fredag den 30. maj 2014

LIVING THE HARD ROCK LIFE...ADVARSEL MEGET LANGT INDLÆG

Sponsoreret indlæg


For noget tid siden var C og jeg et smut forbi København, til en aften som stod i den gode mads tegn. Hard Rock Cafe har nemlig lanceret nogle nye retter og cocktails, og i den forbindelse havde de inviteret en gruppe mad og vin bloggere forbi til en tasting af de nye retter og cocktails. Den nye menu er blevet udviklet i samråd med det dygtige internationale team på Hard Rock Cafe, og mere end 3000 gæster som spiser på Cafeens forskellige lokationer rundt om i verden, og for at det ikke skal være løgn, så har den nye menu været 14 måneder undervejs, og den består af ikke mindre end 30 nye retter og 150 nye drikke med alt fra kaffe til cocktails , så der er helt sikkert noget på kortet for enhver smag.

Aftenen startede ud med den alkoholfrie "Berrilicious", den bestod af blendet hindbærsirup, jordbær og appelsinjuice; og jeg kan absolut se mig selv drikke rigtig mange af den her drik på altanen her i sommervarmen.


Det næste på menuen var "Air Mexico" som var en trio af margaritas med forskellig smag serveret sammen med tortilla chips og picco de gallo salsa

Margaritaerne kommer med smag af hindbær, granatæble, vandmelon, blue curacao, mango og agurk 

Jeg hoppede ombord i en hindbær margarita som desværre ikke slet ikke var noget for mig, men det har mere noget at gøre med at jeg virkelig ikke er god til den sprittede smag af alkohol. Smagen af tequila var alt for heftig til mine smagsløg i den her cocktail, men til gengæld kunne C ret godt lide den, så hvis du er en lige så stor svagpisser som mig når det gælder alkohol, så er det nok bedst at gå uden om den her cocktail, ellers fik jeg at vide at det var en af de bedre margaritaer som man kunne købe


Den førsteret på menuen var totalt kærlighed ved første blik, og den er helt sikkert på min liste over ting jeg skal prøve at rekreere herhjemme. Hard Rock Cafe har nemlig lavet en intet mindre end fantastisk "Spinach-artichoke dip" Jeg har aldrig før smagt en varm dip, men jeg var solgt på stedet, og desværre kunne C også lide den, jeg havde ellers håbet lidt at han ikke kunne lide den så jeg kunne spise hans også ;)



De næste retter på menuen var hotwings og bruschetta som bedt kan beskrives som "finger lickin' good" vi blev snaskede op til begge ører, men who cares når det er på grund af noget som smager så godt.... og som en lille bonus, wingsne havde rent faktisk et kick i sig, noget som ellers er alt for mangelfuldt her i danmark. Jeg ved ikke hvorfor restauranter er bange for at servere spicy mad her i Danmark men jeg oplever gang på gang at blive skuffet når der skiltes med at retter er spicy og de ikke engang får min næse til at løbe - Hard Rock det er super fedt at i tør at servere mad til os få danskere som rent faktisk sætter pris på spice




Næste punkt på dagsorden var den her cocktail som bragte meget lykke rundt omkring på bordet, ud over at den smagte godt, så var det også en vi selv fik lov at lave hvilket var ret sjovt. Den blev serveret med jordbær, hindbær og citron og en kande med lemonade og appelsinvodka ved siden af, og så fik vi ellers at vide at vi skulle hælde lemonaden over bærene, presse dem mod bundem af kanden, lade væsken trække lidt, og så var den ellers klar til at drikke. Den var super fisk og let syrlig på grund af citronen, og bærene trængte også godt igennem så alt i alt en dejlig frisk og måske lettere "girly" cocktail ... og som en lille bonus, så fik vi også kanderne med hjem så vi kunne rekreere cocktailen der hjemme, og det skal helt sikkert prøves her til sommer, om ikke andet så i en virgin udgave. 

Det næste på menuen var to nye salater, "Grilled Chicken Arugula Salad" og "Grilled Chicken Chop Salad", og jeg var faktisk meget overrasket over at rukula salaten var min favorit af de to, for jeg plejer at have et meget anstrengt forhold til de bitre blade. Men bitterhede var blevet dejligt afbalanceret af citron-balsamico dressingen, og jeg næsten slikkede den llille skål ren.

Efter salaterne var der endnu en ny cocktail på menuen, og denne gang var den en cocktail der smagte af Caribiens sol og hvide strande, jeg behøver vist bare at sige "Sea turtles, mate" og så ved i sikkert lige præcis havd jeg snakker om. Den bestod af captain morgan, ingefærslikør, vaniljesirup og andre lækre ting, og den var en klar vinder når vi snakker drinks og skal helt sikkert bestilles næste gang jeg skal på HRC

Vi fik også serveret nogle lækre friterede jumborejer som var vendt i let krydret mel og som blev serveret med coleslaw, fritter og en spicy cocktailsauce. Rejerne var meget sprøde og faktisk også ret spicy i sig selv (og jeg vil endnu engang lige pointerer at det er modigt og skønt at HRC tør at sætte så krydret mad på menuen i et skandinavisk land hvor de fleste ganer er for sarte til egentligt spicy mad) Men nu hvor rejerne er lidt stærke i sig selv, så kan det godt virke lidt for overvældene at servere dem sammen med en så stærk sauce som den HRC har valgt. Det bliver mildt sagt for svært at smage de enkelte elementer i retten da smagsløgene nærmest bliver lammet af spicyness, istedet kunne det have været fedt hvis rejerne blev serveret sammen med en hjemmelavet mayo, aioli, tartarsauce eller lignende da det ville komplementerer rejerne meget mere. 

Det næste vi fik lov at smage var C klare favorit, det var en smoked beef brisket sandwich  med hicokry BBQ sauce, hjemmelavede ristede løg og to skiver grillet surdejsbrød. Brødet var lidt for tørt til mig, men det er jo en smagssag. Til gengæld var jeg vild med kødet som HRC havde langtidsstegt i deres egen smoker, og jeg er bare nødt til at sige at hickory BBQ sauce er noget alle virkelig burde unde sig selv at smage for det er djævelsk godt (pt. kan man få en ret god hickory bbq sauce i Lidl til sølle 12 kroner... oh yes living the hard rock life on a budget)

Yes, yes, yes, det er alt hvad jeg kan sige om HRC's "Tango Burger" som var næsten ret på menuen. To bøffer, sloppy joe kødsauce, pepperjack- cheddar og blåskimmelost, BBQ sauce og peberrods mayo alt sammen pakket ind i en lækker blød brioche bolle. Ahmen altså what's not to love, det er seriøst den bedste burger jeg nogensinde har smagt, og ja jeg har næsten tænkt på den dagligt lige siden jeg smagte den. Når ja og fik jeg også nævnt at det ville være den perfekte tømmermands burger.... why oh why, hvorfor levere HRC ikke til Næstved 

Det sidste vi fik smagt på inden vi nåede til desserterne var HRC's "Fiesta Burger" endnu engang serveret i en ristet briochebolle, men denne gang bestod fyldet af en salsa af ristede jalapeños, pepperjack ost, guacamole, pico de gallo salsa, salat og tomat. Da jeg læste hvad der var i burgeren, ja så var jeg sikker på at den helt sikkert ville være min absolutte favorit, men jeg må sige at jeg faktisk blev en smugle skuffet over den. Det var nu ikke fordi at den smagte dårligt eller noget, men jeg tror at jeg forventede noget mere rent smagsmæssigt end den standard guacamole burger som blev serveret.  Resten af retterne som blev serveret denne aften lå jo på et meget  højt et niveau, så jeg forventede selvfølgelig at "Fiesta Burgeren" ville følge trop på et lige så højt niveau. Men det kunne den desværre ikke hvilket var synd. Så nej jeg kommer bestemt ikke til at bestille den her burger igen, for den lever slet ikke op til de smagsoplevelser jeg nu ved at HRC kan levere.

Underligt, underligt, underligt, det er nok det ord der bedst beskriver "Twist & Shout" cocktailen som vi efterfølgende fik serveret. Den består af Captain Morgan, Guiness, kakaolikør, chokoladesirup, vaniljeis, salted caramel, flødeskum og BACON!, ja hovedparten er jeg helt sikkert klar på at blande sammen til en lækker shake, men selvom mange mener at "alt er bedre med bacon" så vil jeg vove at påstå at det er lidt for mærkeligt til mig at blande det sammen med en choko-caramel shake. Udover baconstykkerne som den heldigbis kun er pyntet med, ja så smagte den nu ellers meget godt, men det er bestemt en acquired taste

Som kronen på værket fik vi også lov at smage to desserter fra meneuen, en "3 Layer Carrot Cake" og "Cheesecake with Oreo cookie pieces" begge var gode kager, gulerodskagen har jeg egentligt ikke så meget at sige til udover at den var en lækker og luftig kage som smagsmæssigt dog stadig smagte som en gulerodskage nu smager, intet nyt på den front. Oreo cheesecaken derimod var jeg lidt mere skeptisk omkring, for jeg hader virkelig Oreos (ja jeg forstår simpelthen ikke amerikanernes fascination af dem) Men af en eller anden grund fungerede de virkelig godt i den her kage, og jeg var dybt imponeret. Helt sikkert en kage man burde prøve, men hvis du skulle få lyst til at spise en dessert efter de i forvejen store portioner af både for- og hovedretter, ja så vil jeg foreslå at du delen den med en anden. For jeg tror simpelthen ikke at det er muligt for en enkelt person at spise så stort et stykke kage alene, og hey hvis man deler bliver det jo lige pludselig også billigere. Som sagt er det meget store portioner man får inde på HRC, så man får i den grad noget for pengene, og kan man forståeligt nok ikke spise op, så  jeg lod mig fortælle at det var en ret normal praksis at bede om at få en doggy bag med hjem. Det minimere både madspild og du slipper for at smide pengene ud af vinduet på de rester som du alligevel ikke kunne spise, og som ekstra bonus kan du jo tage den med dagen efter som frokost og gøre alle kollegaerne utroligt misundelige på din rockede frokost .

Det var første gang at jeg har været på en Hard Rock Cafe, og jeg var meget spændt på at se hvilken type restaurant det var jeg skulle ind og spise på. Men nu har jeg været der, og jeg kan kun sige at jeg allerede går med planer om at spise der igen i løbet af sommeren, både her i Danmark, men når vi skal til London på ferie med svigermor, så skal vi da også en tur forbi den engelske Hard Rock Cafe. For man kan virkelig smage alt det hårde arbejde som er blevet lagt i deres retter og, og jeg kan næsten ikke begynde at beskrive hvor god mad de serverer - Ja kald mig bare Hard Rock konvertit, for selvom pris niveauet er hører til i den lidt højere ende så vil jeg til enhver tid mene at det bestemt er pengene værd. 
Så hvis der sidder nogle Sultne studerende derude som vil give sig selv en ekstra lille treat her til sommer, så smæk nogle penge til side og tag en tur til København for jeg lover at i ikke finder bedre burgere i det ganske land som Hard Rock Cafe's Tango burger. 

1 kommentarer:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...