lørdag den 15. marts 2014

EN LILLE HISLEN FRA DET JYSKE


For næsten et år siden var jeg med min mor inde i Bella Centeret til Copenhagen Food Fair 2013,  og det var simpelthen sådan en dejlig tur, at vi i år har besluttet at vende næserne mod Herning for her afholdes der nemlig de næste 3 dage Foodexpo 2014. Desværre har vi kun mulighed for at være der i morgen søndag (ja arbejdet kalder igen på mandag), men ligesom i København er der udsigt til et sandt mekka for madinteresserede så et er bare med at få set så meget som muligt på dagen før vi vender tilbage til Sjælland igen. 
Vi tog fra Næstved af kl 14, og vi er næsten lige ankommet til det hyggeligste lille bed and breakfast som ligger ret tæt ved messecenteret i Herning. Her summer simpelthen af hjemlig hygge, og det er bestemt ikke noget dumt sted at tilbringe natten inden det går løs i morgen... ja hvis jeg på et tidspunkt skulle noget omkring Herning kunne jeg da i hvert fald godt finde på at booke det her sted igen (og hvis man skal stole på gæsteboge så har de også et ret fantastisk morgenbord, det har vi dog valgt fra da vi jo skal på messe i morgen hehe)

Men mens vi lige slapper lidt af inden vi skal have lidt aftensmad at spise synes jeg lige at jeg ville dele en opskrift på de her lækre tandoori kyllingelår som vi for nyligt fik at spise. De var ret gode, men desværre havde jeg ikke tålmodighed til at lade dem marinere i mere end 10 min, så smagen trængte ikke så meget ind som jeg kunne tænke mig, så næste gang laver jeg de nok dagen før og lader dem marinere natten over for at booste smagen lidt. Sammen med lårene fik vi noget så simpelt som ris, grøntsagsstænger, lunt naanbrød og raita se det var da nem aftensmad på en hverdag ikke sandt.

Tandoori kyllingelår 3 - 4 pers:

1 pose kyllingelår, ca 1200 g
4 dl yoghurt, naturel
2 spsk. tandoori masala krydderi
2 store fed hvidløg, fint revet 
1 cm. fint revet ingefær
saft fra ½ citron
salt og peber

Rør alle ingredienser, undtagen kylling, sammen til en marinade.

Smag så marinaden til og vend kyllingelårene ned i marinaden så de er helt dækkede.

Lad nu kyllingen marinere natten over for optimal smag.

Dagen efter kommes kyllingålerene på en bageplade beklædt med bagepapir og bages i en varm ovn ved 200 grader i ca.45 min. eller indtil kyllingen er gennemstegt




fredag den 14. marts 2014

STORBY DRØMME

Sponsoreret indlæg



Nogen gange tager jeg mig selv i at smådrømme lidt om at bo i det Københavnske, ikke fordi at jeg i min vildeste fantasi kunne have lyst til at bo i så hektisk en by, næ det er mere fordi der er så mange fantastiske tilbud til mit madglade hjerte på nærmest hvert gadehjørne. Men jeg elsker simpelthen min stille provinsby alt for meget til flytte fra den så storby længslen må blive ved drømmen, men hey så er det jo godt at det næsten ingen tid tager at hoppe på et tog fra Næstved på vej mod hovedstaden. 
Og det var ligepræcis hvad C og jeg gjorde i slutningen af februar, jeg fik nemlig et gavekort til torvehallerne af svigermor til min fødselsdag og da jeg så blev tilbudt af lagkagehuset at komme ind og smage to af deres nye brød, et økologisk rugbrød og et glutenfrit brød, ja så kunne jeg jo med fordel slå to fluer med et smæk og tage en med C ind mod det Københavnske til en dag som stod i madens tegn.

Nu er det jo ikke hverdag at vi er i københavn, så vi besluttede (eller jeg diktererede og C traskede med) at vi også skulle være lidt småkulturelle og lige skulle et smut forbi Nationalmuseet og se lidt nærmere på Danmarkshistoriens. Men nu er jeg jo foodie med stort F, så hvis jeg skal være helt ærlig, så kiggede jeg mest af alt på køkkenets historie gennem tiden og ikke rigtig så meget andet.... oh well må tage derind igen på et andet tidspunkt så jeg også kan få set resten hehe.

Dagens loot fra en foodies tur i københavn

Før vi vendte næsen mod Næstved igen skulle jeg jo lige have brændt mit gavekort af inde i torvehallerne, så ud over at jeg kom hjem med to gode brød, så kom jeg også hjem med nogle store chili pølser, et græsk brød, flødeost med valnødder og honning, éclairs og en lille bøtte med hønsesalat mega godt scoret hvis I spørger mig.
Utroligt nok havde vi faktisk ikke rigtig spist noget i København, så da vi kom hjem var vi begge sultne så der skulle selvfølgelig noget mad på bordet, og gerne i en hvis fart, jeg har nemlig fået at vide at jeg bliver lige så tøsesur som ham fra Snickers reklamen når jeg er sulten. Og når nu jeg kom hjem med et helt nybagt rugbrød så var det oplagte aftensmad valg jo en lille platte med smørrebrød.


Ja det er jo ikke ligefrem det man finder inde hos Ida Davidsen, men hold nu op hvor var det altså bare godt. Jeg kiggede lidt rundt i fryser og køleskab og det endte med at der kom både roastbeef, fiskefilet, æg, kartoffelmadder og den nyindkøbte hønsesalat på bordet... yum, ja det var faktisk så godt at vi kom til at spise hele rugbrødet. Men det er jo bare et kompliment til Lagkagehusets virkelig gode brød, ja det eneste negative jeg har at sige til Lagkagehusets brød er faktisk at de ligger så pokkers lagt væk, ja øv bøv nu kan jeg bare sidde her i Næstved og sukke lidt efter det her rugbrød. Men der skal vel være noget at se frem til næste gang jeg skal forbi København, for så skal jeg da et smut forbi og have et rugbrød med hjem.


*I undre jer sikkert over at jeg ikke skrev mere om det glutenfrie brød, men det var dels fordi at jeg syntes at det smagte som et meget standard brød (lidt ala de brødblandinger som min mor plejer at bage fra Lidl), og dels fordi jeg ikke fandt de så relevant for vores husholdning, jeg mener der er jo ikke nogen herhjemme som er glutenallergikere eller er hoppet  med på nogen af de der tåbelige dameblads diæter (ja her taler jeg også til Thomas Rode disciplene). Når de så er sagt, ja så vil jeg da alligevel sige at det var et af de bedste glutenfrie brød jeg har smagt. For det var på ingen måde tørt på første dagen, som mange andre glutenfrie brød har en tendes til at være, og så smagte det også som ganske fint. Dog bliver det inden for kort tid (her snakker vi allerede dagen efter) tørst og hårdt at spise, og egner sig på dette tidspunkt mest af alt kun til at spise ristet


torsdag den 6. marts 2014

DINNER FOR ONE



Nogen gange sker det at jeg af og til for lyst til at lave noget i køkkenet som bestemt ikke falder i mændenes smag, og denne pizza var bestemt en af de ting. A hoppede fra da han hørte at der var laks på, og C hoppede fra da han hørte at jeg også kom rygeost på, men hey så var der jo bare mere pizza til mig, og lige i det her tilfælde var det nok meget godt, for jeg havde bestemt ikke lyst til at dele den her basse med nogen ;)
Så mens C og A spiste en omgang kødsauce ala Dolmio, så hoppede jeg ombord i den lækreste laksepizza som blev skyllet ned med et stort koldt glas Verdi mums siger jeg bare.
Og hey, nogle gange er man altså bare nødt til at finde sin indre tøs frem og hoppe ombord i en let og lækker tøse-forårsspise,også selvom mændende ikke altid gider at være med.


Laksepizza med rygeostecreme:

1 pizzabund, jeg tog den nemme løsning og hev en op ad køledisken 
2 hånfulde revet ost 
2 håndfulde salat mix
6 radisser, fint hakket
1/4 agurk, fint hakket 
100 g røget laks
1 spsk. purløg, finthakket 
½ dl rygeost 
½ spsk. cremefraiche 
½ citron, saft og skal 
salt og peber

Forvarm ovne til 220 grader, gerne med en pizzasten i den.

Når ovnen er varm drysses osten over pizzabunden som derefter smides en tur ind i varmen i ca. 10 min eller indtil bunden er sprød og gennembagt.

Mens pizzabunden bager røres rygeostcremen sammen ved at blande rygeost med cremefraiche og citronskal, smag den bagefter til med salt, peber og citronsaft.

Nu skal man bare have skyllet og skåret grøntsagerne, og så burde pizzabunden også være klar.

Top nu pizzabunden med først salat, laks, agurk og så radisser. 

Dernæst kommes der lidt rygeostcreme på hist og her og til sidst drysses der purløg over pizzaen, og så er der vist bare tilbage at sige velbekomme :)

lørdag den 22. februar 2014

ET MÅNEDLANGT KØKKENEKSPERIMENT


Jeg er en stor fortaler for spiselige gaver, så det kom nok ikke som nogen stor overraskelse for min familie da de hver især fik en lille goodiebag med spiselig lækkerier til jul. Jeg havde nemlig haft travlt i køkkenet med både at lave dulce de leche, samt at lave to varianter af den klassiske italienske likør lemoncello. Ja for det var altså bare ikke udfordrende nok at kaste sig ud i at lave en klassisk citron likør, næ nej jeg skulle da være ekstra kreativ og lavede både en clementin likør (fordi de små orange skønheder jo er i højsæde i december) og en vanilje likør (fordi jeg stod med en masse vanilje stænger som ellers ville blive smidt ud... yeah right som om jeg tillader a det sker)

Det var faktisk også rimelig nemt at lave de her likører, selvom det dog var en ret langsommelig affære. De består nemlig kun af vodka, smagsgivere (i mit tilfælde clementin og vanilje) vand og sukker.
Resultaterne blev faktisk ret gode og  selvom ventetide var lang vil jeg da bestemt mene at det var en af de bedre spiselige gaver som jeg har givet ud, ja jeg overvejede faktisk et kort øjeblik om jeg virkelig skulle give dem bort eller bare beholde det hele selv. 


Hvis I har lyst til at begive jer ud i at lave jeres egne likører (om det så er med den traditionelle citronsmag, lime smag eller noget helt tredje) så betaler det sig helt sikkert at være tålmodig også når man skal smage på varerne, det var jeg desværre ikke. Næsten lige efter at jeg havde blandet den varme sukkerlage sammen med vodkaudtrækket tænkte jeg "det her kan jeg da godt lige smage på, altså bare for at få en fornemmelse af hvad det kommer til at smage af" Men, men, men det skulle jeg aldrig have gjort, for det smagte hæsligt, ja jeg var faktisk klar til at kyle hele badulje ned i afløbet. Og hvis ikke C havde kommet en meget hysterisk Sulten Studerende til undsætning endte historien såmænd også her, men C stormede ud i køkkenet og nåede at rede de våde varer ved at insisterer på at vi lige skulle komme dem på køl og smage på dem en ekstra gang før vi smed dem ud. Og som sagt så gjort, og ved i hvad manden havde sgu ret, for de før så hæslige drikke smagte nu ganske glimrende og jeg har ladet mig fortælle at de bare står og bliver endnu bedre med tiden... bonus!

Nu gav jeg jo det meste væk i gave, men jeg har da stadig en lille flaske af både vanilje- og clementin likøren stående i køkkenskabet, og ud over at nyde et lille glas i ny og næ, så har jeg også en idé om at de kunne blive ret gode i bagværk, hvis resterne ellers kan få lov til at holde så længe ;). For i og for sig fungerer de jo som nogle søde essenser som kan pifte de fleste kager op på igen tid, og en enkelt appelsinkage eller lignende drislet over med den her clemnocello skal det altså nå at blive til inden lageret er helt tomt

Clemoncello ca. 1 liter:

1 flaske vodka på 750 ml
15- 20 clementiner, det kommer lidt an på ens personlige smag
600 ml vand 
400 g sukker
Du skal også bruge:
En stor beholder til at lade smagsgiveren trække i vodkaen, jeg brugte en stor sodavands flaske 
Mindre flasker til opbevaring af den færdige clemoncello

Brug helst økologiske clementiner til den her opskrift, men hvis dette ikke kan skaffes så sørg for at vaske clementinerne så godt som muligt.

Start med at rive clementinerne* og sørg for at der absolut ikke kommer noget af den bitre hvide del af skallen med, det vil nemligogså gøre den færdige likør bitter.

Kom nu den revne skal i den store beholder, hæld vodkaen over og skru låget stramt på.

Nu skal man bare vente i små 20 - 45 dage før man kan gå videre med opskriften, men det gør bestemt ikke noget hvis man ryster beholderen af og til men man venter**

Efter 20 - 45 dage kan man færdiggøre likøren ved at lave en sirup af sukker og vand, man tager simpelthen og kommer vand og sukker i en gryde, røre det lidt sammen hvorefter man varme det op ved middel varme indtil sukkeret er helt opløst.

Si nu clementin skallen fra og bland vodkaen sammen med siruppen.

Kom nu clemoncelloen i nogle rene og skoldede flasker med låg, og hvis det skal være helt rigtig skal den stå i yderligere 20 - 45 dage og trække. Det havde jeg altså bare ikke lige tålmodighed til, så jeg log dem bare køle af og så var den ellers i vinkel, men hvis i har lyst og tålmodighed så prøv endelig at lade den trække efterfølgende og smid gerne en kommentar nedenfor så jeg kan hører hvodan det bliver.

Vanicello ca. 1 liter:

1 flaske vodka på 750 ml
15- 20 vaniljestænger***, det kommer lidt an på ens personlige smag
600 ml vand 
400 g sukker
Du skal også bruge:
En stor beholder til at lade smagsgiveren trække i vodkaen, jeg brugte en stor sodavands flaske 
Mindre flasker til opbevaring af den færdige vanicello

Kom vaniljestængerne i den store beholder, hæld vodkaen over og skru låget stramt på.

Nu skal man bare vente i små 20 - 45 dage før man kan gå videre med opskriften men det gør bestemt ikke noget hvis man ryster beholderen af og til men man venter**

Efter 20 - 45 dage kan man færdiggøre likøren ved at lave en sirup af sukker og vand, man tager simpelthen og kommer vand og sukker i en gryde, røre det lidt sammen hvorefter man varme det op ved middel varme indtil sukkeret er helt opløst.

Si nu vaniljestængerne fra og bland vodkaen sammen med siruppen.

Kom nu vanicelloen i nogle rene og skoldede flasker med låg, og hvis det skal være helt rigtig skal den stå i yderligere 20 - 45 dage og trække. Men ligesom med clemoncelloen var tålmodigheden ikke eksisterende, så jeg log dem bare køle af 


*Man skal kun bruge clementin skallen til den her opskrift, men smid endelig ikke resten af frugten ud, pres enten saften og dik den,spis resten af frugten som den er, eller prøv at bruge resten af frugten til den her clementin kage 

**Jo længere man venter jo bedre skulle likøren blive.

***Det er måske lidt halv dyt for ikke at tale om ekstravagant at bruge hele vaniljestænger bare til en likør, gem istedet vaniljestængerne fra du har bagt med kornene Der er nemlig stadig massere af smag i stængerne som kan trække ud i vodkaen

søndag den 16. februar 2014

TACO I SAMLESÆT


Her hjemme er vi vilde med mexicansk mad... ej det var måske en lille overdrivelse, JEG er vild med mexicansk mad, og selvom C også godt kan lide det, så har jeg en slem tilbøjelighed til at gå all out mexi-crazy og lave tex-mex flere dage i træk. Det er manden i huset ikke helt tilfreds med, for han mener simpelthen at det bliver for kedeligt, og så ender det med at jeg nærmest for forbud mod at lave tex-mex til aftensmad (ja jeg forstår ikke helt hvordan han kan mene at noget så fantastisk kan blive kedeligt i længde ;)). Anyways det betyder at jeg virkelig prøver at holde min indre latina i skak så C's smagsløg ikke begynder at kede sig, men da jeg fandt den her opskrift på "layered taco salad" inde på pinterest kunne jeg altså ikke dy mig, og selvom vi næsten lige havde fået bagte tacos til aftensmad, så måtte C bide i det sure æble og få en ekstra dag med den mexicanske smagspalet. Og selvom jeg til at starte med blev mødt af den sædvanlige "åh nej ikke igen skepsis", så gled den da ned med et smil på læben alligevel. Så mon ikke det betyder at jeg godt kan få lov til at lave den igen i den nærmeste fremtid.... også selvom der har været andre mexicanske retter på menuen i ugens løb.


Yum, yum, massere af lag, det er hvad der karakterisere den her salat. Eller kan man virkelig kalde det her for en salat? nok ikke, hmmmm så kalder vi den da bare for en dekonstrueret taco istedet for



Dekonstrueret taco "salat" 4 pers:

500 g hakket kylling
1 pose taco spice mix
1 fed hvidløg, fint hakket 
1stor håndfuld revet ost (jeg brugte en blanding af cheddar og mozzarella)
½ pose tortilla chips, knust
1 portion salsa
½ salathoved
1/4 agurk, i skiver

Dressing:
2 dl creme fraiche
1 spsk. ketchup
½ pose taco spice mix
Salt og peber 
saft af ½ lime

Brun kødet sammen med hvidløget og krydr det med taco spice mix'en.

Mens kødet steger laves salsaen, og salaten hakkes groft.

Fyld nu de knuste chips i en stor skål (eller lav evt. mindre portions anrettede salater*)

Kom derefter salat over chipsne efterfulgt af salsa, kød, og revet ost 

Jeg pyntede  til sidst salaten med lidt mere salat, agurkeskiver og en håndfuld peanuts 

Dressingen laves rimeligt nemt ved at smage cremefraichen til med taco spice mix, ketchup, salt, peber og lime saft.

Nu er der bare tilbage at øse en stor portion salat op på en tallerken, komme en klat dressing på og nyde en dekonstrueret taco i lag... yum, yum,yum !!!


*Har en idé om at det kunne være en super god salat til en picnic hvis man kom den i et gammelt syltetøjs glas, og så ville lagene jo virkelig også kunne stå flot ud.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...