fredag den 11. maj 2012

FØRSTE SELSKAB I KOKKETØJET

Forretten bestod af rå radisser i urtecreme og maltjord, agurkeringe, rimmet laks med æbleskiver og en skilt smør-soya sauce, smilende vagtelæg, feldsalat, røget lakse mousse og en chip af knoldselleri.

Så har vores klasse lavet mad til vores første selskab på skolen, og wow sikke en oplevelse man fik virkelig lært meget. Jeg fik da både pointers om hvilke smags sammensætninger der går godt i spænd, og hvordan man sætter elementer på en tallerken så den bliver æstetiske indbydende.

Og så må man jo ikke glemme at det jo bare var super sjovt at gå og anrette ting til andre end en selv, og det at se og hører deres begejstring for retterne er jo bare næste ubeskriveligt....jovist klassen har da nok lidt vej endnu før det kommer helt op i verdensklasse, men taget i betragtning at det var første gang at vi havde et selskab sammen så var det da egentligt ret godt gået.

Øverst er der et billede af forretten, men jeg fik desværre ikke nået at tage et billede af hverken hovedretten eller desserten. men jeg kan da fortælle at hovedretten bestod af nok den bedste kartoffelret jeg nogen sinde har smagt nemlig en pommes anna så det er helt sikkert en ret der komme på bloggen inden for den nærmeste fremtid, for det må jeg helt sikkert snart smage igen. udover kartoflerne var der også nogle braiserede svinekæber og noget stegt kalvekød samt andet grønt, og sidst men ikke mindst var der også en helt fænomenal svampe og portvinssauce til hovedretten som jeg uden tvivl ville kunne slupre i mig med et sugerør så der kommer også et indlæg om den på et tdspunkt når jeg for støvet alle ingredienserne sammen.

Til dessert var der en gateau marcel som faktisk også var meget god, denne kage var så toppet af med nogle stegte rabarber der var blevet drysset med lakridspulver, en combi jeg nok ikke er helt så begejstret for da jeg lidt synes at lakridspulveret let kommer til at mudre den forårssyrlige rabarbersmag til, og det synes jeg var lidt synd, men det er jo selvfølgelig bare min smag

0 kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...