Viser opslag med etiketten Skole. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Skole. Vis alle opslag

lørdag den 5. december 2015

GULDREGN OG EN NY BEGYNDELSE


Sidste gang jeg skrev til alle jer Sultne Studerende derude, var det med et løfte om at vi ikke skulle se hinanden igen før jeg kunne kalde mig for en færdiguddannet ernæringsassistent. Vejen har været lang og sej siden jeg for knap 3½ år siden besluttede at hoppe fra mine studier som lærerstuderende, til fordel for et liv med forklæde på. Men nu er jeg endelig nået i mål, og når jeg ser tilbage på de super flotte resultater jeg har opnået på min vej, ja så kan jeg ikke andet end at være 100% sikker på at jeg tros nogle omveje landede på den rette hylde. 

Studenterhuen hviler fint på hylden i soveværelset, og nu hviler dette fine forklæde på knagerækken i køkkenet... ja jeg ved næsten ikke hvilken jeg er mest glad for nu

Fredag den 20. november fik jeg udover et svendebrev med 2 10-taller, 16 12-taller og et gennemsnit på 11,5 også udlevet en skinnende nyslået guldmedalje for særligt fint resultat under svendeprøven. Så det er med stolthed og vished om mine egne evner at nu skal ud i den virkelige verden og gebærde mig fra den. 1. januar 2016. Lige nu skal jeg dog lige have det sidste med fra min lærerplads, men den 31. december er det slut, og så er det bare med at komme ud i verden, og finde et job som kan bruge en ambitiøs ernæringsassistent som mig :) 

Kokke får som oftest en en lille kokke statue når de bliver svende, sådan en kunne C ikke finde, men til gengæld fandt han denne her fine lille statuette

Indtil da skal jeg dog nyde julemåneden fuldt ud, og eksperimenterer lidt med både konfekt og småkager med lavt GI - ja bare fordi man er glukosesensitiv skal man da ikke gå ned på julegodter. Men inden jeg hopper i køkkenet for at eksperimenterer lidt med juleknas vil jeg lige dele min 12-tals gulerods-appelsin skyr fromage med alle jer Sultne Studerende derude, og den tilhørende slider duo og urtebagte kartofler med ærte dip får i naturligvis også opskrifterne på.

Den ene slider er med hjemmelavet burgerdressing, grønkålsalat, oksekødsbøf og baconrelish, den anden er med ærtecreme, vinter slaw, pulled chicken og estragon-citron aioli.

s



Min målgruppe var skolebørn i en dansk folkeskole, som skulle have et sundt og mættende alternativ til madpakken, og jeg er sikker på at de fleste elever ville elske at få sliders og urtebagte kartofler til frokost og en gulerods-skyr fromage til mellemmåltid inden skoledagen er omme, og det var både lærer og censor heldigvis enige i.

Urtebagte kartofler - 4 pers:

800 g kartofler, skåret i grove stykker
1 tsk. salt
1 tsk. persille, finthakket 
1 tsk. timian, finthakket 
½ tsk. hvidløgs pulver 
1 spsk. oliven olie

Kog kartoflerne i letsaltet vand i 10 min,

Dræn nu vandet fra og lad kartoflerne dampe tørre.

Ryst de tørre kartofler rundt i gryden så de får et let ru overflade og vend dem med salt, urter og olie

Fordel kartoflerne på en bageplade med bagepapir og bag ved 200 grader i 20 min. eller til de er gyldne og sprøde

Ærte dip - 4 pers:

100 g ærter
½ fed hvidløg, presset 
1 spsk. yoghurt naturel 
citronsaft 
Spidskommen og salt 

Blend ærterne, hvidløg og yoghurt til en blød og cremet masse

Smag til med citronsaft, spidskommen og salt 

Fuldkorns burgerboller - 4 pers:

125 ml lunkent vand 
20 g gær
5 g salt 
210 g hvid hvede
½ tsk. kokospalme sukker
7 g sesamfrød
10 ml olivenolie
Pynt:
Sammenpisket æg 
Sesamfrø

Rør gæren ud i vandet og ælt langsomt de andre ingredienser i - undtagen olien

Når dejen er næsten sammenhængende æltes olien i

Ælt dejen i min. 10 min og stil den til hævning i 30 min

Del nu dejen i stykker på 45 g og rul dem til faste boller, og stil dem til efterhævning i 20 min

Pres nu bollerne flade, pensel dem med sammenpisket æg og drys med sesamfrø

Bag ved 200 grader i ca. 15  min

Citron-estragon aioli:

3 spsk. mayonnaise 
1 citron
½ spsk. estragon, finthakket 
½ fed hvidløg, presset 
salt og peber

Smag mayonnaisen til med fint revet citronskal, citronsaft, estragon, hvidløg, salt og peber

Slider med oksekød - 4 pers:

200 g hakket oksekød
Salt og peber
4 fuldkorns burgerboller

Form kødet til 4 bøffer, krydr dem med salt og peber og steg dem på en pande

Når bøfferne er stegt stilles de til at hvile lidt mens bollerne lunes

Flæk nu bollerne og smør bundene med burgerdressingen

Fordel salaten oven på dressingen og top med bøfferne.

Smør nu bacon relishen på de resterende top-boller og kom dem oven på burgerne

Slider med pulled chicken - 4 pers:

4 fuldkorns burgerboller 
4 tsk. ærtecreme
Citron-estragon aioli

Lun bollerne

Flæk bollerne og smør bundene med ærtecremen

Fordel salaten over cremen og top med pulled chicken 

Smør nu de resterende top-boller med aioli og kom dem på burgerne


Gulerods-appelsin skyr fromage 4 pers:

2 store gulerødder
3 g husblas
30 ml fløde
160 ml skyr
2 spsk. kokospalme sukker
1 tsk. vaniljesukker
1 appelsin
Pynt:
Ristede hasselnødder
Mørk chokolade

Kog gulerødderne møre og dræn vandet fra.

Blend nu gulerødderne til en blød puré og passer dem gennem en sigte før de skal køles lidt af

Læg nu husblassen i blød i koldt vand og pisk fløden til skum

Smag nu skyren til med sukker og vanilje og vend flødeskummet i

Smelt nu husblassen og vend den i skyr blandingen.

Tag nu 1/3 af fromagen fra i en anden skål, vend gulerods puréen i og smag til med appelsinskal og saft

Hæld nu først gulerods fromagen i glas efterfulgt af vaniljefromagen og stil på køl så fromagen kan sætte sig i min. 3 timer, men helst natten over

Inden fromagen skal spises drysses den med ristede nødder og grofthakket mørk chokolade



fredag den 30. oktober 2015

BLÆR FRA SKOLEBÆNKEN

I dag er der ikke nogen opskrift at hente her på bloggen, til gengæld er der skruet max op for billed spam og food porn i langebaner. Jeg har nemlig knipset løs med kameraet i køkkenet her under 3. skoleperiode, og nu har jeg så mange lækkerier at dele med jer, at jeg simpelthen er nødt til at dedikere et helt indlæg kun til billederne herfra.

Det bliver nok også de sidste billeder fra mit tid som ernæringsassistentelev i får at se, for jeg har nettop fået udlevet min svendeprøve opgave som jeg skal bruge den næste uges tid på at skrive. Så nyd disse billeder, og vi ses på den anden side når jeg forhåbentligt kan kalde mig for færdiguddannet ernæringsassistent.

Her har vi en brie indbagt i filodej med appelsin syltede valnødder og syltede rødløg, jeg er ellers ikke så glad for ost, men når det bliver pakket ind i sprød og knasende dej...ja så er det en helt anden sag, for føj hvor var det lækkert 
s
Med udgangspunkt i en ganske lille råvarekasse kom den er røgede makrelsalat til at se dagens lys, den er her serveret med en blomkåls-urte puré, friske blomkåls skiver, glaskål, tomat concassé, sauteret rosenkål og sprøde makrelchips lavet på fiskens skind og sidst men ikke mindst er der også lige pyntet med diverse urter hist og her.
a
Min fortolkning af den klassiske dessert pære belle helene, i bedste efterårs stil var mit udgangspunkt skovens bunddække her i efteråret. Så desserten består af en myntepocheret pære, chokolade ganache med salt og chili, brændte hasselnødder, chantilly creme, pære chips lavet af pæres skral, friske blommetern og små grønne perler lavet af pocheringsvæsken 

s
Pandestegt laks med glas sprøde chips lavet af fiskens skind, syltet fennikel, blandet grøn salat og lun kartoffelsalat med en dressing af grovkornet sennep, olivenolie, æbleeddike og lidt salt og peber
<
En af mine livretter må helt sikkert være vitello tonnato, og selvom jeg elsker denne ret så var det faktisk først her under 3. skoleperiode at jeg endelig fik prøvet at lave den selv. Mend et bliver bestemt ikke sidste gang at jeg skal lave den.... MUMS! (men næste gang bliver det dog uden de ækle kapers som pryder toppen her.
s
En sund flæskestegs sandwich, ja de to ord hænger jo ikke nødvendigvis super godt sammen, men lige her gør de, for dette er en nøglehulsmærket flæskestegs sandwich med en fint snittet kålsalat, kogte kartofler og lidt sprødt bacon istedet for den fede svær, og så er den smurt med lidt sennep istedet for de federe sandwich spreads
s
En let blandet grøn salat, blomkåls mos, kogte kartofler vendt med lidt smør og hakket persille, og den absolut bedste og mest saftige kotelet jeg har lavet længe med fyld af fennikel, rosiner, løg og salvie. Ja den var faktisk så godt at jeg næsten overvejer at gentage succesen her i min svendeprøve.

mandag den 28. september 2015

FANCY PANTS PÅ SKOLEBÆNKEN


Puha, det har været en rigtig mandags, mandag i dag. I ved, sådan en dag hvor hovedet bare ikke rigtig kan komme sig over weekendens strabadser. Derfor var jeg mildest talt lettet over at dagens tur på skolebænken bare bød på en tur i køkkenet, og ikke en omgang dræbende teori. 

Skemaet lød nemlig på første køkkenlektion i valgfaget "kreativ anretning", hvilket nogle af jer nok har luret inde på IG, Og når nu man sådan skal gå og være kreativ, ja så er det efter min mening bedre at arbejde efter ens intuition, end at tænke alt for meget over tingene. Derfor er jeg er rendt rundt i et mildere zombie stadie hele dagen mens jeg prøvede at trylle en ret så lækker lakseroulade frem. Det er dog i mellemtiden ikke dagens lakseroulade jeg har tænkt mig at dele med alle jer Sultne Studerende derude, selvom i nok også skal få den opskrift inden ret længe. Nej jeg havde faktisk tænkt mig ar dele en opskrift med jer som så dagens lys sidste gang vi havde "kreativ anretning" på 2. hovedforløb engang tilbage i foråret. Dengang var det virkelig en sag som tog kegler, men blandt hverdagens stress og jag endte den desværre i glemmebogen. Men i dag kom vi til at snakke om de retter der blev lavet i klassen sidste gang vi skemaet bød på "kreativ anretning", og mens snakken gik var det som om den her svend pludselig poppede op af glemmebogen igen, så inden jeg glemmer den igen må jeg jo hellere skynde mig at dele opskriften med alle jer Sultne Studerende derude. Det er en dekorstueret æble-rødbede tærte, og den ser langt mere imponerede ud end det faktisk er at lave, hvilket i nok kan se i opskriften herunder. 

Normalt er det her jo en blog som hylder god hverdags mad til billige penge, men her har vi at gøre med en opskrift som er ovre i en helt anden blodgade hvor der er blær helt op til skyerne... Men hey når alt kommer til alt, så gør det jo ikke noget at der også lige sniger sig en god blæret score ret ind i repertoiret blandt alle opskrifterne på hverdags retter, specielt ikke når den er forholdsvis let at gå til, og ikke koster kassen at lave, så hvad siger alle jer Sultne Studerende derude, kunne i finde på at trylle en dekonstrueret æbletærte frem næsten gang i trylle lidt i køkkenet for en date?


Ja det er samme dessert som på tallerkenen, her er den bare blevet anrettet i små portions skåle og pyntet med lidt sukker slør


Dekonstrueret rødbede-æble tærte:

Rødbede sirup:
1 rødbede, skrællet 
50 g sukker
300 ml vand
Rødbede creme:
25 ml. fløde
30 g sukker
Kornene af ½ vaniljestang 
2 æggeblommer
15 g maizena
Citronsaft 
Rødbedesirup  
Mørdejs kiks:
50 g smør
100 g mel
30 g sukker
1 tsk, vaniljesukker
½ æg
Nøddesmuldr:
50 g hasselnødder 
50 g smuttede mandler 
20 g havre
50 g sukker
3 tsk. kakao 
Andet:
Friske æbletern 

Rødbedesirup:
Kog den skrællede rødbede mør i vandet tilsat sukker.

Når rødbeden er mør blendes den  og pulpen  sies fra.

Kog nu den søde rødbedesaft ind til en tyk sirup 

Rødbedecreme:
Varm fløde, sukker og vanilje op til det lige begynder at bryde overfladen.

Pisk nu blommerne sammen med maizena og hæld den lune fløde over mens der piskes.

Smag cremen til med rødbede sirup og citronsaft.

Stil cremen på køl indtil den skal bruges 

Mørdejs kiks:
Smuldr de tørre ingredienser sammen med smørret til det har konsistens som revet parmesan.

Tilsæt dernæst ægget og ælt dejen sammen.

Rul nu dejen tyndt ud og skær den i små cirkler.

Bag kiksne ved 175 grader i ca. 8 min. eller til de begynder at blive gyldne 

Nøddesmuldr:
Vend alle ingredienserne sammen og fordel dem på en bageplade med bagepapir.

Bag ved 175 grader i 10 - 15 min. eller til nødderne er godt karamelliserede.

Lad blandingen køle let af og hak den groft.

Samlings arbejdet:
Start med at fordele nøddesmuldret på en tallerken.

Fordel nu de friske æbletern over smuldret og kom nogle skefulde af cremen over.

Nu kommes kiksene på tallerkenen og så er retten stort set færdig, jeg pyntede den også lige med nogle æbletern dyppet i smeltet sukker og havde lavet noget pynt af smeltet sukker, men det behøver man skam slet ikke

lørdag den 22. august 2015

MADPAKKE HJÆLP PÅ JAPANSK


For mange er august lig med begyndelsen af et nyt skoleår, med mindre man da tilhører gruppe af de få heldige som kan skubbet skolestarten til september... lucky lucky, lucky. Fælles for alle er dog at når det nye skoleår ringer ind, så lyder startskuddet til madpakke ræset også, så nu skal armen stikkes dybt ind bagerst i køkkenskabet så madkassen kan findes frem, for nu er tiden kommet til at støve den af inden den skal i brug igen.

De fleste ser nok ikke frem til det med at smøre madpakke igen, og for mange er det da nok også bare en af de små hverdags aktiviteter som skal overstås hvor man træt og ugidelig laver en rugbrøds klapsammen med de triste rester fra køleskabets gemmer, inden man hopper i seng.
Bevares en rugbrøds klapsammen har da sin charme, men hvis jeg skulle spise sådan en hver dag til frokost, ja så ville jeg da nok også ende med at finde min madpakke rimelig kedelig, og jeg ville da nok også ryge i fælden med at købe lidt for meget dyrt junk i kantinen for at kompensere for den hjemmelavede skuffelse.

Men madpakken behøver slet ikke at være nogen trist og kedelig affære, for med lidt kreativitet og planlægning, ja så kan selv den mest uerfarne madpakkesmøre ende med at lave et helt lille frokost festmåltid som kan ende som arbejdsdagens højdepunkt.  


Når jeg laver madpakker så gør jeg det med udgangspunkt i de japanske bentoer, som simpelthen er den ultimative måde at lave madpakke på. En bento er super indbydende at se på, sørger for at jeg får noget sundt, let og lækkert at spise, og så holder den mig kørende ofte helt ind til aftensmaden.

Det kræver faktisk ikke så meget at begynde at lave bentoer, det eneste man faktisk har behov for er en ordenlig beholder til maden. Man kan gå den dyre og bøvlede vej og bestille en fra Japan (som jeg har gjort med min sorte bento), men man kan også være heldig at finde nogle lignede madkasser rundt omkring i danske supermarkeder omkring skolestart, f.eks. købte jeg en klar madkasse fra sistema i to lag med indbygget bestik som jeg ofte bruger til bentoer, og den grønne sag herover fandt jeg til 40 kroner i "Tiger". Det vigtigste med beholderen er sådan set at man kan opdele maden nemt i små portioner, en traditionel bento består nemlig af 4 dele ris, 3 dele protein, 2 dele grøntsager og 1 del "treat" enten frugt eller andet snack værdigt og ofte er det opdelt i bentoens små rum, eller i små muffin forme... derfor er bentoen også helt igennem fantastisk hvis man laver madpakker til små kræsne poder.

Ud over opdelingen af maden, så mene japanerne også at man skal bestræbe sig på at få 5 forskellige farver ind i bentoen samt forskellige tilberednings metoder for at sikre en så komplet spise oplevelse som muligt.Selvfølgelig lever mine madpakker sjældent helt op til japanernes strænge krav, dog sørger jeg for at der altid er min. 4-5 farver tilstede så øjene også bliver draget ind i måltidet... det er jo trods alt dem som vi spiser med ikke sandt. Og når man først får det ind under huden med altid at sørger for at der er et godt farvespil tilstede i bentoen, ja så kan man faktisk smide sådan en fætter sammen på ca. 15 min.


Mine bentoer laver jer gerne om aftenen dagen før de skal spises, og helst mens jeg i forvejen er i gang med at lave aftensmad. For så kan jeg lyn hurtigt lige pakke en portion ned i madpakken til dagen efter inden vi sætter os til bords. Det eneste jeg så reelt set skal gøre ved mine madpakker er at fylde lidt frugt og grønt i hist og her for at fylde huller ud, sådan så maden ligger fast under transport og stadig ser lige så appetitlig ud når den skal spises som da den blev pakket dagen før. Et godt eksempel kunne være bentoen herunder hvor vi havde fået forårsruller at spise. For mens rullerne var i ovnen fik jeg lavet en hurtigt omgang røræg til morgenmad, skåret nogle agurkestænger og smidt lidt blandet frugt og grønt i hist og her for at fylde min bento ud, og på 10 min. inkl. tiden jeg brugte på aftensmaden var både frokost og morgenmad til dagen efter også klar. Så kom ikke her og sig at lækre madpakker er en uoverkommelig affære.

Jeg håber at jeg fik inspireret nogle Sultne Studerende derude til at tænke lidt ud af boksen og kreativt når det kommer til jeres madpakker, og hvis i laver noget godt så vend endelig tilbage og del jeres lækre kreationer med #dssbento på instagram

søndag den 26. juli 2015

CORDON BLEU 2,0


Klassisk kan man bestemt ikke kalde de her raviolier, men nogle gange så får man bare sådan en helt igennem crazy idé som bare skal afprøves. 

For det meste ender sådanne køkkeneksperimenter ikke altid lige heldigt, og mange af dem er af så underlig en blanding af ingredienser, at de aldrig bør se dagens lys igen. Men heldigvis sker det af og til at man ender med at stå tilbage med intet mindre end et lille kulinarisk mirakel.


z
Disse raviolier høre heldigvis til sidstnævnte kategori, og selvom de lige kræver at man smører ærmerne op og giver sig i kast med at lave egen pasta dej (jeg lover at det faktisk er nemmere end man skulle tro), ja så er de bestemt al besværret værd, for hold da helt magle hvor gør de her små basser én glad i maven når man har spist sådan en lille portion til aftensmad. 

Når det så er sagt, så er jeg nok alligevel nødt til at understrege at raviolierne på ingen måde GI venlige. Men nu så opskriften også dagens lys første gang sidst jeg var på et skoleforløb... altså små 4 måneder siden, og længe før eg fandt ud af at jeg var glukose sensitiv. Så selvom jeg ikke helt har knækket koden til at lave hjemmelavet fuldkorns pastadej endnu (hvilket betyder at der er lange udsigter til at jeg kan få de her guldklumper igen), så tænkte jeg at alle jer Sultne Studerende da ikke skulle snydes får en helt igennem sublim opskrift som smager af det sødeste fransk-italienske ægteskab.


Kylling cordon bleu ravioli - 4 pers:

150 g tipo 00 mel 
2 æg

Fyld:
250 g hakket kylling
1 tsk. salt
½ tsk. peber
1 æg
23 g rasp
½ tsk. oregano
1 tsk. persille, fint hakket 
½ fed hvidløg, fint revet 
40 g emmentaler, skåret i tern
88 g serano skinke, sprød stegt.

Kom melet på bordet, lav en lille fordybning i midten og slå æggene ud heri.

Pisk æggene let sammen og bland dem med melet lidt ad gangen.

Når æg og mel er næsten sammenhængende æltes dejen sammen til den er blød, glat og smidig.

Pak nu dejen godt ind i film og lad den hvile i 30 min. på mens resten gøres klar.

Mens dejen hviler laves fyldet ved at blande kylling med salt, peber, æg, oregano, persille, hvidløg  og rasp.

Når man har en sammenhængende fars steges der en lille prøve delle for at tjekke krydringen.

Drys nu lidt mel på bordet og rul dejen meget tyndt ud, dejen skal være så tynd at man kan se sin hånd bag ved den.

Skær nu dejen i rektangulære stykker, kom farsen i en sprøjtepose og sprøjt den på den nederste del af dejen. farsen skal være ca. på størrelse med en tsk. og der skal være 3 - 4 cm mellem hver klat.

Placer nu en osteterning og lidt sprødstegt skinke oven i hver fars klat.

Pensel dejens kanter rundt om farsen med vand og fold den æverste del af dejen over farsen og pres de to sider godt sammen og fjern alle luftbobler.

Skær nu mellem hver forhøjning, evt. med en lille udstikker.

Kog raviolierne i saltet vand i 5 min. til de kan flyde og vend dem i en god krydret tomatsauce du kan lave en selv, eller købe en god tomatsauce...jeg dømmer ikke.

Server evt, med lidt rucola vendt i olivenolie og citronsaft og top med lidt ekstra ost og skinke

lørdag den 14. februar 2015

EN KAGE FRA AMOR

... Ja det er jo en sætning som mange nok vil enten høre fra-, eller sige til en de har kær i dag. Det er nemlig Valentins dag , og for mange betyder det at kærligheden får ekstra meget opmærksomhed.

Som sådan er det ikke noget vi egentligt fejre her hjemme, men jeg da ikke bare sådan lige uden videre lade en andledning til at bage kage gå mig forbi. Derfor kom jeg jo selvfølgelig til at lave en lille kage til C i dagens anledning.

Ja jeg kan faktisk slå to fluer med et smæk igennem det her indlæg, for ikke nok med at jeg gjorde min mand ovenud lykkelig, og kælede lidt for hans søde tand. Så kan jeg nu også gøre alle jer Sultne Studerende derude lidt lykkeligere, for det er nemlig samme kage som jeg serverede den sidste dag inde til Skills 2015.


Under Skills fik jeg dog aldrig taget et billede af den færdige kage,  og da jeg ikke havde lyst til at ligge en opskrift ind her på bloggen uden billede, ja så havde jeg faktisk besluttet at det var en af de opskrifter i måtte undvære. Men nu flaskede det sig heldigvis sådan at jeg havde en anledning til at lave den igen, og derfor så kunne jeg jo få knipset nogle billeder her til bloggen.



Det er en kage som er super nem at lave, den smager skønt, og man kan jo vælge om den skal holdes enkel som her hvor jeg er gået efter et "naked cake" look, eller om man skal give den lidt mere gas med pynteriet og smøre den op med cremen og trylle lidt med hvad man har i køkkenet. Lidt som jeg har gjort med halvmåne kagen herunder, som jeg lavede mens jeg trænede til skills.

Krydret gulerodskage med saltet karamelsauce og flødeoste creme - 12 pers:

350 g farin 
4 g æg
300 g mel
2 tsk. bagepulver
1 tsk. kanel
½ tak. muskatnød, revet 
1 g salt
400 g gulerod, fint revet 
50 g valnødder, groft hakket 
25 g hasselnødder, groft hakket 
175 ml oliven olie
800 g flødeost, naturel
400 g smør, blødt
350 g sukker
3 appelsiner, revet skal og saft 

Pisk farin og æg lyst og luftigt.

Bland alle tørvarer, si dem ned i æggesnapsen og vend sammen.

Vend nu gulerødder og nødder i sammen med olie.

Fordel dejen i 3 springforme og bag ved 180 grader i 25-30 min.

Pisk smør, sukker og appelsinskal lyst og luftig til cremen.

Tilsæt osten og appelsinsaften g pisk cremen let og luftig, men pas på hvis du pisker for meget efter osten er tilsat, så bliver cremen tynd.

Når kagen samles kommes halvdelen af fyldet på den nederste bund, drisee med lidt karamelsauce, læg den mellemste bund på, fordel resten af cremen og drisle med karamelsaucen og læg til sidst den øverste bund på som top.

Nu skal kagen ellers bare pyntes som man har lyst til, og deles med en man har kær.






søndag den 8. februar 2015

VEJEN TIL DM PART III - TILBAGE PÅ SKOLEBÆNKEN

Anden dagen i Bella Centeret skulle vi lave en to-go madpakke til elever i 7-10 klasse, opgaven lød på at det skulle være en bærdygtig menu med min. 3 forskellige elementer. Jeg fandt rimeligt hurtigt ud af at jeg ville lave en wrap af en art, og da først den del faldt på ordentligt på plads tog det ikke lang tid før jeg også kom på at lave en perlespelt salat. Det sidste element startede ud med en idé om en sund muffin, men jeg nåede aldrig at få den opskrift helt på plads. Så i 11. time inden jeg skulle aflevere mine opskrifter fandt jeg på at lave nogle søde små paleo bites istedet, og pludselig så var menuen komplet. 

Det var helt sikkert den her dag som gik aller bedst, maden var færdig før tid, det smagte som det skulle og fremlæggelsen gik også som smurt...ahmen altså det kunne næsten ikke være meget bedre.

Menuen stod på nogle grahams fladbrød med finthakket grønkålssalat, souvlaki, rødbede-æble tzatziki og feta. En perlespeltsalat med peberfrugt, gulerødder, porre, pastinak og persille, og sidst men ikke mindst også nogle søde paleo bites med nødder, frø, honning og æble. 
Mums, mums, mums, hvis alle jer Sultne Studerende lige som mig, godt kunne tænke sig at sætte tænderne i den her menu inden for den nærmeste fremtid, så får i da lige alle opskrifterne.

Alle opskrifter er til frokost til 10 pers.

Grahams fladbrød:

20 g gær
225 ml lunkent vand
1½ tsk. salt
225 g hvedemel
80 g grahamsmel
10 ml oliven olie

Rør gæren ud i vandet og ælt bagefter de tørre ingredienser i.

Når dejen er næsten sammenhængende kommes olien i, og dejen æltes smidig og blød.

Lad dejen hæve i 20-30 min.

Del dejen i 10 og rul hvert stykke ud til en tykkelse på ½ cm.

Bag nu brødene på en meget varm pande og vend dem jævnligt så de ikke brænder på.

De skal bage i ca. 1 min. pr. side, og er klar når de begynder at få mørke pletter på overfladen

Souvlaki:

600 g nakkekam, i tern
1 grøntsags bouillon terning 
½ tsk. peber
2 tsk. oregano
3 tsk. rosmarin
1 tsk. timian
2 laurbærblade
1 løg, i kvarte
3 fed hvidløg, knust 
1 spsk. æbleeddike
300 ml vand

Brun køddet i en gryde

Tilsæt resten af ingredienserne og bring det hele i kog.

Skru nu lidt ned for varmen og lad det simre under låg i 1-1½ time.

Kasser nu laurbærblade og si grydens indhold - gem væden.

Hæld væden tilbage i en gryde og kog det lidt ind mens kødet kommes i en brade pande og grilles i ovnen til det har en sprød overflade.

Vend til sidst det grillede kød ned i den indkogte væde.

Grønkålssalat:

125 g grønkål, finthakket 
1 æble, i tern
1 gulerod, groft revet 
½ rødlåg, fint hakket 
6 radisser, i tynde skiver
1 lille håndfuld hasselnødder
2 spsk. citrus vinaigrette, vi fik en udleveret fra Hellmans, men brug gerne din yndlings olie-eddike dressing 

Vend alle grøntsagerne sammen til en salat.

Hæld dressingen over, vend sammen og lad salaten trække i ca. 30 min.

Drys til sidst nødderne over salaten. 

Rødbede-æble tzatziki:

½ rødbede, groft revet 
½ æble, groft revet 
100 ml skyr
1 fed hvidløg, presset 
½ spsk. æbleeddike
½ tsk oregano 
Salt og peber 

Vrid væde fra rødbede og æble og rør det sammen med skyr, hvidløgm eddike og oregano

Smag til med salt og peber 

Perlespeltsalat:

800 g perlespelt 
1 grøntsags bouillon terning
1 spsk. oliven olie
1 porre, fint snittet 
3 gulerødder, groft revet 
2 pastinakker, groft revet 
2-3 spsk. tomatpuré
1 stor håndfuld persille, groft hakket 
2 spsk. æbleeddike 
Salt og peber

Kog perlespelten med bouillonterningen i ca. 30 min. til de er møre

Mens perlespelten koger svitses grøntsagerne i olien.

Når perlespelten er mør vendes den sammen med tomat puré, grøntsager, persille og æbleeddike

Smag til med salt og peber 

Paleo bites:

100 g mandler
60 g hasselnødder
100 g valnødder
60 g græskarkerner
70 g sesamfrø
30 g hørfrø
50 g havregryn
40 g honning 
1 stort æble, groft revet 
150 g æggehvide

Rist nødder, frø og havre på en pande og hak dem dernæst groft.

Smelt nu honningen.og rør alle ingredienserne sammen.

Tryk "dejen" ud i en bradepande med bagepapir og bag den ved 175 grader i 15 min.

Når bitesne er bagt kan de skæres ud og bruges som snacks i madpakken

VEJEN TIL DM PART II - ET STYKS KØKKEN FIASKO


Første dag i Belle Centeret stod den på kylling i lange baner, vi havde fået til opgave at lave 3 retter med kylling (max 2 hele kyllinger pr. deltager) til voksne i en kantine med guldmærket i økologi (dvs. der skal bruges 90-100% økologiske råvare). Det var noget af en opgave, og som mange gange før var jeg måske lidt for ambitiøs. Vi havde 2½ time til at finde vores vare, lave maden og anrette den. Til at starte med gik det ok, men pludselig opdagede jeg at jeg havde fået sat mit komfur på en alt for lave varmegrad, og det betød at min, i forvejen ret pressede tidsplan, skred alt for meget. Lige pludselig lød alarmen, min tid var gået, og der lå ikke så meget som en krumme på tallerkenerne til dommerne... fuck, fuck, FUCK. I et kort sekund gik min hjerne helt i stå, det vendte sig i maven på mig, og jeg var lige ved at tude. Det havde jeg selvfølgelig ikke tid til, for jeg skulle jo ind med min mad, og holde en fremlæggelse foran dommere og tilskuere. Så Jeg måtte smide hvad jeg havde af mad på to tallerkener til dommerne, skynde mig at drikke en halv flaske vand og så ellers bare ind og prøve at lyde så normal som overhovedet muligt. Heldigvis gik min fremlæggelse helt fantastisk, jeg kunne også forklare præcis hvor det var gået galt i køkkenet, og det jeg fik serveret smagte også godt. Men puha altså, da det var overstået var jeg helt grædefærdig. så jeg hoppede med det samme hjem under dynen på hotellet hvor deltagerne var indlogeret. Skuffet over mig selv, ja det kan man vist roligt sige, faktisk håbede jeg næsten på at der skulle ske et eller andet inden næste dag så jeg slap for at skulle der ud igen. Det gjorde der jo heldigvis ikke, og dagen efter gik det alt jo også helt perfekt, så jeg fik da bevist over for mig selv at jeg kunne noget alligevel.
Men selvom jeg måske ikke kunne nå det hele på 2½ time, så smagte tingene jo alligevel godt, og derfor skal alle jer Sultne Studerende derude da også have opskrifterne, men lige et lille tip, lad vær med at prøve at lave det hele på under 2½ time hehe. Til gengæld kan man jo købe 2 kyllinger, og så lave en ret hver dag, og så har man da i hvert fald super lækker mad til tre dage i træk :)

Den første ret jeg lavede var krydret pulled chicken med en farverig vinterråkost vendt i en urtedressing serveret i bagte kartofelskåle, min absolutte favorit.

Alle opskrifterne passer til en forret/ let frokost til ca. 8 pers.

Bagte kartoffel skåle

500 g kartoffel, groft revet 
1 stort løg, groft revet 
1 æg 
1 tsk. salt 
1 ½ spsk. rugmel 

Løg kartoflerne i blød i koldt vand i 10 min.

Pres væden ud af dem og dup dem tørre.

Vend løg sammen med kartoflerne, og rør blandingen sammen med æg, salt og rugmel.

Sprøjt nogle silikone muffin forme med olie og fordel kartoffelmassen i dem. Pres kartoflerne godt mod bunden og op ad siderne så der dannes en skål.

Bag ved 200 grader i 20 min. eller til de er gyldne og sprøde 

Vinterråkost med urtedressing:

½ rødløg, i tyde skiver
1/8 hvidkål, fint snittet 
6 rosenkål, fint snittet 
1 gulerod, groft revet 
1 pastinak, groft revet 
½ porre, fint snittet 
½ æble, i tynde skiver
1 lille håndfuld brøndkarse, groft hakket 
½ håndfuld kørvel, groft hakket 
Urtedressing:
2 spsk. cremefraiche 
2 spsk. skyr
1 spsk. dild, fint hakket 
1 spsk. purløg, finthakket 
revet skal fra 1 citron
Salt og peber

Hæld nok kogende vad over løget til det er lige præcist dækket og stil til side.

Pisk nu alle ingredienserne sammen til dressingen og smag til med salt og peber.

Vend nu grøntsagerne sammen til en salat, tilsæt løget og dressingen og vend det hele godt sammen.

Krydret pulled chicken:

40 g farin
25 g paprika
1 tsk. peber
2 tsk. salt
½ tsk. stødt chili 
1 tsk. dijon sennep
½ spsk. æbleedike
200 g kyllinge lår, uden skind og ben

Rør alle ingredienser sammen til en marinade, og gnid den godt ind i kyllingen 

Steg nu kyllingen i et lille tildækket ildfastfad i ovnen ved 170 grader i 1 time

Træk nu kødet fra hinanden med to gafler og vend det ned i stege skyen 

Fyld til sidst først hver kartoffelskål med råkosten, og top med lidt af kyllingen 

Den andre ret jeg lavede var en cremet jordskokkesuppe serveret med kyllinge kødboller, sprøde kyllingechips  og persilleolie - det var bl.a. denne suppe som ikke nåede at blive helt som forventet på konkurrence dagen, da jordskokkerne ikke blev helt møre nok til at kunne blive blendet ud, øv bøv,

Cremet jordskokkesuppe:

1 kg jordskokker, i grove tern
1 løg, i grove tern
2 fed hvidløg, presset
1500 ml vand
1 bouillonterning, høns
100 ml letmælk
1 spsk. æbleeddike
salt og peber

Svits jordskokker, løg og hvidløg let.

Hæld vandet over grøntsagerne, tilsæt bouillonterningen og kog til jordskokkerne er møre.

Blend nu suppen til den er glat og cremet, sigt den og hæld den tilbage i gryden.

Kog suppen op, tilsæt mælken og smag til med æbleeddike, salt og peber.

Kyllingekødboller:

200 g champignon, groft hakket 
1 stor persillerod, groft hakket 
½ løg, groft hakket 
200 g kyllingelår, uden skind og ben 
½ tsk. peber
1½ tsk. salt
500 ml hønsefond 

Kom grøntsagerne i en minihakker, blend og svits dem på en pande.

Hak nu kødet fint i en minehakker sammen med de svitsede grøntsager og krydr med salt og peber.

Form nu farsen til boller og pocher dem let i fonden til de er gennemstegte.

Persilleolie:

1 lille håndfuld persille
½ dl oliven olie

Fint hak persillen i en blender

Hæld olien i og blend til det er en nogenlunde sammenhængende masse

Sprøde kyllingechips:

Salt
Skind fra 2 kyllinger 

Drys salt over kyllingeskindet og lig det på en bageplade med bagepapir.

Lig nu endnu et bagepapir over skindet og kom en tung plade ovenpå.

Bag nu chipsne under pres ved 150 grader i ca. 20 min. eller til de er sprøde


Den sidste ret jeg lavede var en kyllingeroulade med fyld af grønkålspesto, pocheret og stegt i et savoykåblad, serveret på en bund af sellerimos og pyntet med rå marinerede rødbedeskiver -   Mosen var en anden ting jeg ikke nåede at få klar til tiden, men heldigvis var sellerien kogt i mælk. Så da jeg stak en stavblender ned for at blende sellerierne ud, så ente jeg heldigvis med en slags selelriskum som jeg kunne servere i stedet for. Det var ikke ideelt, men i det mindste bedre end ingenting 

Kyllingeroulade: 

4 kyllingebryster
4 savoykål blade
2 spsk. oliven olie
Pesto:
60 g grønkål
10 g parmesan
1½ dl oliven olie
2 fed hvidløg
1/4 æble
1 chili 
48 g pinjekerner
Revet skal fra en citron
1 spsk. æbleeddike
Salt 

Blend alle ingredienserne til pestoen sammen til en blød og ensartet masse.

Bank brysterne ud til en tykkelse på 1 cm, smør dem med pestoen og rul dem sammen.

Kom hver kyllingerulle på et savoykål blad og rul stramt sammen.

Pak nu hver kål rulle ind i film, den skal være meget tæt, og pocher rouladerne i ca. 25 min.

Pak nu filmrullerne op, pensel hver rulle med olieven olie og bag dem i ovnen ved 200 grader til de har en let gylden og brænt overflade.

Lad rouladerne hvile, trim dernæst enderne af hver roulade, del dem i to og del hvert stykke i to med et diagonalt snit,

Rå marinerede rødbede skiver  

1 spsk. oliven olie
1 tsk. æbleeddike
1/4 tsk. dijon sennep
1 rødbede, i tynde skiver 

Pisk alle ingredienserne sammen til en ensartet dressing

Hæld dressingen over rødbedeskiverne og lad dem marinere i min. 15 min.

Sellerimos:

1 knoldselleri, i tern
2 fed hvidløg, knust 
1 l mælk
Muskatnød, fint revet 
Salt og peber

Kog selleri og hvidløg i mælken til sellerien er mør.

Si kogevæsken fra, og stil til side.

Lad nu sellerien dampe tør og mos den med lidt af kogevæsken.

Smag mosen til med musktnød, salt og peber

*Alle billederne i dette indlæg tog jeg da jeg afprøvede dem på min lærerplads, for som I kunne læse havde jeg ikke rigtig tid til det inde på Skills. Men hey så kan i også se hvordan jeg havde tænkt det skulle se ud under optimale forhold, og ikke det makværk jeg fik smidt sammen under konkurrencen. 

søndag den 1. februar 2015

VEJEN TIL DM PART I - SKOLEMESTERSKABET

Som lovet i mit sidste indlæg får i her de første ud af mange opskrifter, som sikrede mig anden pladsen inde på Skills 2015. Det her var de allerførste opskrifter jeg fandt på, og de smagte mildets talt himmelskt. De blev serveret til skolemesterskabet på Slagteriskolen i Roskilde, som var første nåleøje jeg skulle igennem for at komme til Skills. Jeg fik 3 målgrupper at vælge i mellem, og  fik at vide at jeg skulle lave en forret/ dessert og en hovedret baseret på enten en egns ret eller traditionel dansk ret som skulle kunne laves på 3 timer. 
Jeg valgte at lave mad til voksne mennesker på et kursus center hvor menuen var blevet inspireret af de danske klassikere grydestegt kylling med skysauce, kartofler, agurkesalat og salat med mormordressing samt æblekage til dessert. Se da jeg nævnte det for mine kollegaer første gang, så rynkede de nu lidt på næsen. For de mente at det simpelthen var for kedelig og almindelig en menu, og at den umuligt ville kunne nå særligt langt. Men selvfølgelig havde jeg nogle esser oppe i ærmet, og da jeg forklarede dem hvordan jeg havde tænkt mig at ny fortolke retterne lidt, ja så fik piben lige pludselig en anden lyd. Jeg havde nemlig fundet på at braisere kyllingen med citron og persille i en sauce smagt til med brombær gastrik, de kogte kartofler var blevet byttet ud med pommes fondant og agurkesalaten var blevet erstattet af syltede agurkeperler. Desserten havde jeg fundet på at kalde for "æblekagens nye klæder", og her skiftede jeg raspen/ makronerne ud med vandbakkelser som jeg havde fyldt med æblekompot, istedet for flødeskum havde jeg lavet en vaniljecreme af fromage frais og i stedet for ribsgele havde jeg lavet en brombær coulis....
(ja hvis ikke i allerede havde spotte det, så havde jeg allerede fra starten tænkt at æbler og brombær var min røde tråd igennem måltidet da det jo var i sæson på tidspunktet)
... mums, mums, mums det var jo smagen af mormors kolonihavehus ano 2014 jeg havde kreeret, og det var de to dommere heldigvis enige med mig i. For de sendte jo som bekendt mig og mit kolonihave hus videre igennem nåle øjet til den egentlige konkurrence "Skills"



Den  moderne grydestegte kylling - 4 pers:

2 tsk. salt
½ tsk. peber
Citronskal fra 1 citron, revet 
1 hel kylling 
1 håndfuld persille, groft hakket 
1 spsk. rapsolie
5 dl. kyllingefond
1-2 spsk. brombær gastrik 
½ dl. fløde

Rør salt, peber og citronskal sammen og krydr kyllingen godt med blandingen - både udvendigt og indvendigt.

Skær dernæst citronen over og fyld kyllingen med både citronen og persillen.

Bind kyllingen op og brun den godt på alle sider, gerne i en støbejerns gryde.

Tilsæt fond og lad kyllingen simre under låg i ca. 45 min. - 1 time.

Tag kyllingen op og lad den hvile mens saucen laves.

Kog fonden ind ved høj varme til den er reduceret lidt, smag til med brombær gastrikken og tilsæt til sidst fløden.

Brombær gastrik:

1 dl æbleeddike 
1 dl sukker
50 g brombær, jeg brugte frosne 

Sukker og eddike koges ind til mængden er halveret 

Når sukkeret og eddike er lige ved at være der kommes brombærrene i.

Kog det nu indtil bærrene begynder at briste.

Si gastrikken og så er den ellers klar til brug.

Syltede agurkeperler - 4 pers:

1 agurk
1 dl æbleeddike
½ dl vand
2 spsk. sukker
½ tsk. salt
1/4 spsk. peber

Skræl agurken og brug et melonjern til at lave kugler af den - gem resten og kom i salaten 

Kog nu resten af ingredienserne til en lage og hæld denne varme lage over agurkeperlerne 

Lad perlerne trække i lagen i min. 20 min.

Pommes fondant - 4 pers:

600 g kartofler
Salt og peber
2 spsk. rapsolie 
125 ml kyllingefond 

Skær enderne af kartoflerne, stil dem på højkant g skræl kartoflerne fra top til bund indtil de har en ensformig cyllindrisk form

Kom kartoflerne i en skål med koldt vand i min. 5 min. for at trække stivelsen ud af dem.

Tør kartoflerne grundigt og krydr den ene ende godt med salt og peber.

Varm nu olie op og steg den krydrede ende indtil de begynder at blive gyldne ca. 5-6 min.

Krydr nu den anden ende af kartoflerne, vend dem og steg til den anden ende også er gylden og sprød.

Fjern overskydende olie, tilsæt fonden og kom kartoflerne i ovnen ved 220 grader i 30 min. eller indtil de er møre.

Grøn salat med mormor dressing - 4 pers:

Saften af ½ citron
2 spsk. sukker
1 dl fløde
500 g salatmix
100 g ærter
Agurkerest fra perlerne
100 g brombær, friske

Rør citronsaft, sukker og fløde sammen til en dressing

Vend nu grøntsagerne i dressingen og drys med brombærrene.


Vandbakkelser - 4 pers:

125 ml vand
50 g smør
15 g sukker
65 g hvedemel
100 g æg

Kog vandet op i en gryde og smelt smør og sukker heri.

Tilsæt nu melet og rør det til en hurtig smørbolle.

Bag melet lidt af og lad blandingen køle af i nogle min. før æg tilsættes lidt ad gangen.

Når dejen er rørt glat kommes den i en sprøjtepose med glat tylle, og sprøjtes til boller på ca. 3 cm på et bagepapir.

Drys hver bolle med lidt sukker og bag ved 190 grader i 15-20 min. til de er let gyldne og sprøde og lad dem køle af inden de fyldes med æblekompotten.

Æble kompot - 4 pers:

500 g æbler, skrællet og i tern
62 g sukker
125 ml vand
1½ stang vanilje

Kog æblerne møre sammen med sukker, vand og vanilje ved svag varme.

Blend kompotten til den er enstartet, smag til med sukker og køl ned

Vanilje creme - 4 pers:

25 g fromage frais
1/4 tsk. vaniljesukker
½ spsk. sukker

Smag fromage frais til med vanilje og sukker

Brombær coulis - 4 pers:

265 g brombær, jeg brugte frosne
15 g sukker
1 vaniljestang 

Kom alle ingredienserne i en gryde og kog op indtil bærrene begynder at briste.

Blend nu til en ensartet puré og hæld den igennem en finmasket si

Køl ned.


mandag den 19. januar 2015

AND THE WINNER IS...

Her ses 3. plads vinderen, 1. pladsvinderen og ude på fløjen ses 2. pladsvinderen, den stor smilende egotripper Trine A, Den Sultne Studerende herself

... ok, ok måske kan jeg ikke ligefrem kalde mig for vinder sådan for real. Men i sidste weekend skete der alligevel noget som er så stort at jeg alligevel føler mig som en rigtig vinder. Som nogle af jer Sultne Studerende måske ved, så har jeg være travlt beskæftiget med DM i skills for ernæringsassistent elever, hvilket bestemt er en af grundene til at bloggen er blevet lettere negligeret de sidste 6 måneder.

Allerede i august blev kampen nemlig skudt igang med et skolemesterskab for at finde årets deltager fra UCR-slagteriskolen i Roskilde, og da jeg gik hen og vandt dette betød det for alvor at der skulle skrives opgave, udvikles opskrifter samt øves til den egentlige konkurrence med elever fra de andre skoler i Danmark.

Så jeg har simpelthen rendt rundt i min egen lille skills-bobble hele efteråret, uden egentligt at registrere omverdenen. Derfor har jeg nok heler ikke været helt sjov at bo sammen med i tiden hvor træningen af maden stod på, for selvom der har været mange opture med opskrifter der bare sad lige i skabet, så er det jo nedturene hvor alt bare sejlede at man husker bedst, og jeg siger bare at nedture blandet med en hystade af en anden verden er en pænt dårlig combo... og hvis I ikke tror mig, så bare spørg C, den arme mand som har måtte stå model til mine utallige raserianfald hen over efteråret og vinteren.

Men den 8-10 januar blev konkurrencen afviklet inde i Bella Centeret, og her troppede de 10 bedste elever inden for mit fag op for at dyste om title som Danmarks bedste elev.
 
Selvom der var mange tilskuere inde i Bella Centeret var der dyb koncentration i køkkenerne, og yes, min lille limegrønne baby var naturligvis med.


Det var langt, og det var sejt, men efter 3 hårde dage med intensiv kamp i køkkenerne hvor der blev lavet mad til forskellige målgrupper nåede vi endelig til vejs ende.

Lørdag eftermiddag blev vinderen kåret, desværre løb jeg ikke med sejeren, men til gengæld løb jeg med en super flot 2. plads. Ahmen altså hvad sker der lige for det...OMG siger jeg bare, super stolt, og satme stort at jeg nu helt officielt kan kalde mig den anden bedste ernæringsassistent elev i hele Danmark. Ja egoet var selvfølgelig ikke til at skyde igennem resten af dagen. Dog har jeg sidenhen fundet ud af at jeg faktisk kun var sølle 3 point fra at kunne kalde mig Danmarks  bedste... øv bøv altså "so close, and yet so far"L.
Det har været en fed ting at opleve og kunne skrive på CV'et, og så var det også super fedt at vise sig selv hvad man rent faktisk kunne præsterer. Når det så er sagt, så er jeg dog glad for at det er overstået nu, for så kan mit hoved begynde at slappe lidt af igen, og så bliver det nu også meget rart at komme tilbage til hverdagens trummerum igen.

Fremlæggelsestid foran de hårde men retfærdige dommere

Helt tomhændet gok jeg dog ikke hjem med søvmedaljen. Næ gaver var der rigeligt af , både fra fragligudvalg, fagforeningen og den stolte familie hehe

Opskrifterne både fra skolemesterskabet, og dem der sikrede mig andenpladsen ved skills kommer i til at få senere, for nu vil jeg tage mig en lille lur oven på alle de oplevelser jeg fik. I mellemtiden kan i jo holde jer underholdt med at se en lettere nervøs Sulten Studerende præsenterer hendes mad foran dommerne 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...