Ja så her kommer der lige et forsinket indlæg fra i mandags hvor menuen stod i det kinesiske tegn, da der blev bikset en portion chow mein* med kylling sammen. I opskriften står der at man skal bruge kinesisk femkrydderi (det kan findes i de fleste orientalske supermarkeder) men da jeg stod mandag aften kunne jeg selvfølgelig ikke finde mit femkrydderi, så jeg måtte hive morteren frem og improvisere lidt så jeg kunne lave min egen krydderi blanding**
Kinesisk femkrydderi: i en morter blandes, stjerneanis, nelliker, kanel, fennikelfrø og sichuan peberkorn (havde jeg ikke lige på lager så brugte bare alm. peberkorn) og det hele stødes til et meget fint pulver
Chicken Chow Mein:
2 kyllingebryster1 ½ tsk. kinesisk femkrydderi
1 spsk. soyasauce
1 tsk. chilisauce
1 ½ tsk. maizenaen god håndfuld nudler (pasta kan også bruges)
1 rød peberfrugt
150 g bønnespirer
1 - 2 forårsløg
lidt olie
2 spsk. soyasauce
sesam olie
Skær kyllingebrysterne meget tyndt ud og kom kødet i en skål.
Lav herefter en marinade af femkrydderi, soyasauce og chilisauce og lad kødet marinere i ca. 10 min.
Imens kødet marinerers skæres grøntsagerne i skiver og nudlerne koges.
Efter nudlerne er kogt skylles de under koldt vand for at stoppe kogningen - drys lidt sesamolie over så de ikke klistre sammen.
Når kødet har ligget i 10 min. drysses maizena over (skal lige masseres ind i kødet med hænderne)
Nu steges kødet i wokken indtil det er gennemstegt, herefter kommes først peberfrugt i wokken, så bønnespirer og til sidst kommes også nudlerne efterfulgt af af forårsløgLige inden retten er færdig blandes den med lidt soyasauce og sesamolie
*Er egentligt bare en kinesisk betegnelse for stegte nudler
** Retten kan godt laves med hjemmelavet femkrydderi så længe man bare har lavet det fint nok... hvilket mit desværre ikke var, men det købte er nu altså bare lige lidt bedre
hej
SvarSlet