Viser opslag med etiketten Anmeldelse. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Anmeldelse. Vis alle opslag

torsdag den 15. oktober 2015

STENALDER TUR MED AMO


Sponsoreret indlæg
Kærnebrød, paleobrød, stenalderbrød ja kært barn har mange navne. Det glutenfrie brød som diverse paleo apostle præsenterede verden for kun bestående af frø, kerner, olie og æg har efterhånden været fremme i lang tid nu, og man kan næsten ikke komme uden om at de både er dejligt simple at smække sammen og ser utroligt indbydende ud.

Selv har jeg aldrig kastet mig ud i kunsten at lave et rigtigt stenalderbrød, selvom jeg dog er nødt til at indrømme at jeg faktisk har haft en del lyst til at kaste mig ud i det siden jeg hørte om brødet første gang. Men selvom de kære stenaldermænds brød ser noget så indbrydende ud, ja så kommer vi ikke uden om at den her Sultne Studerende har et pænt stramt budget, især når det kommer til madkontoen herhjemme. Så det med at gå ud og investerer i op mod 10 forskellige frø og kærner alle med en pris på mellem 5 - 15 kroner synes jeg altså var lige i overkanten. Derfor er stenalderbrødet et projekt som i lang tid har ligget på tegnebrædtet uden egentligt at komme videre, og hvis ikke jeg var blevet kontaktet for at hører om jeg ville teste Amos nye brødblanding, ja så lå det der skam nok endnu.

Den nye blanding fra Amo er lige så nem at gå til som andre bageblandinger og skal kun tilsættes få ingredienser før man har det lækreste brød



-
Fornyligt tikkede der nemlig en ret så spændende mail ind ad indbakken, med en pressemeddelelse fra Amo, de har nemlig lanceret en ny brødblanding som gerne allerede skulle være at finde på hylderne i diverse supermarkeder. Den nye blanding er nemlig intet mindre end et stenalderbrød, og for at gøre det ekstra lækkert har de tilsat tørrede rodfrugter til blandingen. Blandingen har en vejl. udsalgspris på 29,95 kroner, altså samme pris som et godt rugbrød, en pris som er lidt mere venligt over for pengepungen hos Sultne Studerende.

Rør ingredienserne sammen...
a
... og fyld blandingen i en brødfrom, smid det en tur ind i ovnen., og så er der faktisk ikke mere i det.



a
Selvfølgelig er brødet lige så nemt at lave som de stenalderbrød hvor man selv står og fedter med alle kernerne, man skal nemlig også her kun tilsætte æg og olie, men i min bog vinder Amo altså stort her fordi det hele kommer i en lille fin og samlet pakke som prismæssigt er til at have med at gøre.




Men hvordan var brødet så, kan jeg næsten allerede nu hører alle jer Sultne Studerende derude sidde og spørger? Jo ser I smagsmæssigt var det faktisk utroligt lækkert, og overraskende blødt, hvilket jeg tror skyldes de tilsatte rodfrugter (ja og så kom jeg også selv lidt ekstra revet gulerod i efter anvisning på pakken) Dog kunne det godt bruge lidt mere salt end hvad Amo anbefaler på pakken da frø og kerner jo i sig selv er ret fede, så de har brug for det salte modspil, men det er jo en smagssag som jeg kan tage med mig til næste gang jeg skal lave det her brød. Konsistensen var i begyndelsen ret god, men da brødet jo kun holdes sammen af æg og olie havde det en tendens til at smuldre relativt hurtigt i hænderne på mig. Så det er nok ikke brødet her man skal bruge til at lave højt belagt smørrebrød. Med mindre man da sørger for at anvende kniv og gaffel, og holde brødet solidt plantet på tallerkenen.


Generelt set var jeg faktisk ret godt tilfreds med brødet, og kan sagtens se mig selv bruge blandingen her igen. Måske ikke som en total erstatning for rugbrød, men mere som en god variation når det traditionelle rugbrød begynder at virke lidt for kedeligt. Til sidst vil ja da også lige anbefale, at hvis man kaster sig ud i det her stenalderbrød, så prøv at skære nogle få skiver ultra tyndt ud og bag dem sprøde i ovnen sammen med nogle urter, havsalt, ost eller hvad man nu er til, for så bliver brødet til de lækreste chips som kan dyppes i en god hjemmelavet hummus til weekendens snackfade


Indlæget her er sponsoreret
men billeder, tekst og holdninger er helt og holdent mine egne 

onsdag den 20. maj 2015

SULTEN UDEN SUKKER

Sponsoreret indlæg

Som blogger sker det jo af og til at jeg får forespørgsler om diverse produkttests og/eller sponsorerede indlæg. Jeg plejer at være rimelig striks, og siger kun ja til ting som på den ene eller anden måde har relevans for bloggen, og som jeg vel og mærket har tid til at blogge om. Men da en sød dame fra PR-firmaet Lahme spurgte om jeg havde lyst til at teste nogle sukkerfri produkter fra ISIS var det nu altså lidt svært at sige nej. Jeg har jo før testet nogle af produkterne fra ISIS i det her indlæg, men jeg er altså nødt til at slå fast at jeg generelt er af den holdning at sukkerfri og fedtfri/ fedtreducerede produkter ikke hører hjemme i mit køkken, jovist er det glimrende produkter hvis du er diabetiker. Men siden ingen i min familie er det, så er jeg altså ikke den store fan af disse produkter da jeg altid synes at de har en ubehagelig eftersmag af sødemidlerne som har en tendens til at blive hængende på smagsløgene. Derfor prøver vi her hjemme istedet for at spise/drikke lidt minde af et sukker/ fedtholdigt produkt fremfor at erstatte det med en sukker/fedtfri variant, for vi kan naturligvis godt blive enige om at når det kommer til at tilfredsstille den lille lækkersult, så går det altså ikke med at mæske sig løs i lige hvad man vil, specielt ikke når nu bikini sæsonnen er lige om hjørnet ;)

Men nu er ISIS jo heller ikke designet til mine smagsløg, de er jo designet til at være et alternativ til diabetikere som ikke nødvendigvis kan spise de samme som andre. Og her klarer ISIS sig efter min mening som en af de bedste producenter på markedet, for selvom deres sødemidler kan smages i en mild grad, så er det slet ikke i samme grad som nogle af konkurrenterne, hvilket betyder at de vinder stort i min bog,
Desværre er ISIS i større grad begyndt at glemme deres rødder og er så småt begyndt at lancerer sig selv som et sundere alternativ til den gængse fedtforskrækkede dansker. Hvilket jeg på en måde synes er synd, da ISIS i min optik skyder sig selv lidt i foden ved ikke at kunne leverer produkter hvor smagen er i top. Tager man derimod diabetes briller på, så er de et af de bedste brands på markedet og levere produkter i topkvalitet. For vi kan ikke komme uden om at man som diabetes skal passe mere på hvad man spiser end den gængse dansker, de kan holde sig til kostrådene og alm. sund fornuft, mens en diabetiker skal være meget obs på at reducere indtagelsen af mættet fedt og sukker som kroppen ikke er  i stand til at samarbejde med disse. De skal spise kulhydrater som får deres blodsukker til at stige langsomt hvilket betyder at rafineret sukker og hurtige kulhydrater som hvidt brød er et big no-no, og da mange med type-2 diabetes også har problemer med overvægt, så anbefales det også at der bliver skåret ned på fedtet. Derfor er ISIS en god ven at have i baglommen hvis man er lidt lækker sultet og lider af diabetes da de både har lavt sukker- og fedt indhold.

Jeg har modtaget alt lige fra nutella til kagecreme, snackbarer  og ketchup fra ISIS, og har smagt på lidt af det hele som i kan se herunder...


...C var om noget mere skeptisk end mig overfor ketchuppen, ja nogen vil nok endda kalde ham forudindtaget. Derfor fandt jeg på at lave en lille uvidenskabelig ketchup test til C for at få han ærlige mening om ISIS's ketchup (det er den i midten). Han kunne godt smage at den ikke var nær så sød som Heinz, men til gengæld var den mere krydret, og med mandens egne ord "Til fritter er den et no-go, men den er en perfekt hotdog ketchup" se det var ikke en helt skidt dom alligevel.



Selv tog jeg mig en velfortjent te pause med ISIS's choko-orange cookies som egentligt var ok, bare til den lidt tørre side, så det var godt jeg havde teen at skylle efter med.





Nutella og jordbærsyltetøj blev tryllet om til det her flotte nutella fletbrød som mange af jer nok allerede har set inde på instagram, opskriften skal i naturligvis nok få for det smagte helt eventyrligt, og her var det faktisk en fordel af nutellaen og syltetøjet ikke var så sødt så lige i det her brød kan jeg varmt anbefale ISIS produkter. Det er et brød som er nemmere at lave end man tror, og så indeholder det kun tre ingredienser. Men i må vente lidt for jeg tænker at det her er en opskrift som skal under "Easy Peasy" kategorien.



Sidst men ikke mindst fik jeg også testet ISIS's chokoladekage, det er en helt alm. pulver kage hvor der kun skal tilsættes lidt vand og margarine... ja nemmere kunne det næsten ikke være. Man kan servere kagen som den er, helt plain til aftenkaffen, eller man kan vælge at pimpe den lidt op hvilket jeg selvfølgelig gjorde. Jeg kom lidt grofthakket mørk chokolade fra ISIS i dejen, smed den en tur i ovnen og drislede lidt friskt presset appelsinsaft over kagen da den var bagt. I tror måske at det var det, men næ nej jeg var langt fra færdig med at pimpe min kage, den manglede nemlig et lag med ISIS's chokolade mousse og lidt frisk frugt før herlighed den var komplet.
Kagen endte med at være ret god hvis man tager i betragtning at den var med mindre sukker og fedt,. Den havde en god konsistens men jeg synes nu stadig at den manglede lidt sødme - så tilsæt evt. lidt, og jeg understreger LIDT af ISIS sødemiddel det tager den ikke skade af.


Meget lang historie kort, så ville jeg som spiser helt normal nok hellere have en kage, marmelade eller lignede med massere af fedt og sukker da det giver en rundere smagsprofil. Men hvis jeg en dag skulle gå hen (7-9-13) og få brug for at skære ned på livets usunde goder, ja så vil jeg langt hellere have et stykke af ISIS's chokoladekage, end helt undvære kage hvis jeg skal være helt ærlig, for til syvende og sidst så er det altså et meget godt produkt.


_________________________________________________

UPDATE*
Indlæget her skrev jeg i weekenden, og havde sat det til automatisk udgivelse i morgen, men i dag skete der faktisk det at jeg var forbi lægen og fik at vide at jeg min krop ikke kan finde ud af at omsætte simple kulhydrater hvilket resulterer i at jeg har haft næsten kronisk hovedpine da mit blodsukker har været meget ustabilt. Derfor skal jeg nu til at leve af en kost som har et lavt glykæmisk index for at stabiliserer mit blodsukker og undgå hovedpinerne. Ja man kan næsten sige at selvom jeg ikke er diabetiker, så skal jeg til at leve efter samme principper som følger en diabetikers kost... hence det meget sjove tilfælde i at jeg lige p.t tester produkter fra et firma som laver fødevarer til diabetikere, ja nogen vil måske endda kalde det poetic justice.  Bloggen skildre jo den mad som vi spiser herhjemme, derfor kommer i jo også til at få indblik i hvad denne kostomlægning vil betyde. Men madens grundprincipper vil dog være det samme, nemlig "rigmandsmad til fattigrøve" så meget anderledes skulle livet her hos Den Sultne Studerende nu ikke ende med at blive.

Det er et trist farvel til hvidt brød og pasta, men i det mindste kan jeg stadig spise den her lækre sag uden at ende med en slem migræne 

mandag den 9. marts 2015

PERFEKTE SCONES MED AMO

Sponsoreret indlæg


Et lettelsens suk, det var hvad jeg kom med da jeg hørte at AMO havde lanceret produktet "self raising flour". For jeg har længe set diverse opskrifter på engelske og amerikanske hjemmesider hvor man skal bruge lige nettop "self raising flour", men da det ikke var et produkt vi havde her i danmark har jeg enten helt droppet at bruge opskriften, eller stået og sjusset mig frem til hvor meget bagepulver jeg skulle bruge i forhold til mel for at få et nogenlunde resultat. For teknisk set er self raising flour ikke andet en mel hvor bagepulveret allerede er tilsat så jo, det er jo ikke umuligt at arbejde uden det her produkt. Men det gør nu altså livet lidt lette, og produkter som lette tilværelsen er jeg nu engang en meget stor fortaler for. Ja kald mig bare doven, det har jeg ikke noget imod, for i en travl hverdag tager jeg gerne alle smutvejene jeg kan og hoppe gladeligt over alle de laveste gærder.

Det eneste minus jeg fandt ved det her produkt var faktisk at det kun kommer i poser på 900 g så det er jo ikke meget bagværk man kommer til at få ud af en enkel pakke i forhold til en pose mel på 2 kg. Når ja og så koster en pose på 900 g også 16,95 kr. så helt billigt er det jo heller ikke, så det er nok ikke noget jeg ville få brugt så tit når man tænker på prisen. 

Til gengæld så er en ting dog sikkert, hvis jeg skal lave scones komme jeg ikke til at kunne undvære det her mel. For lige når det kommer til scones er det simpelten bare et must, jeg har aldrig rigtig haft held med at lave scones før. Men med det her mel fik jeg endeligt nogle scones som var lette og luftige uden at blive tørre, så om ikke andet har jeg endelig fundet opskriften på de perfekte scones ved hjælp af det her self raising flour, og det er jo ikke så tosset endda.

Der var super nemt at lave de her scones, for fremgangsmåden er næsten lige som når der laves mørdej. det tørre ingredienser og smør smuldres sammen og bindes sammen med æg

Så skal dejen bare samles, trykkes flad og sconesne stikkes ud og bages.
a
Server dem lune med syltetøj og flødeskum

Scones 

250 g self raising flour
1 tsk. bagepulver*
75 g sukker
50 g smør, koldt i tern
1 æg
75 ml mælk

Smuldr mel, bagepulver, sukker og smør til det har konsistens som revet parmesan**

Pisk æg om mælk sammen og rør det forsigtigt i dejen.

Saml dejen til en kugle og ækt den forsigtigt sammen i et par sekunder.

Tryk nu dejen ud til den er ca. 2 cm tyk og tryk runde scones ud med en udstikker.

Pensel sconesne med lidt mælk og bag dem ved 200 grader i 10-12 min. eller indtil de er let gyldne.



*Det er teknisk set ikke nødvendigt at tilsætte bagepulver da det allerede er at finde i melet, men med en dobbelt dosis bagepulver får man bare ekstra gode og lette scones

**Hvis man her lyst kan man her tilsætte stykker af chokolade, tørret frugt eller lignede for mere varierede scones.

søndag den 16. november 2014

EN DYR KØKKENROMANCE


Yum, yum, yum I'm a foodie in love! mit madelskende hjerte er nemlig faldet helt og aldeles pladask for noget så banalt som rasp... Ja nu sidder alle jer Sultne Studerende nok derude og tænker at kæden er hoppet helt af, på mange måder har i nok ret, men bare rolig det er altså ikke det der kedelige og støvlignende rasp som man kan købe til en flad femmer jeg har forelsket mig i. Næh så tosset er jeg dog ikke blevet endnu, hvilket nok vil berolige mange i min omgangskreds.

Nej det er det fluffy og sprøde japanske panko rasp som jeg er levet fuldstændig pjattet med, jeg mener hvis det stpd til mig, så burde alle fremtidige paneringer ske med panko. Det giver nemlig et 1000 gange bedre resultat end ordinært rasp, men hvad er panko sådan helt præcist? 
Jo panko er en type rasp, som både er sprødere og luftigere end alm. rasp da det består af "puffede"flager. Der ud over så absorberer panko ikke nær lige så meget olie når det friteres som alm. rasp gør, og det betyder at det panerede emne både bliver sprødere og ikke smager helt lige så fedtet som det ellers ville gøre, og i min bog er det altså altid et must.

Crispy og lækker kylling som ikke har været i nærheden af olie...ja Colonel Sanders har da vist ikke noget at komme efter her , KFC go home siger jeg bare
Det eneste minus jeg faktisk har til vidunder raspen er, at det koster intet mindre end en bondegård. For nede i den lokale asiatiske købmand vil de have hele 70 kroner for en pose på ca. 1 kg, og selvom panko er gået hen og blevet min nye store køkken romance, ja så synes jeg godt nok at det er en ret høj pris for tørt brød... selvom det ikke altid vil kunne afholde mig fra at købe en pose hehe.

Jeg må dog indrømme at C mildest talt synes at jeg var vandvittig for at have brugt så mange penge på rasp, så hvis der sidder en Sulten Studerende derude som ved hvor man kan skaffe sig noget billigt panko, så giv endelig lyd. For panko begynder snart at være en mangelvarer i mit køkken, og hvis jeg skal undgå himmelvendte øjne fra min kære mand, så tror jeg altså at jeg bliver nødt til at se mig om efter en ny supplier af panko. 

Men hvad har jeg så brugt det fantastiske og dyre panko til?  Jo først og fremmest har jeg lavet massevis af  crispy chicken, eller "oven fried chicken" om man vil, en opskrift jeg jeg i tidernes morgen har delt her inde på bloggen, men denne gang er det i en ny og bedre udgave så mildest talt sparker røv, jeg har også lavet en del crispy shrimp, sprøde toppings på diverse pasta retter og meget mere. Men nu skal jeg belæmre jer med flere skriblerier i denne omgang, et eneste jeg faktisk har tilbage at skrive er opskriften på verdens bedste oven fried chicken.

En af mine nye livretter, hjemmelavet crispy chicken wraps med sriracha dressing 

Crispy chicken 2 pers:

Panko 
1 æg
1 spsk. aioli 
½ spsk. paprika 
½ tsk. salt 
½ tsk. peber 
1 spsk. mælk
Mel  
2 kyllingebryster 

Forvarm ovnen til 200 grader og for rist panokoen til den er gylden* ca. 15 min.

Mens pankoen ristes af piskes ægget sammen med aioli, paprika, salt, peber og mælk og stilles til side.

Dernæst bankes kylligebrysterne ud ti lde har en tykkelse på ca. ½ cm, og så er det ellers paneringstid.

Start nu med at dyppe brysterne i æggemassen, dernæst i melet, så tilbage i ægget, og til sidst skal de en tur op i den nu gyldne panko.**

Nu er der bare tilbage at smide de panerede bryster en tur i ovnen ved 225 grader indtil de er gennemsteget, ca 10 - 15 min.

Så må man selv bestemme hvad man vil bruge sin crispy chicken til, favoritterne her hjemme
er wraps, i burgere, i tacos eller som chicken parmigiana med pasta.


*Kyllingen skal kun bages i ovnen i kort tid, så hvis den paneres uden at pankoen er blevet for ristes vil den ende med at blive lidt af en blegfis. 

**Det kan godt betale sig at riste en del panko ad gangen, så har man altid noget klar til de dage hvor man har lyst til at føle sig lidt syndig med sprøde lækkerier, men hvor man kan sidde tilbage med den gode samvittighed da maden aldrig har set en dråbe olie.

søndag den 5. oktober 2014

DA VIDENSKABEN KOM MED I KØKKENET


Kan ses i stor størrelse her
For nyligt læste jeg den her artikel inde på videnskab.dk, den handlede om et team af forskerer der har kortlagt hvilke råvarer der smager bedst sammen, og det har de samlet i det de kalder deres "Flavor Network". Det var en super spændende artikel, og endte faktisk med at blive så grebet at jeg var nødt til at hoppe ind på youtube for at se det her foredrag. For at give en kort opsummering af deres teori, så går den ud på at jo flere fælles smagskomponenter råvarer deler, jo bedre smager de sammen, og jo tættere er de placeret på kortet. 

Ved hjælp af en lang liste af smagsparringer lavet af et ekspertpanel af erfarne kokke, en kemikalie database over smagskomponenter og koncentrationen af disse i forskellige råvarer, og sidst men ikke mindst også beskrivende data over smags og duft komponenter i forskellige råvarer; var teamet i stand til at lave det ret så imponerende kort over smags netværket. 
Om det er noget man vil gøre brug af derhjemme kan man jo altid diskuterer, personligt tror jeg nok kun det er et par få kreative sjæle som kunne finde på at lege med smags netværket i privat regi. Men mon ikke den hastigt voksende fødevarer industri ville kunne have gavn af det her netværk? Jeg mener i  søgningen efter det næste store hit som kan tilfredstille alle os nyhedshungrende foodies trang til at smage den næste nye hotte smagstrend må  alle kneb da gælde.
Og hvem ved hvad måske bliver den næste trendy smagsammensætning chips med vanilje eller kaffe smag.

En ting er i hvert fald sikkert, jeg følte mig lettere inspireret af netværket, så selvfølgelig skulle den her nye videnskabelige teori da testes, om ikke andet på min helt egen meget uvidenskabelige måde. Så jeg fandt to ting som var i nogenlunde afstand af hinanden på kortet, og som jeg ikke i min vildeste fantasi havde regnet med smagte godt sammen, nemlig hvidløg og hindbær. 
Af uransagelige årsager fandt jeg på at mit lille eksperiment skulle blive til en salat, og hvis jeg skal sige det selv, så endte det med at blive en ret så god salat som helt sikkert skal på opskrift indexet herhjemme. Og jeg må sige at jeg da også endte med at blive ret så overrakset, for hvem havde regnet med at et lille søde røde hindbær kunne ende med at blive gode venner med det grove skarpe og gennemtrængende hvidløg.



Kyllingesalat med avocado, hindbær og hvidløgs dressing - 4 pers:

4 kyllingebryster 
Salt og peber
oliven olie
2 avocadoer, skåret i både
Saft fra 1 citron
2 hoveder hjertesalat, groft snittet 
1/4 bdt. purløg, finthakket
1/4 agurk, skåret i halve skiver 
100 g friske hindbær
Dressing:
1 dl creme fraiche 
1 fed hvidløg
Citronskal fra i citron 
Salt og peber 

Krydr kyllingebrysterne med salt og peber og steg dem i olien indtil de er gyldne og gennemstegte.
Først ved høj varme på begge sider, dernæst skrues der ned for varmen, og brysterne steges færdigt i ca. 7 min. pr. side.

Stil kyllingen til side for at hvile lidt mens resten af salaten laves.

Dryp nu avocado bådene  med citronsaften og vend dem sammen med salaten, purløg, agurke og de friske hindbær

Rør dernæst cremefraichen op med hvidløg og citronskal og smag til med salt og peber

Skær til sidst kyllingebrysterne i diagonale skiver, anret dem over salaten og hæld dressingen over som det sidste touch.  


søndag den 21. september 2014

DSS NU UDEN SUKKER

Sponsoreret indlæg

I kassen med lækkerier fra ISIS var der en pistacie kageblanding, kogebogen "det søde liv uden tilsat sukker", jordbærmarmelade, perfect fit - sukker og fedt erstatning, perfect florsød, chokolade mousse, kagecreme, kakaodrik (kan i den grad anbefales), marcipan og en plade mørk chokolade. Alt sammen er naturligvis uden sukker

Den opmærksomme følger på instagram har nok lagt mærke til, at jeg fornyligt modtog en stor pakke fuld af en masse sukkerfrie lækkerier fra ISIS. Og hvis man som mig har det med at få hovedpine hvis der spises for meget sukker, ja så er de her produkter altså bare guld værd, og endelig kan man nyde de søde sager uden at gribe ud efter pakken medn panodil bag efter.
Nu har jeg haft tingene stående i et stykke tid, og jeg har så småt fået prøvet lidt af det hele, så skulle jeg ikke bare skynde mig og fortælle jer lidt om nogle af produkterne.


Allerede samme aften, som jeg kom hjem fra posthuset med pakken, fik jeg testet det første sukkerfri produkt. Nemlig ISIS's pistacie kageblanding, for C elsker næsten alt med pistacie smag så da jeg fik nævnt at vi sagtens kunne lave den med det samme, ja så var der jo ikke rigtig nogen vej uden om. Udover at være sukkerfri, så er kageblandingens fedtindhold også reduceret med 60%. Så der var ikke meget at skamme sig over i her kage, og så var den endda også pyntet med kakaoglasur lavet på ISIS florsød, et kaloriefrit alternativ til flormelis, vand og ganske alm. kakaopulver. 

Jeg er en sucker for at der er nemt i køkkenet, og den her kage er i den grad en easy peasy kage. Den kunne ikke være nemmere at blande sammen, for pulveret skulle bare røres sammen med 1,5 dl vand og 4 spsk. olie. hældes i en form og bages ved 175 grader i 15-25 min.... og vupti så er der næsten guiltfree kage til aften kaffen.

Hvis jeg skal være helt ærlig, så var jeg ret så skeptisk, for vi har vel alle en eller anden forestilling om at sukkerfrie produkter har en underlig bismag, som er alt andet en behagelig. Men jeg blev meget positivt overrasket over både kage og "flormelis". Jeg var ikke helt sikker på hvordan florsød ville opfører sig, men det fungerede præcis som ganske almindeligt flormelis, og vad angår kagen, ja så smagten den nu også ganske udemærket,selvom jeg nu synes at pistaciesmagen godt kunne have været lidt mere fremtræden. Konsistensen på kagen var god og saftig, og utroligt nok smagten den stort set ikke af sødestoffer, ja jeg tror faktisk jeg var den eneste der kunne ane sødestofferne herhjemme, men mon ikke det er fordi smagsløgene snart er blevet så trænede i at smage sødestoffer på grund af mit job som ernæringsassistentelev. 


I fredags fik jeg så testet endnu et sukkerfrit produkt fra ISIS, jeg havde nemlig inviteret et vennepar over til vores semi månedlige hygge-spise-spille aften. Og ud over at trakterer med en hurtig kyllingegryderet (den opskrift må i have til gode til en anden dag), ja så kom der altså også en hurtig dessert på bordet, og dagens lyndessert faldt på ISIS's chokolademousse, som jeg dog piftede lidt op med appelsin. Endnu engang var jeg meget positivt overrasket over produktet, der var ingen grim bismag af sødestoffer, den var god og luftig, indeholdte færre kalorier end en traditionel hjemmelavet chokolademousse, og så tog den heller ingen tid at lave.... BONUS!!!

Jeg må indrømme at jeg faktisk er blevet en del klogerer på hvad ISIS er for en størrelse, og hvad det er for nogle produkter de laver. Før i tiden var deres produkter nok nogle af dem jeg ville gå en stor bue uden om i supermarkedet, dels på grund af prisen (som ligger lidt i den høje ende af en studerendes budget) og dels også fordi jeg havde en forestilling om at sukkerfrie produkter ikke smagte godt. Men nu har jeg faktisk taget mig selv i flere gange at kigge lidt ekstra efter deres produkter når jeg er ude at handle, for jeg har jo fået øjnene op for, at deres produkter smager lige så godt som dem der indeholder sukker. Og selvom de stadig er lidt dyrere, så tror jeg nu stadig at jeg hellere vil have at det er min pung der klager sig end elastikken i mine bukser - for vi kan da nok hurtigt blive enige om at ISIS's produkter er en del bedre for bikini formen end deres sukkerholdige modparter.

Men nu har jeg hørt at et billede siger mere end 1000 ord, så jeg tror ikke at jeg vil sige mere om ISIS's produkter, jeg vil bare lade nedstående billede af vennernes lille smuksak sige resten...

Se hvis ikke det er en godkendelse af chokolademoussen, så ved jeg ikke hvad det er

søndag den 7. september 2014

DEN STORE BAGE BOG 5 PART II

Sponsoreret indlæg


Ud over den fantastiske køleskabsdej, så var der også en anden opskrift fra Amo's nye bagebog som simpelthen var så fantastisk at den bare måtte deles med alle jer Sultne Studerende derude. Det er  en opskrift på noget så fantastisk som rugbrødschips, for hvem kender ikke til de tørre endeskiver i rugbrødspakken som bare ender i skraldespanden fordi de ikke rigtigt er noget værd. Jeg har da i hvert fald smidt min del af rugbrød ud igennem tiden, men ikke længere, for nu ender mine rugbrøds rester ikke i skraldespanden - de ender som chips.

Rugbrødchipsne kan spises som en snack sammen med grøntsags stænger og dip, men de kan også bruges sammen med smørrebrød som en lidt sundere udgave af ristede løg. Ja i får både opskriften på chips som kan krydres efter eget valg, men i får også min opskrift på remoslaw som er en fuldstændig fantastisk erstatning til remoulade ovenpå en roastbeef mad. Ja der kan i bare se double trouble på opskrift siden idag...slet ikke dårligt hvis i spørger mig.

Rugbrødschips:

200 g rugbrød
2 dl vand
2 tsk. olie
½ tsk. salt
evt. krydderier efter smag

Bræk brøddet i mindre bidder og kom det i en gryde med alle de andre ingredienser

Kog det hele ind til en grød uden klumper og fordel grøden på et bagepapir - det skal være et ret tyndt lag da det giver det bedste resultat.

Drys evt. med sesamfrø, havsalt eller lignende og bag grøden ved 150 grader i 1 time og 10 min.

Når grødflagen kommer udaf ovnen kan den nemt brækkes i mindre stykker og bruges som enten chips eller som noget sprødt oven på en rugbrødsmad... ja hvem siger at man ikke kan spise brød med brød.


Remoslaw:

1 spsk. pickles
3-4 spsk. skyr
lidt rødkål, fintsnittet 
lidt spids- eller hvidkål, fint snitte 
½ gulerod, fint revet 

Start med at røre pickles sammen med skyr og smag til, det skulle gerne smage lidt af remoulade 

Vend nu alle grøntsagerne sammen, og kom dressingen over.

Smag på din remoslaw og brug den som topping på en rugbrødsmad med roastbeef og top med de nybagte rugbrødschips... se det er slet ikke nogen dum måde at gøre en lidt usund smørrebrøds klassiker til et grovere, sundere og mere mættende måltid. Ja jeg vil næsten væde med at man kun kan spise 1-2 stykker af sådan en håndmad.

Bare lige for at vise at man sagtens kan være lidt fancy med reste mad, inde på skolen skulle vi nemlig lave smushi. En blanding af smørrebrød og sushi, jeg lavede små hapsere med agurkestave og skinkesalat... og ja i har nok allerede gættet hvad pyntet består af, det er da selvfølgelig små stykker af rugbrødschips, som lige giver det spøde element som jeg så godt kan lide. De var vildt lækre og kan nemt laves der hjemme. I skal bare smøre en skive rugbrød med purløgs ost, kom nogle agurkeskiver på og top med skinkesalat (ja i behøver jo ikke engang at lave den selv) pynt med lidt dild, rugbrødschips og evt. lidt urte dressing af en art... YUM!!!

DEN STORE BAGE BOG 5

Sponsoreret indlæg


Det kommer vel næppe som nogen hemmelighed at jeg virkelig elsker kogebøger, og da jeg blev spurgt om jeg havde lyst til at teste Amo's nyeste bagebog, ja så var jeg selvfølgelig ikke sen til at svarer ja tak. Jeg har egentligt haft bogen liggende et godt stykke tid, og indlægget her har da også næsten bare ligget klar til at blive smidt ud på bloggen rimelig længe. Men hvorfor har jeg så ikke bare udgivet det spørger i nok? Jo ser i jeg har været travlt optaget med at forberede mig til skolemesterskabet på Slagteriskolen i Roskilde, hvor en heldig ernæringsassistent elev kunne vinde en billet til DM i Skills i Bella Centeret til januar... og ved i hvad, jeg gik sørme hen og blev nummer et, er det ikke bare for vildt!!!


Nu har adrenalin rusen så småt lagt sig igen, og det er da også ved at blive hverdag herhjemme igen, så nu skal alle jer Sultne Studerende da ikke snydes for det her indlæg meget længere.

Den nye bagebog fra AMO handler om noget så dejligt som godt hjemmebagt brød, det er den danske bagetradition som er i fokus, og mantra'et i den her bog er at alle sagtens kan bage et godt brød hvis de vil. Ligesom de andre bøger i serien, så er den her bog også fuld af tips og tricks, faktaviden og selvfølgelig også nogle gode opskrifter. 
I bogen kan man finde opskrifter på glutenfrie brød, nordiske brød, brød bagt på rug, snacks, brød fra kendte kokke og meget meget mere, så mon ikke der er noget for en hver brødelskende smag.


Noget som jeg er blevet ret hooked på siden jeg fik bogen er køleskabsdejen, det går simpelthen ud på at man laver en grunddej som man stiller i køleskabet til man den skal bruges. Det tager ingen tid at smække sammen, og man har man en dej stående, ja så kan man også have lækkert nybagt brød på bordet til hver en tid. Grunddejen kan holde sig i 14 dage i køleskabet, så hvis man laver den i weekenden, ja så har man frisk brød klar til hele ugen, og hvem ville ikke elske det?

Sidst men ikke mindst, så kan man lave lige præcis den slags brød som man har lyst til. Der er jo ingen regler i køkkenet, så prøv f.eks. at ælte lidt revet rødbede eller spinat ind i dejen til nogle farverige boller til madpakken, brug dejen til nogle super speedy pølsehorn eller pizzabolle/ snegle, form dejen til et flûte, og skær nogle lommer i flûtet og fyld det med lidt hvidløgs smør, og vupti så er der lækkert nybagt hvidløgs brød til maden, rul dejen ud og brug den til hjemmelavet pizza... ja der er jo uanede muligheder når der står en dej klar til at bruge inde i køleskabet.

Klar, parat, bag... med et arsenal af dej i køleskabet kan man altid få nemt og lækkert brød på bordet.


Køleskabsdej ca. 6 liter:

1,1 kg hvedemel
8 dl lunkent vand
50 g gær
25 g salt

Kom vandet i en beholder hvor der kan være 6 liter (helts en hvor der er et låg til) sammen med gær og salt, og rør det sammen.

Kom melet i og rør dejen sammen til den er ensartet og klumpfri.

Du skal IKKE ælte dejen, det er meningen at den skal være lidt fugtig.

Lad dejen hæve i 2 timer på køkkenbordet, og stil den derefter i køleskabet til den skal bruges (lad låget på beholderen være let åbent de første par dage.

Bagning:
 Træk et stykke dej op ad beholderen med melede hænder, og klip/ skær stykket af.

Form dejen forsigtigt til brød eller boller og lad dem hvile i 30 min.

Forvarm ovnen til 250 grader, og skru ned til 220 grader når bollerne/ brødet er sat ind.

Bag bollerne/ brødet i 30-35 min. til det er gyldent og lyder  hult når der bankes på bunden af det.


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...