onsdag den 29. juni 2011

SUN LOLLY SENZES



Ok Så faldt jeg lige over det her vilde tilbud på Sun Lolly is i Kvickly idag 5,- for en pakke. Så kan man da ikke andet end at gå på rov mellem herlighederne, og med den her Su-venlige pris kunne jeg da så endelig få styrret min nysgerrighed over hvordan de nye Sun Lolly Senzes smager, og ja hvad kunne være bedre end at skyde sommerferien ind med en lille is-anmeldelse.

Sun Lolly senzes, ja det er de her nye funky is der skulle bestå af de her vilde smags kombinationer. Isene kommer i smagene: ”Cool Caramel Mint Flavour” ”Fresh Mint Lime/Lemon Flavour” ”Hot Cola Chili Flavour” 

Smagen af den første af de her nye is ”Cool Caramel Mint” ser jo på papiret ret lovende ud, karamel og mynte jo de to smage kan jeg da i den grad se gå godt i spænd med hinanden, men lige så snart man sæter tænderne i isen bliver det klart at valget om at lave den her smagskombination i en lolly udgave måske ikke var den bedste idé i verden. For det første så passer den lettere krystalliserede sodavandsis-konsistens bare ikke særligt godt sammen med den her smagskombination og jeg er sikker på at den ville klare sig langt bedre som flødeis, og for det andet så bliver det klart at mynten er alt for dominerende, hvilket resulterer i at karamelnoterne nærmest først får lov til at vise sig i eftersmagen. Dette er efter min mening ret synd da de i et bedre samspil med hinanden kunne have givet en langt bedre smagsoplevelse.

Den anden af de nye Sun Lolly senzes is ”Fresh Mint Lime/Lemon” er egentlig er de ok som et lille kølende element her i sommer varmen. Smagskombinationen i den her is fungerer bare rigtig godt, og konsistensen er også helt i top hvis man skal se på den i relation til de traditionelle Sun Lolly is. Så kan ikke sige andet end det på ingen måde er udelukket at den her skal prøves igen.

Den sidste af de nye Sun Lolly senzes is ”Hot Cola Chili” er heller ikke en af de is der giver en lyst til at sige "wow den må prøves igen" for det første er smagskombinationen bare ikke rigtig den bedste i verden, og for det andet så er colasmagen utrolig flad i den her is i forhold til i en af de traditionellen Sun Lollly is og den kommer frem som værende meget vandet og manglende. Chilinoterne i den her is er heller ikke ligefrem noget at skrive hjem om da de for det meste slet ikke er til stede, man kan dog være heldig at mærke lidt til dem i eftersmagen af isen men selv her kommer de mest af alt til syne som en let prikken på læberne

0 kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...