torsdag den 15. oktober 2015

STENALDER TUR MED AMO


Sponsoreret indlæg
Kærnebrød, paleobrød, stenalderbrød ja kært barn har mange navne. Det glutenfrie brød som diverse paleo apostle præsenterede verden for kun bestående af frø, kerner, olie og æg har efterhånden været fremme i lang tid nu, og man kan næsten ikke komme uden om at de både er dejligt simple at smække sammen og ser utroligt indbydende ud.

Selv har jeg aldrig kastet mig ud i kunsten at lave et rigtigt stenalderbrød, selvom jeg dog er nødt til at indrømme at jeg faktisk har haft en del lyst til at kaste mig ud i det siden jeg hørte om brødet første gang. Men selvom de kære stenaldermænds brød ser noget så indbrydende ud, ja så kommer vi ikke uden om at den her Sultne Studerende har et pænt stramt budget, især når det kommer til madkontoen herhjemme. Så det med at gå ud og investerer i op mod 10 forskellige frø og kærner alle med en pris på mellem 5 - 15 kroner synes jeg altså var lige i overkanten. Derfor er stenalderbrødet et projekt som i lang tid har ligget på tegnebrædtet uden egentligt at komme videre, og hvis ikke jeg var blevet kontaktet for at hører om jeg ville teste Amos nye brødblanding, ja så lå det der skam nok endnu.

Den nye blanding fra Amo er lige så nem at gå til som andre bageblandinger og skal kun tilsættes få ingredienser før man har det lækreste brød



-
Fornyligt tikkede der nemlig en ret så spændende mail ind ad indbakken, med en pressemeddelelse fra Amo, de har nemlig lanceret en ny brødblanding som gerne allerede skulle være at finde på hylderne i diverse supermarkeder. Den nye blanding er nemlig intet mindre end et stenalderbrød, og for at gøre det ekstra lækkert har de tilsat tørrede rodfrugter til blandingen. Blandingen har en vejl. udsalgspris på 29,95 kroner, altså samme pris som et godt rugbrød, en pris som er lidt mere venligt over for pengepungen hos Sultne Studerende.

Rør ingredienserne sammen...
a
... og fyld blandingen i en brødfrom, smid det en tur ind i ovnen., og så er der faktisk ikke mere i det.



a
Selvfølgelig er brødet lige så nemt at lave som de stenalderbrød hvor man selv står og fedter med alle kernerne, man skal nemlig også her kun tilsætte æg og olie, men i min bog vinder Amo altså stort her fordi det hele kommer i en lille fin og samlet pakke som prismæssigt er til at have med at gøre.




Men hvordan var brødet så, kan jeg næsten allerede nu hører alle jer Sultne Studerende derude sidde og spørger? Jo ser I smagsmæssigt var det faktisk utroligt lækkert, og overraskende blødt, hvilket jeg tror skyldes de tilsatte rodfrugter (ja og så kom jeg også selv lidt ekstra revet gulerod i efter anvisning på pakken) Dog kunne det godt bruge lidt mere salt end hvad Amo anbefaler på pakken da frø og kerner jo i sig selv er ret fede, så de har brug for det salte modspil, men det er jo en smagssag som jeg kan tage med mig til næste gang jeg skal lave det her brød. Konsistensen var i begyndelsen ret god, men da brødet jo kun holdes sammen af æg og olie havde det en tendens til at smuldre relativt hurtigt i hænderne på mig. Så det er nok ikke brødet her man skal bruge til at lave højt belagt smørrebrød. Med mindre man da sørger for at anvende kniv og gaffel, og holde brødet solidt plantet på tallerkenen.


Generelt set var jeg faktisk ret godt tilfreds med brødet, og kan sagtens se mig selv bruge blandingen her igen. Måske ikke som en total erstatning for rugbrød, men mere som en god variation når det traditionelle rugbrød begynder at virke lidt for kedeligt. Til sidst vil ja da også lige anbefale, at hvis man kaster sig ud i det her stenalderbrød, så prøv at skære nogle få skiver ultra tyndt ud og bag dem sprøde i ovnen sammen med nogle urter, havsalt, ost eller hvad man nu er til, for så bliver brødet til de lækreste chips som kan dyppes i en god hjemmelavet hummus til weekendens snackfade


Indlæget her er sponsoreret
men billeder, tekst og holdninger er helt og holdent mine egne 

søndag den 4. oktober 2015

MADPLAN FRA UGE 40


Mandag:

Tirsdag:
Forårsruller 

Onsdag:
Vi havde en rest stroganoff liggende i fryseren fra C's fødselsdag som blev varmet og serveret med brune ris

Torsdag:
C's lillebror havde fødselsdag, så vi spiste middag i Brøndby

Fredag:
Der var kulturnat i Næstved så vi havde bestilt bord på Jensens Bøfhus så vi kunne være tættere på festlighederne i byen

Lørdag:
Salat ala vitello tonnato

Søndag:
Rød karry suppe med krydrede kyllinge kødboller 

mandag den 28. september 2015

FANCY PANTS PÅ SKOLEBÆNKEN


Puha, det har været en rigtig mandags, mandag i dag. I ved, sådan en dag hvor hovedet bare ikke rigtig kan komme sig over weekendens strabadser. Derfor var jeg mildest talt lettet over at dagens tur på skolebænken bare bød på en tur i køkkenet, og ikke en omgang dræbende teori. 

Skemaet lød nemlig på første køkkenlektion i valgfaget "kreativ anretning", hvilket nogle af jer nok har luret inde på IG, Og når nu man sådan skal gå og være kreativ, ja så er det efter min mening bedre at arbejde efter ens intuition, end at tænke alt for meget over tingene. Derfor er jeg er rendt rundt i et mildere zombie stadie hele dagen mens jeg prøvede at trylle en ret så lækker lakseroulade frem. Det er dog i mellemtiden ikke dagens lakseroulade jeg har tænkt mig at dele med alle jer Sultne Studerende derude, selvom i nok også skal få den opskrift inden ret længe. Nej jeg havde faktisk tænkt mig ar dele en opskrift med jer som så dagens lys sidste gang vi havde "kreativ anretning" på 2. hovedforløb engang tilbage i foråret. Dengang var det virkelig en sag som tog kegler, men blandt hverdagens stress og jag endte den desværre i glemmebogen. Men i dag kom vi til at snakke om de retter der blev lavet i klassen sidste gang vi skemaet bød på "kreativ anretning", og mens snakken gik var det som om den her svend pludselig poppede op af glemmebogen igen, så inden jeg glemmer den igen må jeg jo hellere skynde mig at dele opskriften med alle jer Sultne Studerende derude. Det er en dekorstueret æble-rødbede tærte, og den ser langt mere imponerede ud end det faktisk er at lave, hvilket i nok kan se i opskriften herunder. 

Normalt er det her jo en blog som hylder god hverdags mad til billige penge, men her har vi at gøre med en opskrift som er ovre i en helt anden blodgade hvor der er blær helt op til skyerne... Men hey når alt kommer til alt, så gør det jo ikke noget at der også lige sniger sig en god blæret score ret ind i repertoiret blandt alle opskrifterne på hverdags retter, specielt ikke når den er forholdsvis let at gå til, og ikke koster kassen at lave, så hvad siger alle jer Sultne Studerende derude, kunne i finde på at trylle en dekonstrueret æbletærte frem næsten gang i trylle lidt i køkkenet for en date?


Ja det er samme dessert som på tallerkenen, her er den bare blevet anrettet i små portions skåle og pyntet med lidt sukker slør


Dekonstrueret rødbede-æble tærte:

Rødbede sirup:
1 rødbede, skrællet 
50 g sukker
300 ml vand
Rødbede creme:
25 ml. fløde
30 g sukker
Kornene af ½ vaniljestang 
2 æggeblommer
15 g maizena
Citronsaft 
Rødbedesirup  
Mørdejs kiks:
50 g smør
100 g mel
30 g sukker
1 tsk, vaniljesukker
½ æg
Nøddesmuldr:
50 g hasselnødder 
50 g smuttede mandler 
20 g havre
50 g sukker
3 tsk. kakao 
Andet:
Friske æbletern 

Rødbedesirup:
Kog den skrællede rødbede mør i vandet tilsat sukker.

Når rødbeden er mør blendes den  og pulpen  sies fra.

Kog nu den søde rødbedesaft ind til en tyk sirup 

Rødbedecreme:
Varm fløde, sukker og vanilje op til det lige begynder at bryde overfladen.

Pisk nu blommerne sammen med maizena og hæld den lune fløde over mens der piskes.

Smag cremen til med rødbede sirup og citronsaft.

Stil cremen på køl indtil den skal bruges 

Mørdejs kiks:
Smuldr de tørre ingredienser sammen med smørret til det har konsistens som revet parmesan.

Tilsæt dernæst ægget og ælt dejen sammen.

Rul nu dejen tyndt ud og skær den i små cirkler.

Bag kiksne ved 175 grader i ca. 8 min. eller til de begynder at blive gyldne 

Nøddesmuldr:
Vend alle ingredienserne sammen og fordel dem på en bageplade med bagepapir.

Bag ved 175 grader i 10 - 15 min. eller til nødderne er godt karamelliserede.

Lad blandingen køle let af og hak den groft.

Samlings arbejdet:
Start med at fordele nøddesmuldret på en tallerken.

Fordel nu de friske æbletern over smuldret og kom nogle skefulde af cremen over.

Nu kommes kiksene på tallerkenen og så er retten stort set færdig, jeg pyntede den også lige med nogle æbletern dyppet i smeltet sukker og havde lavet noget pynt af smeltet sukker, men det behøver man skam slet ikke

søndag den 27. september 2015

MADPLAN FRA UGE 39


Mandag:
Vi var inviteret ud at spise da C's farmor havde fødselsdag, så den stod på den helt store kinesiske buffet 

Tirsdag:
Panerede koteletter  med bearnaisesauce og grønne bønner stegt i ramsløgssmør

Onsdag:
Paella

Torsdag:
Stegte nudler med kylling i rød karrysauce 

Fredag:
Roastbeef sandwiches

Lørdag:
Vi havde spist sen frokost på Vivaldi med C's mor, så der var ikke rigtigt aftensmad på menuen herhjemme, det blev max til en enkel skive rugbrød sidst på aftenen.

Søndag:
Stegt medister med skysauce, gulerodsmos og dampede ærter

onsdag den 23. september 2015

STREET FOOD I EGET KØKKEN



Endnu en gang slår bloggen et smut forbi det asiatiske køkken, sidst var vi forbi Japan, og i dag går turen til Vietnam i form af den vietnamesiske street food klassiker banh mi. Landet lå nemlig sådan, at vi sidste søndags fik flæskesteg og der var naturligvis mange dejlige rester tilovers til dagen efter.

Men nu har vi efterhånden fået en del flæskestegssandwiches igennem årene, ja det er efterhånden ved at være standard på madplanen når vi dagen før har fået flæskesteg. Men selvom flæskestegssandwichen da ganske vidst er en dejlig spise, ja så er jeg nu alligevel ved at være en smugle træt af at menuen altid står på den samme sandwich, hver evig eneste gang vi har fået flæskesteg aftenen før. Så jeg var mildest talt meget interesseret da jeg så den her sandwich i kogebogen "Spar med Jaime", hvor den netop blev præsenteret som en ret man kunne lave med rester fra en flæskesteg. Så med en sund portion nysgerrighed og fornyet viden om hvad jeg kunne stille op med mine flæskestegsrester hoppede jeg naturligvis ud i køkkenet for at afprøve denne vietnamesiske flæskestegs sandwich, og det bliver i hvert fald ikke sidste gang at vi skal have den her sandwich på menuen.

For hele kombinationen af de sur-søde vietnamesiske syltede grøntsager sammen med det sprødstegte sticky svinekød i en ristet baguette som er smurt med en god mayo er intet mindre en fantastisk, og hold nu op hvor er jeg solgt, og det er C heldigvis også.

Traditionelt set ville man nok bruge et let, lyst og luftigt brød til den her sandwich, men for at stabiliserer blodsukkeret blev den i min version i stedet lavet med en grov baguette med fuldkornsmækret, men derfor smagte den stadig helt igennem himmelskt.


Banh mi - 4 pers:

1 gulerod
½ agurk
1/4 hvidkål
1 spks. kokossukker
3 spsk. hvidvins eddike
Salt og peber 
1 lille håndfuld koriander, groft hakket 
350 g rest fra en flæskesteg 
3 spsk. sød chili sauce 
4 fuldkornsbaguettes
God mayonnaise 

Start med at skære alle grøntsagerne ud i tynde strimler, de skal ca være på størrelse med en tændstik

Rør nu sukkeret sammen med eddike til det er opløst og smag til med salt og peber.

Hæld sukker-eddike lagen over grøntsagerne og stil dem til side så de kan syltes let.

Skær nu resten af flæskestege i tyndeskiver og steg den sprød i lidt olie på en pande.

Når kødet begynder at tage farve tilsættes chilisaucen, og der steges videre til køddet begynder at karamellisere.

Mens køddet steger lunes baguettesne i ovnen.

Flæk nu baguettesne, smør både top og bund med mayonnaise.

Fordel nu først kødet over de fire bunde, dræn dernæst de let syltede grøntsager og fordel dem over kødet.

Læg nu toppen af baguettesne på, pak dem ind i film/ stanniol og ny din vietmanesiske street-food klassiker i eget køkken.



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...