lørdag den 15. marts 2014

EN LILLE HISLEN FRA DET JYSKE


For næsten et år siden var jeg med min mor inde i Bella Centeret til Copenhagen Food Fair 2013,  og det var simpelthen sådan en dejlig tur, at vi i år har besluttet at vende næserne mod Herning for her afholdes der nemlig de næste 3 dage Foodexpo 2014. Desværre har vi kun mulighed for at være der i morgen søndag (ja arbejdet kalder igen på mandag), men ligesom i København er der udsigt til et sandt mekka for madinteresserede så et er bare med at få set så meget som muligt på dagen før vi vender tilbage til Sjælland igen. 
Vi tog fra Næstved af kl 14, og vi er næsten lige ankommet til det hyggeligste lille bed and breakfast som ligger ret tæt ved messecenteret i Herning. Her summer simpelthen af hjemlig hygge, og det er bestemt ikke noget dumt sted at tilbringe natten inden det går løs i morgen... ja hvis jeg på et tidspunkt skulle noget omkring Herning kunne jeg da i hvert fald godt finde på at booke det her sted igen (og hvis man skal stole på gæsteboge så har de også et ret fantastisk morgenbord, det har vi dog valgt fra da vi jo skal på messe i morgen hehe)

Men mens vi lige slapper lidt af inden vi skal have lidt aftensmad at spise synes jeg lige at jeg ville dele en opskrift på de her lækre tandoori kyllingelår som vi for nyligt fik at spise. De var ret gode, men desværre havde jeg ikke tålmodighed til at lade dem marinere i mere end 10 min, så smagen trængte ikke så meget ind som jeg kunne tænke mig, så næste gang laver jeg de nok dagen før og lader dem marinere natten over for at booste smagen lidt. Sammen med lårene fik vi noget så simpelt som ris, grøntsagsstænger, lunt naanbrød og raita se det var da nem aftensmad på en hverdag ikke sandt.

Tandoori kyllingelår 3 - 4 pers:

1 pose kyllingelår, ca 1200 g
4 dl yoghurt, naturel
2 spsk. tandoori masala krydderi
2 store fed hvidløg, fint revet 
1 cm. fint revet ingefær
saft fra ½ citron
salt og peber

Rør alle ingredienser, undtagen kylling, sammen til en marinade.

Smag så marinaden til og vend kyllingelårene ned i marinaden så de er helt dækkede.

Lad nu kyllingen marinere natten over for optimal smag.

Dagen efter kommes kyllingålerene på en bageplade beklædt med bagepapir og bages i en varm ovn ved 200 grader i ca.45 min. eller indtil kyllingen er gennemstegt




0 kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...