søndag den 29. maj 2011

TURBO GYROS

På sin vis er gyros det græske svar på de arabiske shawarma, og bliver ofte serveret i et pita- eller fladbrød med en masse salat og  dressing. Hovedpersonen er dog, og vil altid være kødet der er blevet skåret i tynde skiver efter det er blevet stegt på spid i rigtig lang tid.

Men som studerende har man jo ikke ligefrem tid til at stå og stege kød i flere timer bare for at få stillet den lille sult efter noget græsk Street Food, derfor prøvede jeg at lave en lille turbo gyros middag.

I stedet for kød på spid fandt jeg nogle svinekæber i fryseren som jeg skar meget tyndt ud. Herefter marinerede jeg dem i 30. minutters tid og stegte dem på en pande indtil al væsken var væk.

Men nu til opskriften, passer til ca. 4 - 6 pers.:


Gyros:
800 g svinekæber*, skåret i tynde skiver
4 fed hvidløg, fint hakket
2 løg, fint hakket
4 spsk. rosmarin, fint hakket
2 spsk. citron saft
2 spsk. olivenolie
Salt og peber


Tilbehøret til aftenens græskinspirerede menu bestod af wraps, fint snittet salat, agurk i skiver og tomat i skiver.


Derudover lavede kæresten en super lækker tzatziki samt stegte peberfrugter og karamelliserede løg Y-U-M!

*Kan sagtens være korteletter eller andet i den dur, brugte bare lige lidt kød fra fryserens gemmer

0 kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...