søndag den 20. juli 2014

HOT OG SPRØD SOMMER SALAT


Puha hvor har det altså været en varm sommer indtil videre, og siden vi har et ret lille køkken, ja så har jeg altså ikke haft den store lyst til at starte ovnen op for at lave aftensmad. Jeg mener, som om det ikke er varmt nok uden at stå og arbejde i en glo hed sauna med en pulserende ovn. 
Derfor har der den seneste tid ståret ret mange salater på menuen herhjemme, og en af de bedre salater som vi har fået var den her rejesalat med en masse grønt, pasta, sesamfrø og en hot og sticky sød chillisaue. Mmmmm... ja lydder det ikke bare lækkert? Selvfølgelig er det lidt dyrt med rejerne, jeg mener en pose på 450 gram koster jo gerne omkring 40 - 50 kroner. Til gengæl så kan vi sagtens få en pose frosne tigerrejer til at holde til i hvert fald to gange aftensmad til to personer, og så virker det jo ikke helt lige så slemt. Det gælder selvfølgelig bare om at skrue lidt op for grøntsags mængden, og evt. at bruge fuldkorns pasta i stedet for aml. pasta, og så er den ellers i vinkel uden at pengepungen har lidt alt for meget nød. 

Salaten bestod i al sin enkelhed at nogle kogte rejer, pasta, blandet salat, sesam frø, sød chilisauce og hvad jeg ellers kunne finde i grøntsags skuffens gemmer.

Blande, blande, blande og så er der ellers serveret. Se er det ikke lige præcis sådan en ret man har allermest lyst til her i sommervarmen.

Reje salat med sød chilisauce 2 pers:

200 g kogte rejer 
200 - 300 g kogt pasta, ville med fordel kunne være en rest fra dagen før
2 - 3 håndfulde blandet salat 
1 stor gulerod, i tynde skiver
1 tomat, i tern
1/4 agurk, i halve skiver
6 radisser, i tynde skiver 
3 spsk. sød chili sauce
1 spsk. sesamfrø 

Ja der er ikke så meget opskrift over den her ret, for du skal jo faktisk bare blande alle ingredienserne sammen og servere salaten, nemmere kan det jo næsten ikke blive

RIGELIGT MED SMØR


Her forleden stod den på über nem aftensmad, C havde nemlig lyst til en mørbrad ala Jensen's Bøfhus, og selvfølgelig skulle der også være fritter og whiskey sauce "on the side". Så en Jensjens mørbrad kom ned i kurven sammen med en pose fritter og en flaske købesauce, for ja nogle gange er en købesauce altså bare vejen frem.

Nu skal der jo også tilsættes lidt fløde til sådan en Jensen's sauce, og jeg var så super heldig at finde en halv liter øko fløde til en flad femmer nede i Kvickly's "stop spild af mad" montre, fordi den kun havde en kort holdbarhed, men det betød jo ikke så meget når nu den skulle bruges samme aften.

Efter jeg havde smagt saucen til med fløde, stod jeg lige pludselig med ret meget fløde i overskud, og hvis jeg skal være helt ærlig, så stod jeg faktisk i et kort øjeblik og overvejede om jeg måske skulle smide resten ud... ja I know, I know det var ikke mit fineste øjeblik i køkkenet. Heldigvis kom jeg hurtigt til fornuft igen, og efter vi havde spist aftensmad hoppede jeg ud i køkkenet igen og lavede en omgang hjemmepisket smør af resten af fløden. Og for at det ikke skal være helt løgn, så ente jeg med at få hele tre forskellige slags smør ud af den lille mængde fløde som jeg ikke nænnede at smide ud alligevel. Ja der kan i bare se, nogle gange kan man få noget lækkert ud af selv de mindste mængder mad som man ellers ville have kylet i skraldespanden. Dog skal det siges at hvis I laver smør med kort holdbarhed, som jeg gjorde, så er det bedst hvis i opbevarer den i fryseren, ellers bliver smørret jo også hurtigt dårligt - og så er det jo lige fedt om i havde lavet smør af den billige fløde eller smidt den ud.

Start med at piske fløden til ukendelighed, du ved at du er i mål når det ser nogenlunde sådan her ud 

Nu skal kærnemælken sies fra smørret, og lad vær med at smide kærnemælken ud, den er helt perfekt at bruge når du bager brød.

Et styks smør klar til at blive smagt til.

Se, der er rigeligt med kærnemælk til overs som kan bruges i et godt hjemmebagt brød... og selvfølgelig bagte jeg et lækkert grovbrød med det dagen efter

Man kan nøjes med at smage smørret til med salt, men jeg havde lyst til at lege lidt. Derfor delte jeg smørret i tre og lavede både en rulle med havsalt, en med hvidløg og urter og en med bbq sauce og paprika. Men man kan selvfølgelig smage smørret til med det man bedst kan lide... citronmelisse, dild og citronskal er forøvrigt en perfekt kombination hvis man laver smør som skal bruges til fisk og skaldyr.

Smør:

500 ml fløde
½ dl kærnemælk (kan udelades, men giver smørret en rigtig god smag, og konsistens)
½ tsk. salt

Bland fløden og kærnemælken 

Pisk nu fløden indtil fedtet skiller fra kærnemælken.

Pres så meget af kærnemælken ud af smørret som muligt, og ælt til sidst saltet (og evt. andre smags givere) ind i smørret.

Kom nu smørret i enten en lille ramekin, eller from det til en lille pølse og pak det ind i film og opbevar det på køl indtil det skal bruges 

søndag den 6. juli 2014

JUICY SUMMER


Puha, så blev jeg endelig færdig på den første skoleperiode som ernæringsassistent. Og selvom det var virkelig hårdt med alle de afleveringer vi har haft, ja så kan jeg kun sige at det er gået ret så godt. Jeg fik nemlig både rent 12-taller, og så blev jeg også tilbudt at stille op til skolemesterskabet som skal finde årets deltager til DM i SKILLS (DM for ernæringsassistenter). 

Desværre betød skoleopholdet også at jeg ikke fik så meget tid til bloggen, men nu har jeg jo heldigvis ikke flere afleveringer, så det betyder jo at jeg kan komme til tasterne igen... YAY!!! For selvom jeg ikke har haft tid til at blogge, ja så betyder det skam ikke at jeg har forsømt mit køkken nærmere tværtimod. Så nu har jeg en masse opskrifter liggende, både fra mit eget køkken og fra spændende ting som vi har lavet inde på skolen, som bare tigger og ber' om at blive delt med alle jer Sultne Studerende derude. Derfor får I i dag hele tre opskrifter på på nogle af mine yndlings sommer drikke, og jeg er sikker på at de nok skal kunne køle jer lidt ned her i sommer varmen. 

Bonus: en flaske hjemmelavet saft i en fin cellofan pose og lidt god chokolade, og lige pludselig har man en helt fantastisk værtindegave til sommerens fester 

Hyldeblomstsaft - 2 liter:

45 store klaser hyldeblomster 
2 øko citroner
2 liter rørsukker 
 50 g citronsyre
1½ l vand 

Skyld blomsterklaserne grundigt, lad dem dryppe af og klip det meste af stilke væk.

Skær citronerne i tynde skiver, og bland blomster, citronskiver, sukker, og citronsyrer i en stor gryde.

Bring vandet i kog og hæld det op i gryden.

Lad gryden stå ved stuetemperatur i 2 døgn, og lad den herefter stå køligt i 3 døgn.

Si saften og hæld den på skoldede, atamon skyllede flasker.

Luk flaskerne og opbevar saften koldt.

Når saften skal drikkes fortyndes den med enten vand eller danskvand i forholdet  1:4


Jordbær-rabarber saft, 2-3 flasker:

1 kg jordbær
1 kg rabarber
1 ½ l vand
Saft af 1 citron
7 dl sukker

Rens jordbær og rabarber og skær dem i grove skiver, hvis der bruges frosne bær springes dette skidt naturligvis over.

Kom dernæst frugterne i en stor gryde, hæld vandet ved og bring gryden i kog.

Lad frugterne koge i 15 min. UDEN omrøring (det sørger for at saften ikke bliver grumset)

Si nu saften og hæld den tilbage i gryden*

Tilsæt sukker og citronsaft og lad saften koge i 5 min. - husk at skumme den af.

Hæld nu den færdige saft i skoldede atamon skyllede flasker

Når saften skal drikkes, så fortyndes den lige som hyldeblomstsaften med enten vand eller danskvand i forholdet  1:4

Et godt tip: gem frugten du har lavet saft af, og brug den til at lave marmelade af. Tilsæt blot lidt dukker og melatin og kog frugten op til de har næsten samme konsistens som en kompot, det sikre at man for al saft og kraft ud af frugten. Se hvis det ikke er en ægte stop spild af mad opskrift, ja så ved jeg da snart ikke hvad er.

Iste med hindbær og grønte - lidt over 2 liter:

2 liter vand
5 - 6 poser med grønte
500 g hindbær, jeg brugte frosne 
125 g sukker
250 ml vand
1 citron.

Kog de 2 liter vand op, kom treposerne i og lad dem trække i 6 min.

Kog dernæst hindbær, sukker, og det resterende vand op, og lad det simre indtil bærrene er helt kogt ud.

Fjern tebrevene, hæld hindbær siruppen ned til teen  og lad nu teen køle helt ned.

Nu skal isteen bare sies, men husk ikke at presse for meget af pulpen igennem sien - det gør isteen grumset at se på.

Smag isteen til med citronsaft og server i et højt glas sammen med isterninger, en skiver citron og evt. friske hindbær.

lørdag den 21. juni 2014

KIKKOMAN TIME PART II

Sponsoreret indlæg


I mit sidste indlæg viste jeg alle jer Sultne Studerende derude mit take på en hovedret med Kikkoman soya, og jeg kom vidst også til at love at jeg nok skulle giver jer opskriften på min forret med Kikkoman soya. Så inden jeg kommer til at glemme hvad jeg har lovet, får i her opskriften på mine grillede rejebites, og ja de er både mindst lige så gode som burgeren, og så kommer de helt sikkert også til at være et lige så stort hit her til sommerens grillarrangementer.
Lige som sidst var det med et ægte Sultent Studerende hjerte at jeg fandt inspiration i en pakke med Yum-yum nudler, ja I know en pakke billige nudler er og bliver den klassiske studenter ret. Men selvom denne ret tager udgangspunkt i en billig ingrediens så er smagen lang fra billig, og den her forret får nærmest grillguderne til at synge. Så smid et forklæde på og hop ud i køkkenet, for det her er virkelig en ret jeg vil anbefale alle jeg kender at prøve... can you say "Yummilicious"!!!

Fire simple ting bestod den her forret af: friske danske agurkeskiver, grillede rejer, en krydret ostecreme og friterede nudler


Reje bites - 4 pers:

32 tigerrejer 
2 fed hvidløg, fint hakket
½ lime, saft og skal 
½ tsk. sriracha chili sauce
2 spsk. Kikkoman all purpose soya
1 spsk. rapsolie
½ spsk sesam olie
1 spsk sød chilisauce 
1 agurk
3 spsk. flødeost naturel 
1 pk yum-yum nudler med rejesmag 
Raps olie til fritering

Pisk hvidløg , limesaft og skal, chilisauce, soya, olie, sesamolie og sød chilisauce sammen til en ensartet marinade.

Pil rejerne, fjern tarm strengen, vend dem i marinaden og lad dem marinere i ca. 15 min.

Mens rejerne marinere skæres agurken i skiver på ½ cm,  flødeosten røres op med smagspakken fra nudlerne, og selve nudlerne brækkes i mindre stykker og friteres i olien indtil de bliver gyldne, men pas på det sker super hurtigt de skal max have 5 sekunder.

Steg nu rejerne på en varm grillpande til de begynder at blive lyserøde og får grillmærker.

Til sidst skal bitesne bare samles, så kom ½ tsk. flødeost på hver agurkeskive, herefter kommes der to grillede rejer på hver skive og til sidst drysses de med de friterede nudler.

Server 4 bites pr person sammen med et koldt glas mouserende vin og evt. nogle skiver godt brød.

fredag den 20. juni 2014

KIKKOMAN TIME

Sponsoreret indlæg



For noget tid side blev jeg spurgt, om jeg havde lyst til at være med i en konkurrence for Kikkoman hvor man skulle lave to retter med soya. Jeg synes at det lød ret spændende, og derfor var jeg selvfølgelig heller ikke sen til at sige ja tak til tilbuddet. Det oplagte valg havde nok været at lave en wok ret, men nu var det jo en konkurrence, så jeg forsøgte at tænke lidt ud af boxen. Derfor besluttede jeg mig for at hoppe ud i en fusions ret mellem det amerikanske og det japanske køkken i form af en burger med et asiatisk flair, jeg mener amerikanerne er jo nærmest sygeligt besat af den japanske kultur, og japanerne er mindst ligeså besatte af den amerikanske kultur. Så mon ikke den her Yum-Yum nuddel burger ville kunne få smilet frem på begge sider af stillehavet?
Her hjemme var vi i hvert fald meget begejstrede for den her burger, og jeg krydser da også fingre for at dommerpanelet i konkurrencen synes om den. Men nu lød opgaven jo på at man skulle lave to opskrifter til konkurrencen, men i må altså vente lidt med at få opskriften på min forret, for ellers ender det her indlæg jo med at være en hel kilometer lang.


Jeg fik en kæmpe kasse tilsendt med en masse lækkerier fra Kikkoman, i kassen var der både en klassisk soya,  less salt soya,  wok sauce,  tamari gluten free soya, shushi og sashimi soya og en teriyaki soya. så i kan nok se at der var en masse spændende ting jeg kunne lege med, og jeg var faktisk overrasket over hvor mange forskellige saucer som Kikkoman producerer, så jeg kan da godt spå at jeg skal begynde at lege lidt mere med soya i fremtiden, og ikke bare begrænse det til et tilbehør til forårsruller.

I den her burger blev bollerne skiftet ud med to portioner stegte nudler, og det fungerede overraskende godt. De var fulde af smag og var dejligt sprøde udenpå mens de forblev bløde i midten, helt sikkert et "must try" her til sommerens grill arrangementer

Burgeren er jo et ret tilforladeligt medie, og man kan komme lige præcis det i som man har lyst til. Jeg gik efter den klassiske kombination, bacon-cheese, men hvis du ikke kan lide ost så lad vær med at komme det i, og hvis du hellere vil have en burger med remo og ristede løg, jamen altså hvem er det så lige som stopper dig ;)

Yum-Yum burger 4 pers:

4 pk. yum-yum nudler, okse
2 æg
2 tsk. Kikkoman less salt soy sauce
Olie til stegning 
500 g hakket oksekød
5 forårsløg, fint snitte 
2 spsk. Kikkoman al purpose soy sauce
2 tsk. peber 
1 dl ketchup
8 blade hjertesalat 
4 skiver ost 
8 skiver bacon
½ dl mayonnaise 
1 spsk. Kikkoman teriyaki marinade  

Kog nudlerne efter anvisning på pakken, dog uden smagspakkerne.

Dræn nudlerne og vend dem sammen med 1 æg, less salt soya og halvdelen af de gemte smags pakker.

Kom nu  film i 8 ramekiner, fordel nudlerne i de 8 ramekiner og pres dem godt sammen så de begynder at ligne en form for burger bolle.

Kom filmen over "bollerne" og stil dem på frost under pres i ca. 15-20 min.

Mens "bollerne" er på frost laves bøfferne ved at blande kødet med den anden halvdel af smagpakkerne, 1 æg, 2 forårsløg  all purpose soya og peber.

Form farsen til 4 bøffer (de skal være lidt større end "bollerne" da de kryber lidt sammen under stegningen)

Herefter stegs baconnet sprødt, dernæst steges "bollerne" gyldne og sprøde og til sidst steges bøfferne indtil de er gennemstegte (ca. 5 min. pr. side) og herefter vendes de i teriyaki marinaden.

Nu skal burgerne samles, så smør bollerne med ketchup og top 4 af dem med salat efterfulgt af en bøf, en skive ost, to skiver bacon, lidt mayo og forårsløg. til sidst ligges de fire sidste "boller" på som kronen på værket.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...