søndag den 5. maj 2013

LØRDAGS SANDWICHES


Jeg fik jo pølser med hjem fra skole i tirsdags, og indtil igår har de ligget og hygget sig lidt i fryseren. Men igår blev de altså fundet frem igen og hevet op af fryseren, der var dog ikke helt nok til at vi kunne få en pølse hver - i hvert fald ikke hvis vi skulle blive ordentligt mætte. Men jeg synes nu alligevel at vi skulle have dem til aftensmad, så i bedste "Stop Spild af Mad" ånd fandt jeg min kreative side frem og besluttede mig for at røre en portion dej sammen til "Verdens nemmeste grovboller" (men for lige at speede processen lidt op brugte jeg en anelse mere gær og lunkent vand istedet for koldt, når ja og så stod de g hævede et lunt sted i stedet for i køleskabet) og med nybagte boller ved hånden kunne jeg så få lavet os nogle ret så lækre sandwiches med stegte pølser, et enkelt spejlæg og alt vad køleskabet kunne byde på af sprøde grøntsager.


Til 1 sandwich brugte jeg:

1 bolle
1 spsk. mayo
lidt fintsnittet salat
½ - 1 ristet pølse, skåret i skiver
1 spejlæg
3 skiver tomat
2 skiver agurk
½ avocado
1 spsk. ketchup

lørdag den 4. maj 2013

RED CURRY SUPPE MED THAI KYLLINGEBOLLER


Jeg har i længere tid fulgt de herlige britiske gutter fra "Sorted" inde på youtube, en kanal som jeg i den grad vil anbefale hvis man har lyst til at se på 4 sjove tosser som laver lækker mad.  For nogle uger siden lavede de så den her thai-supper med red curry og de nemmeste kødboller jeg nogensiden har set, og jeg behøver vel ikke at sige at jeg selvfølgelig fik helt vildt meget lyst til at smage deres suppe. Men nu er smage-lugte skærmen jo desværre ikke blevet opfundet endnu (seriously alle jer George Gearløs opfindertyper derude i verden, det må i altså lige se at få opfundet) så derfor måtte jeg jo selv smutte i køkkenet og lege lidt med potter og pander så jeg kunne smage lidt på suppen her... ikke at jeg selvfølgelig har noget i mod det ;)

Resultatet blev vildt godt, det var en ret der var super hurtig at smide sammen, en ret som nærmest ikke krævede nogen køkken skills, en ret der kunne varieres i det uendelige, og så smagte den selvfølgelig også super godt. Alt i alt en total vinder et i min bog, og derfor er den også kommet i min lille sorte bog over retter vi kan hive frem i en ruf når man har en travl hverdag.

Byg selv red curry suppe med risnudler, kødboller, chili, koriander, lime og bønnespirer. Ja det var stort set bare tøm grøntsagsskuffen og se hvad man kan komme i suppen
Først fyldes en skål med det man nu vil have i sin suppe... 

...og så hælder man bare suppen over og nyder sin aftensmad - mums

Thai red curry suppe med kyllinge kødboller - 3 pers:

450 g kyllingebryst, skåret i grove tern
1½ spsk. red curry paste
1 tsk. salt
1 god håndfuld koriander
1 stilk citrongræs
1 rød chili, meget groft hakket
3 tsk. tørret limeblade
½ spsk. farin
1 spsk. fishsauce
400 ml kokosmælk
400 ml kyllingebouillon
1 spsk. red curry paste
½ lime, saft
1 håndfuld champignoner, skåret i kvarte
1 håndfuld cherry tomater, skåret i halve

Fyld - man kan bruge hvad man har lyst til, men her er hvad jeg brugte:
Risnudler
1 håndfuld bønnespirer
½ lime
½ chili
koriander

Forvarm ovnen til 175 grader
Mens ovnen forvarmer blendes kylling sammen med salt, 1 ½ spsk. red cury paste og koriander.
Form farsen* til små kugler ca. på størrelse med en valnød og kom dem på en bageplade med bagepapir.
Bag kødbollerne i ca. 10 min.

Mens kødbollerne bager laves suppen, så knus citrongræsset lidt og kom det i en gryde sammen med chili, limeblade, sukker, fish sauce, limesaft, kokosmælk, bouillon og 1 spsk. red curry paste.
Kog suppen i små 5 min. og kom nu tomater og champignonner i de sidste 3-4 min.

Fisk citrongræs og chili op af suppen og server den sammen med kødbollerne, risnudler og evt. bønnespirer, limebåde, chili og koriander (men man kan jo bruge det fyld man bedst kan lide)

*Det er nemmest at forme den med våde hænder

DEN SIDSTE KARTOFFELMOS


I torsdags fik vi den sidste omgang kartoffelmos for denne sæson, kartoflerne i butikkerne er nemlig begyndt at blive for unge til at man kan lave en ordentlig mos af dem da de ikke har nok stivelse i sig længere, så nu må vi vente til engang i efteråret før vi kan få ordentlig kartoffelmos igen. Men hvordan fandt jeg så ud af at kartoflerne ikke er egnede til mos længere? jo jeg prøvede da selvfølgelig at lave mos af dem, og inden for de første 20 sekunders mosning begynde de at blive små lange og gooey, så det må jo betyde at det er slut med mos for denne gang. Jovist smagte det da stadig godt, men konsistensen var nu lidt underlig, men hey så har jeg jo noget at glæde mig til ved efteråret.

Sammen med mosen fik vi korteletter ala "The Hairy Bikers" med stegte æbler, cider-flødesauce og spinat, det smagte vildt godt og næsten gang skal jeg da forsøge mig med deres butterbean mash istedet for kartoffelmos så vi også kan få den her ret hen over sommeren.

Jeg ændrede lidt i opskriften og skriver den her som jeg lavede den, men hvis man har lyst kan man jo smutte ind og se hvordan man laver den biker-style


Korteletter med cider-flødesauce og stegte æbler - 3 pers:

3 koteletter
2 spsk. olie
1 spsk. smør
Salt og peber
2 æbler, skåret i både
1 lille rødløg, skåret i både
1 tsk. tørret timian
½ dåse Sommersby æblecider
1 dl.fløde
1 bouillonterning høns eller svin) og 1 dl vand

Krydr koteletterne med timian, salt og peber
Kom nu lidt olie og lidt smør på en stor pande, nå det syder og bobler kommes koteletter, æbler og løg på panden.
Efter 2-3 min. vendes koteletterne og æblerne og steger videre i yderligere 2 - 3 min.
Fjern koteletterne og lad dem hvile mens resten laves færdig.
Skru helt op for varmen og tilsæt cideren og lad det koge lidt ind.
Når cideren er kogt lidt ind skrues der ned til middel varme, og så tilsætter men fløde, bouillon og vand.
Smag saucen til og server koteletterne oven på kartoffelmos, hæld sauce og æbler over og server evt. lidt stegt spinat sammen med.

torsdag den 2. maj 2013

EASY PEASY NACHO OST









* I den originale opskrift stod der er der også skulle æblecider i opskriften, det prøvede jeg og resultatet kan ses herover i den skilte sauce. Saucen kunne ikke redes så jeg måtte kyle den ud og starte forfra, anden gang blev det uden cider og her blev det en helt anden sauce som jeg med største veltilfredshed spiste oven på en god snasket omgang kyllinge nachos

onsdag den 1. maj 2013

ET LILLE SMUT I IKEA

I morges vågnede jeg alt for sent, som i mit tog gik 20 min. efter jeg sprang ud af sengen, og løb ud på badeværelset for at gøre mig klar. Optimismen var dog i højsæde, og indtil kl. blev 8:10 var jeg helt sikker på at jeg nok skulle nå toget... men det gjorde jeg selvfølgelig ikke. Derfor måtte jeg tage bilen ind til Valby, en tur som jeg mildest talt ikke så frem til (jeg hader nemlig at kører på motorvejen, ja kald mig bare mormor ;) ) Men afsted det skulle jeg altså, for i dag havde vi den første egentlige præsentation af hvad vores eksamen kommer til at  handler om. Efter en noget skræmmende tur på den store farlige motorvej nåede jeg dog sikkert i havn og havde den ene projekt-lektion som stod på skemaet for i dag, ja jeg behøver vel næppe at sige at hvis ikke det var fordi vi skulle informeres om eksamen så var jeg nok blevet hjemme.

Men nu var jeg jo alligevel inde omkring københavnstrup, så jeg besluttede mig at slå et smut forbi Ikea på vej hjem så jeg kunne få købt et klapbord til vores altan. Og naiv som jeg var tænkte jeg at jeg da sagtens kunne tage i Ikea og kun købe et enkelt lille klapbord og så smutte ud derfra igen...hehe men selvfølgelig kunne jeg ikke det, jeg kan i hvert fald ikke (nogen gange undres jeg over at jeg ikke kender mig selv lidt bedre). Men jeg var da nogenlunde dygtig idag og købte kun 6 små bitte impulskøb, hehe som jeg sagde jeg var lidt dygtig

Med hjem kom den sødeste lille madkasse, et sommer-ananas glas, et dejligt stort spækbræt, nogle bitte små glasskåle og den obligatoriske pakke med snickers og M&M's - ja og så selvfølgelig det bord jeg var taget der ind efter 


Faktisk havde jeg købt to af de søde ananas glas, men makkeren overlevede desværre ikke turen hjem i bilen:(  jeg havde ellers lige set for mig at jeg skulle drikke alverdens søde sommerdrinks med min veninde Zindy på vores altaner her til sommer i festlige ananas glas, men nu må det så bare blive i almindelige glas istedet, men mon ikke drinksne kommer til at smage ligeså godt?

Nå jeg må smutte, jeg er nemlig blevet inviteret i biffen og se Oblivion  af C her kl 18:30 - ja jeg sal nok give en lille update når jeg kommer hjem
.

*UPDATE:
Ja jeg har ikke tænkt mig at spoile filmen for andre der måske kunne finde på at gå ind og se den. Dog er jeg nødt til at sige, at selvom det er en rigtig god film så er den måske en lille smugle langtid om at komme ordentligt igang. Men når den så til gengæld kommer igang er den faktisk rigtig god, og den passer til både mande hyggeaftnerne og tøse hyggeaftnerne for der er masser af action, gadgets og eksplosioner samtidig med at der er lovestory ala "The Vow" (Elsk mig igen) for alle pengene. Derfor synes jeg også at man skal give den en chance og smutte i biffen for at se den, for selvomden er langtrukken er den så meget vente tiden værd.

Synes også lige at jeg ville indvie Ikea-hunden og valgte at bruge den som snackskål under filmen. Jeg havde både vindruer, krydrede mandler og lidt chokolade med... slet ikke dårligt som filmguf

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...