torsdag den 27. oktober 2011

DA 1 MÅLTID BLEV TIL 3 RETTER

Ja her kommer det lige en lille historie om hvordan jeg fik en ret til at strække i tre dage, uden at det blev kedeligt eller ensformigt.




1. dag:

I mandags havde jeg fundet inspiration til aftenens måltid hos Nigela Lawson, så her stod menuen på spansk kylling med chorizo og kartofler samt en grøn salat med appelsin vinaigrette



2. dag:

I tirsdags havde jeg ikke så meget tid til overs da jeg skulle op og hygge lidt med de andre teatertosser fra seminariet, så det var ret sent da jeg edelig kom hem så det var ikke fordi jeg havde den vilde lyst til at udfolde mig i køkkenet, så der blev tryllet lidt med resterne fra gårsdagens middag, og vupti så stod der lige pludselig en lille quesadilla med en hakket salat på bordet




3. dag:

Ja som måtte det jo komme til en ende og i går fik jeg da endeligt sat resten af resterne til livs. I går tog jeg kylling der efterhånden både havde været i Spanien og Mexico og gav den et sidste stop i Italien med en pastaret der var godt sovset ind i en parmesan-æggeblomme sauce... YUM!!!

Spansk kylling med chorizo og kartofler:

Oliven olie
1 pose kylingelår, med overlår
1 pakke brunch chorizo pølser (fandt mine i rema 1000), skåret i halve
1 kg små kartofler, skåret i halve
1 løg, groft hakket
2 tsk. tørret oregano
1 appelsin, kun revet skal
Salt og peber.

Forvarm ovnen til 250 grader

Del kyllingelår og overlår og kom dem i et ret stort ildfastfad

Kom nu både kartofler pølser og løg ned i fadet, og ja det ser ret overfyldt ud men det skal faktisk være ret crowded der nede.

Nu drisles der lidt oliven olie over det hele og både løg, oregano og appelsinskal drysses over (sørg for at få ret meget af det over kyllingen)

Drys også lige lidt salt og peber over retten

Stil kyllingen i ovnen i 15 min og skru herefter ned på 200 grader og giv den en times tid*.


Quesadilla:

1 tortilla wrap
Rester fra den spanske kylling
revet ost
lidt salsa.

Tag en tortilla wrap og smør lidt salsa ud på den.

Kom herefter ost på den ene halvdel og top af med både rester af lidt kylling, kartoffel og chorizo

Fold den anden halvdel over fyldet og steg quesadilla'en ca. 2 - 3 min. på begge sidder indtil fyldet er varmt og osten er smeltet**.

Pasta med Svampe og kylling:


Rester fra den spanske kylling
Svampe, skåret i skiver
Pasta
3 past. æggeblommer
En lille sjat mælk
Peber
En håndfuld parmesan.

Kog pastaen i letsaltet vand.
Imens pastaen koger steges først svampende i lidt smør på en pande, herefter tilsættes resterne og steger med indtil pastaen er kogt færdig.

Når pastaen er færdig kommes den over i panden til svampe-kyllingeblandingen og lynhurtigt piskes æggemassen sammen (blommer, mælk, peber og parmesan) og hældes over pastaen.

Vend det hele sammen og så er det ellers spisetid.

* Jeg serverede min ret med en simpel grøn salat der var blevet vendt med en appelsinvinaigrette (lavede en alm. vinaigrette men brugte bare appelsinsaft i stedet for citron)

** Da jeg ikke havde mere grønsalat hakkede jeg både tomat og agurk og vente dem i en alm.vinaigrette og have det som en lilla salt "on the side"

2 kommentarer:

  1. hvor er det genialt! super fedt med så inspirende indlæg..

    SvarSlet
  2. hvor er du altså bare sej :D elsker dine kommentare :D

    MVH Underboen <3

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...