Hold da op det er ved at være lang tid siden jeg har lagt en madplan ind her på bloggen, ja det er faktisk ikke siden 1. december 2013 at jeg har delt vores madplaner med alle jer Sultne Studerende derude. Hvorfor jeg stoppede kan jeg nok ikke svarer på, jeg tror barer at jeg fik for meget om ørerne på et tidspunkt, og så var madplanen en post i hverdagen som jeg nemt kunne skærer fra, og jeg kom faktisk aldrig rigtig igang igen.
Vi har siden jeg stoppede med at dele madplanerne haft on and off perioder hvor vi har lavet madplaner, men i det seneste stykke tid har det nok mest været off... hvilket jeg i den grad har kunnet mærke på bundlinjen. Så endnu en gang kan jeg kun opfordre til at man tager sig tid til at lave en madplan... og selvfølgelig også følger den hvis man vil sparer nogle penge, for man kan faktisk sparer mere end man lige regner med.
Nu er overskuddet ved at være oppe på et normalt niveau igen, og jeg er så småt begyndt rent faktisk at tage mig sammen til at lave madplaner igen, og hvad bedre er de bliver rent faktisk fulgt. Hvilket betyder at jeg har skåret mine impulskøb markant ned og det er virkelig noget madkontoen herhjemme kan mærke. Men når nu jeg er ved at være oppe på hesten igen, ja så tænkte jeg at jeg ville hoppe på #ThrowbackThursday dillen. Derfor prøver jeg nu at se tilbage på ugen der gik, og dele den madplan vi har spist efter. Jeg lover ikke at der hver uge vi komme en madplan her på bloggen, men af og til skal jeg da nok prøve at huske at dele lidt med alle jer Sultne Studerende derude.
Torsdag:
Skinkestang med grøn salat
Fredag:
Ovnstegt kylling med ovnbagte timian kartofler, skysauce og dampede grøntsager
Lørdag:
Søndag:
Vikinge BBQ ben med fritter fra actifry'en og vinter slaw
Mandag:
Kartoffelporresuppe med en rest bacon fra fryseren og sprøde pita sticks med bacon
Tirsdag:
Chili con carne med ris og miniflutes
0 kommentarer:
Send en kommentar