret, desværre løb jeg ikke med sejeren, men til gengæld løb jeg med en super flot 2. plads. Ahmen altså hvad sker der lige for det...OMG siger jeg bare, super stolt, og satme stort at jeg nu helt officielt kan kalde mig den anden bedste ernæringsassistent elev i hele Danmark. Ja egoet var selvfølgelig ikke til at skyde igennem resten af dagen. Dog har jeg sidenhen fundet ud af at jeg faktisk kun var sølle 3 point fra at kunne kalde mig Danmarks  bedste... øv bøv altså "so close, and yet so far"L.
Det har været en fed ting at opleve og kunne skrive på CV'et, og så var det også super fedt at vise sig selv hvad man rent faktisk kunne præsterer. Når det så er sagt, så er jeg dog glad for at det er overstået nu, for så kan mit hoved begynde at slappe lidt af igen, og så bliver det nu også meget rart at komme tilbage til hverdagens trummerum igen.

Fremlæggelsestid foran de hårde men retfærdige dommere

Helt tomhændet gok jeg dog ikke hjem med søvmedaljen. Næ gaver var der rigeligt af , både fra fragligudvalg, fagforeningen og den stolte familie hehe

Opskrifterne både fra skolemesterskabet, og dem der sikrede mig andenpladsen ved skills kommer i til at få senere, for nu vil jeg tage mig en lille lur oven på alle de oplevelser jeg fik. I mellemtiden kan i jo holde jer underholdt med at se en lettere nervøs Sulten Studerende præsenterer hendes mad foran dommerne 

lørdag den 20. december 2014

JULE-HYGGE-DAG

Julen er en tid der står i hyggens tegn, og hvad kunne være hygligere end at holde en jule-klippe-klister dag med dem man holder af. Her hjemme har vi i mange år holdt en dag hvor der bliver lavet julestjerne, flettet julehjerter eller lave julekager i lange baner, men selvom det er hyggeligt med hjerter og stjerner, så kan det nu også blive en anelse kedeligt hvis huset kun er pyntet op med hjerter og stjerner. Derfor får I i dag en top 6 over små "gør det selv" juleprojekter som med garanti vil kunne få de traditionelle stjerner og hjerter til at vige lidt af hyldepladsen i de danske julestuer.

#1 Gingy-Bread men


Der er næppe noget der siger jul mere end peberkagemænd, men istedet for at lave de traditionelle mænd, hvorfor så ikke pifte julen lidt op med en af de mest kendte peberkage mænd fra det hvide lærrede? 
Jeg taler naturligvis om min absolutte yndlingskarakter fra Shrek, Gingy. Han er både mere festlig og sjovere at kigge på end de traditionelle peberkage mænd, så hvis du har fået blod på tanden og har fået lyst til at lave dine egne Gingy peberkagemænd, så kig her hos Diamonds for Dessert hvor hun både har en meget god opskrift på peberkagedej og en udførlig vejledning til hvordan man pynter sine Gingy peberkagemænd med glasur og vingummi knapper.



Mørke vinteraftener, nybagte julegodter og levende lys er bare noget som ikke kan skildes ad. Og hvis du står og mangler en flot julelysestage, og samtidig har en lille genbruger i maven, vil du elsker de her lysestager som jeg fandt inde hos Family Chic. De er lavet af nogle gamle vinglas som er blevet vendt på hovedet så ledes at foden agerer lysestage, mens selve glasset lavet om til et mini snelandskab. De er ret nemme at lave og kræve kun en limpistol, nogle gamle vinglas,karton, plastik træer, dyr, nisser eller lignende og en eller anden form for kunstigt sne eller glimmer, ja og så selvfølgelig nogle lys. Du kan finde en udfærlig guide inde hos Family Chic, og selvom det ikke står inde på siden ja så vil jeg nok anbefale at man limer et lille spyd elle lignende fast på foden af glasset så lyset bliver mere stabilt (for vi kan vist godt blive enige om at ingen har lyst til at brænde hele hytten ned i julen ;) )


Juletræer lavet af papirs muffinsforme, en af de sødere juleprojekter man kan stykkesammen dette år, og de er i tilgift super nemme at lave. Alt hvad du skal bruge er nogle flamingo kegler, muffinsforme og knappenåle. Hvis du hvil have en guide til hvordan man laver dem så kig forbi A Spoonfull of Sugar 

#4 Rensdyr næser 


Store og små vil elsker at få en pose af de her søde chokolade rensdyrnæser, og jeg ved godt at de ikke teknisk set er julepynt, men hvis nu du planlægger at lave en julehygge da med familie og venner, hvorfor så ikke lave nogle små godteposer som i kan hygge jer med mens der laves julepynt. De her godteposer kræver ikke det store, men de skal nok få smilet frem hos alle der modtager dem. Så fyld et par poser/ skåle med nogle maltesere og en enkelt rød M&M eller lignende (ja vi må jo ikke glemme Rudolphs næse) og håb på at Julemanden kan finde frem den 24. uden Rudolphs røde næse som snart bliver spist ;) 


Grankogler, maling, lim og glitter, ja mere skal der ikke til før du kan forskønne hjemmet denne jul med dine helt egne glitrende mini juletræer 


Ved juletid skal så meget som muligt pyntes op, og hvorfor ikke også pynte lysene lidt op med nogle kanelstænger i år.

fredag den 20. juni 2014

KIKKOMAN TIME

Sponsoreret indlæg



For noget tid side blev jeg spurgt, om jeg havde lyst til at være med i en konkurrence for Kikkoman hvor man skulle lave to retter med soya. Jeg synes at det lød ret spændende, og derfor var jeg selvfølgelig heller ikke sen til at sige ja tak til tilbuddet. Det oplagte valg havde nok været at lave en wok ret, men nu var det jo en konkurrence, så jeg forsøgte at tænke lidt ud af boxen. Derfor besluttede jeg mig for at hoppe ud i en fusions ret mellem det amerikanske og det japanske køkken i form af en burger med et asiatisk flair, jeg mener amerikanerne er jo nærmest sygeligt besat af den japanske kultur, og japanerne er mindst ligeså besatte af den amerikanske kultur. Så mon ikke den her Yum-Yum nuddel burger ville kunne få smilet frem på begge sider af stillehavet?
Her hjemme var vi i hvert fald meget begejstrede for den her burger, og jeg krydser da også fingre for at dommerpanelet i konkurrencen synes om den. Men nu lød opgaven jo på at man skulle lave to opskrifter til konkurrencen, men i må altså vente lidt med at få opskriften på min forret, for ellers ender det her indlæg jo med at være en hel kilometer lang.


Jeg fik en kæmpe kasse tilsendt med en masse lækkerier fra Kikkoman, i kassen var der både en klassisk soya,  less salt soya,  wok sauce,  tamari gluten free soya, shushi og sashimi soya og en teriyaki soya. så i kan nok se at der var en masse spændende ting jeg kunne lege med, og jeg var faktisk overrasket over hvor mange forskellige saucer som Kikkoman producerer, så jeg kan da godt spå at jeg skal begynde at lege lidt mere med soya i fremtiden, og ikke bare begrænse det til et tilbehør til forårsruller.

I den her burger blev bollerne skiftet ud med to portioner stegte nudler, og det fungerede overraskende godt. De var fulde af smag og var dejligt sprøde udenpå mens de forblev bløde i midten, helt sikkert et "must try" her til sommerens grill arrangementer

Burgeren er jo et ret tilforladeligt medie, og man kan komme lige præcis det i som man har lyst til. Jeg gik efter den klassiske kombination, bacon-cheese, men hvis du ikke kan lide ost så lad vær med at komme det i, og hvis du hellere vil have en burger med remo og ristede løg, jamen altså hvem er det så lige som stopper dig ;)

Yum-Yum burger 4 pers:

4 pk. yum-yum nudler, okse
2 æg
2 tsk. Kikkoman less salt soy sauce
Olie til stegning 
500 g hakket oksekød
5 forårsløg, fint snitte 
2 spsk. Kikkoman al purpose soy sauce
2 tsk. peber 
1 dl ketchup
8 blade hjertesalat 
4 skiver ost 
8 skiver bacon
½ dl mayonnaise 
1 spsk. Kikkoman teriyaki marinade  

Kog nudlerne efter anvisning på pakken, dog uden smagspakkerne.

Dræn nudlerne og vend dem sammen med 1 æg, less salt soya og halvdelen af de gemte smags pakker.

Kom nu  film i 8 ramekiner, fordel nudlerne i de 8 ramekiner og pres dem godt sammen så de begynder at ligne en form for burger bolle.

Kom filmen over "bollerne" og stil dem på frost under pres i ca. 15-20 min.

Mens "bollerne" er på frost laves bøfferne ved at blande kødet med den anden halvdel af smagpakkerne, 1 æg, 2 forårsløg  all purpose soya og peber.

Form farsen til 4 bøffer (de skal være lidt større end "bollerne" da de kryber lidt sammen under stegningen)

Herefter stegs baconnet sprødt, dernæst steges "bollerne" gyldne og sprøde og til sidst steges bøfferne indtil de er gennemstegte (ca. 5 min. pr. side) og herefter vendes de i teriyaki marinaden.

Nu skal burgerne samles, så smør bollerne med ketchup og top 4 af dem med salat efterfulgt af en bøf, en skive ost, to skiver bacon, lidt mayo og forårsløg. til sidst ligges de fire sidste "boller" på som kronen på værket.

fredag den 30. maj 2014

LIVING THE HARD ROCK LIFE...ADVARSEL MEGET LANGT INDLÆG

Sponsoreret indlæg


For noget tid siden var C og jeg et smut forbi København, til en aften som stod i den gode mads tegn. Hard Rock Cafe har nemlig lanceret nogle nye retter og cocktails, og i den forbindelse havde de inviteret en gruppe mad og vin bloggere forbi til en tasting af de nye retter og cocktails. Den nye menu er blevet udviklet i samråd med det dygtige internationale team på Hard Rock Cafe, og mere end 3000 gæster som spiser på Cafeens forskellige lokationer rundt om i verden, og for at det ikke skal være løgn, så har den nye menu været 14 måneder undervejs, og den består af ikke mindre end 30 nye retter og 150 nye drikke med alt fra kaffe til cocktails , så der er helt sikkert noget på kortet for enhver smag.

Aftenen startede ud med den alkoholfrie "Berrilicious", den bestod af blendet hindbærsirup, jordbær og appelsinjuice; og jeg kan absolut se mig selv drikke rigtig mange af den her drik på altanen her i sommervarmen.


Det næste på menuen var "Air Mexico" som var en trio af margaritas med forskellig smag serveret sammen med tortilla chips og picco de gallo salsa

Margaritaerne kommer med smag af hindbær, granatæble, vandmelon, blue curacao, mango og agurk 

Jeg hoppede ombord i en hindbær margarita som desværre ikke slet ikke var noget for mig, men det har mere noget at gøre med at jeg virkelig ikke er god til den sprittede smag af alkohol. Smagen af tequila var alt for heftig til mine smagsløg i den her cocktail, men til gengæld kunne C ret godt lide den, så hvis du er en lige så stor svagpisser som mig når det gælder alkohol, så er det nok bedst at gå uden om den her cocktail, ellers fik jeg at vide at det var en af de bedre margaritaer som man kunne købe


Den førsteret på menuen var totalt kærlighed ved første blik, og den er helt sikkert på min liste over ting jeg skal prøve at rekreere herhjemme. Hard Rock Cafe har nemlig lavet en intet mindre end fantastisk "Spinach-artichoke dip" Jeg har aldrig før smagt en varm dip, men jeg var solgt på stedet, og desværre kunne C også lide den, jeg havde ellers håbet lidt at han ikke kunne lide den så jeg kunne spise hans også ;)



De næste retter på menuen var hotwings og bruschetta som bedt kan beskrives som "finger lickin' good" vi blev snaskede op til begge ører, men who cares når det er på grund af noget som smager så godt.... og som en lille bonus, wingsne havde rent faktisk et kick i sig, noget som ellers er alt for mangelfuldt her i danmark. Jeg ved ikke hvorfor restauranter er bange for at servere spicy mad her i Danmark men jeg oplever gang på gang at blive skuffet når der skiltes med at retter er spicy og de ikke engang får min næse til at løbe - Hard Rock det er super fedt at i tør at servere mad til os få danskere som rent faktisk sætter pris på spice




Næste punkt på dagsorden var den her cocktail som bragte meget lykke rundt omkring på bordet, ud over at den smagte godt, så var det også en vi selv fik lov at lave hvilket var ret sjovt. Den blev serveret med jordbær, hindbær og citron og en kande med lemonade og appelsinvodka ved siden af, og så fik vi ellers at vide at vi skulle hælde lemonaden over bærene, presse dem mod bundem af kanden, lade væsken trække lidt, og så var den ellers klar til at drikke. Den var super fisk og let syrlig på grund af citronen, og bærene trængte også godt igennem så alt i alt en dejlig frisk og måske lettere "girly" cocktail ... og som en lille bonus, så fik vi også kanderne med hjem så vi kunne rekreere cocktailen der hjemme, og det skal helt sikkert prøves her til sommer, om ikke andet så i en virgin udgave. 

Det næste på menuen var to nye salater, "Grilled Chicken Arugula Salad" og "Grilled Chicken Chop Salad", og jeg var faktisk meget overrasket over at rukula salaten var min favorit af de to, for jeg plejer at have et meget anstrengt forhold til de bitre blade. Men bitterhede var blevet dejligt afbalanceret af citron-balsamico dressingen, og jeg næsten slikkede den llille skål ren.

Efter salaterne var der endnu en ny cocktail på menuen, og denne gang var den en cocktail der smagte af Caribiens sol og hvide strande, jeg behøver vist bare at sige "Sea turtles, mate" og så ved i sikkert lige præcis havd jeg snakker om. Den bestod af captain morgan, ingefærslikør, vaniljesirup og andre lækre ting, og den var en klar vinder når vi snakker drinks og skal helt sikkert bestilles næste gang jeg skal på HRC

Vi fik også serveret nogle lækre friterede jumborejer som var vendt i let krydret mel og som blev serveret med coleslaw, fritter og en spicy cocktailsauce. Rejerne var meget sprøde og faktisk også ret spicy i sig selv (og jeg vil endnu engang lige pointerer at det er modigt og skønt at HRC tør at sætte så krydret mad på menuen i et skandinavisk land hvor de fleste ganer er for sarte til egentligt spicy mad) Men nu hvor rejerne er lidt stærke i sig selv, så kan det godt virke lidt for overvældene at servere dem sammen med en så stærk sauce som den HRC har valgt. Det bliver mildt sagt for svært at smage de enkelte elementer i retten da smagsløgene nærmest bliver lammet af spicyness, istedet kunne det have været fedt hvis rejerne blev serveret sammen med en hjemmelavet mayo, aioli, tartarsauce eller lignende da det ville komplementerer rejerne meget mere. 

Det næste vi fik lov at smage var C klare favorit, det var en smoked beef brisket sandwich  med hicokry BBQ sauce, hjemmelavede ristede løg og to skiver grillet surdejsbrød. Brødet var lidt for tørt til mig, men det er jo en smagssag. Til gengæld var jeg vild med kødet som HRC havde langtidsstegt i deres egen smoker, og jeg er bare nødt til at sige at hickory BBQ sauce er noget alle virkelig burde unde sig selv at smage for det er djævelsk godt (pt. kan man få en ret god hickory bbq sauce i Lidl til sølle 12 kroner... oh yes living the hard rock life on a budget)

Yes, yes, yes, det er alt hvad jeg kan sige om HRC's "Tango Burger" som var næsten ret på menuen. To bøffer, sloppy joe kødsauce, pepperjack- cheddar og blåskimmelost, BBQ sauce og peberrods mayo alt sammen pakket ind i en lækker blød brioche bolle. Ahmen altså what's not to love, det er seriøst den bedste burger jeg nogensinde har smagt, og ja jeg har næsten tænkt på den dagligt lige siden jeg smagte den. Når ja og fik jeg også nævnt at det ville være den perfekte tømmermands burger.... why oh why, hvorfor levere HRC ikke til Næstved 

Det sidste vi fik smagt på inden vi nåede til desserterne var HRC's "Fiesta Burger" endnu engang serveret i en ristet briochebolle, men denne gang bestod fyldet af en salsa af ristede jalapeños, pepperjack ost, guacamole, pico de gallo salsa, salat og tomat. Da jeg læste hvad der var i burgeren, ja så var jeg sikker på at den helt sikkert ville være min absolutte favorit, men jeg må sige at jeg faktisk blev en smugle skuffet over den. Det var nu ikke fordi at den smagte dårligt eller noget, men jeg tror at jeg forventede noget mere rent smagsmæssigt end den standard guacamole burger som blev serveret.  Resten af retterne som blev serveret denne aften lå jo på et meget  højt et niveau, så jeg forventede selvfølgelig at "Fiesta Burgeren" ville følge trop på et lige så højt niveau. Men det kunne den desværre ikke hvilket var synd. Så nej jeg kommer bestemt ikke til at bestille den her burger igen, for den lever slet ikke op til de smagsoplevelser jeg nu ved at HRC kan levere.

Underligt, underligt, underligt, det er nok det ord der bedst beskriver "Twist & Shout" cocktailen som vi efterfølgende fik serveret. Den består af Captain Morgan, Guiness, kakaolikør, chokoladesirup, vaniljeis, salted caramel, flødeskum og BACON!, ja hovedparten er jeg helt sikkert klar på at blande sammen til en lækker shake, men selvom mange mener at "alt er bedre med bacon" så vil jeg vove at påstå at det er lidt for mærkeligt til mig at blande det sammen med en choko-caramel shake. Udover baconstykkerne som den heldigbis kun er pyntet med, ja så smagte den nu ellers meget godt, men det er bestemt en acquired taste

Som kronen på værket fik vi også lov at smage to desserter fra meneuen, en "3 Layer Carrot Cake" og "Cheesecake with Oreo cookie pieces" begge var gode kager, gulerodskagen har jeg egentligt ikke så meget at sige til udover at den var en lækker og luftig kage som smagsmæssigt dog stadig smagte som en gulerodskage nu smager, intet nyt på den front. Oreo cheesecaken derimod var jeg lidt mere skeptisk omkring, for jeg hader virkelig Oreos (ja jeg forstår simpelthen ikke amerikanernes fascination af dem) Men af en eller anden grund fungerede de virkelig godt i den her kage, og jeg var dybt imponeret. Helt sikkert en kage man burde prøve, men hvis du skulle få lyst til at spise en dessert efter de i forvejen store portioner af både for- og hovedretter, ja så vil jeg foreslå at du delen den med en anden. For jeg tror simpelthen ikke at det er muligt for en enkelt person at spise så stort et stykke kage alene, og hey hvis man deler bliver det jo lige pludselig også billigere. Som sagt er det meget store portioner man får inde på HRC, så man får i den grad noget for pengene, og kan man forståeligt nok ikke spise op, så  jeg lod mig fortælle at det var en ret normal praksis at bede om at få en doggy bag med hjem. Det minimere både madspild og du slipper for at smide pengene ud af vinduet på de rester som du alligevel ikke kunne spise, og som ekstra bonus kan du jo tage den med dagen efter som frokost og gøre alle kollegaerne utroligt misundelige på din rockede frokost .

Det var første gang at jeg har været på en Hard Rock Cafe, og jeg var meget spændt på at se hvilken type restaurant det var jeg skulle ind og spise på. Men nu har jeg været der, og jeg kan kun sige at jeg allerede går med planer om at spise der igen i løbet af sommeren, både her i Danmark, men når vi skal til London på ferie med svigermor, så skal vi da også en tur forbi den engelske Hard Rock Cafe. For man kan virkelig smage alt det hårde arbejde som er blevet lagt i deres retter og, og jeg kan næsten ikke begynde at beskrive hvor god mad de serverer - Ja kald mig bare Hard Rock konvertit, for selvom pris niveauet er hører til i den lidt højere ende så vil jeg til enhver tid mene at det bestemt er pengene værd. 
Så hvis der sidder nogle Sultne studerende derude som vil give sig selv en ekstra lille treat her til sommer, så smæk nogle penge til side og tag en tur til København for jeg lover at i ikke finder bedre burgere i det ganske land som Hard Rock Cafe's Tango burger. 
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...