mandag den 5. september 2011

SKOLESTART OG CÆSARS PIZZA



Så er ferien endelig forbi, og det er blevet tid til at vende næsen mod seminariet igen, men ja i dag bliver det bare et lille kort indlæg da jeg også lige skal have læst lidt lektier og lavet nogle noter.
Men anyway i aften stod middagen i fusionens tegn da jeg ikke helt kunne bestemme mig for og jeg skulle lave pizza eller om jeg skulle lave cæsar salat, så jeg tænkte hvorfor ikke lave en cæsar-pizza? og som sagt, så gjort hvilket betød at der blev skabt intet mindre end et lille mesterværk i det lille kollegie værelse

De nybagte pizzabunde (Bonus, kunne ikke spise mere end en pizza så de andre 2 af bundene kom i frysere til en anden gang hvor der skal laves en lille hurtig pizza)

Cæsar-pizza:

1 pk. pizzadej
Pizzasauce
Revet ost
Kyllingekød*
1 pk. bacon
Salat
Tomat
Agurk

Dressing:

4 spsk. cremefraiche
2 spsk. revet parmesan
Salt og peber
Lidt worcestershire sauce

Følg fremgangs måden på pakken med pizzadej (kan selvfølgelig også godt lave en selv, men havde lige en pakke liggende i skabet så den blev da selvfølgelig hevet frem)

Herefter rullede jeg dejen ud til 4 små meget tynde pizzabunde (kan også lave 2 store)

Dernæst blev de smurt med pizzasauce, drysset med ost og bagt i en meget varm ovn på min pizzasten**  indtil de var gyldne og sprøde

Lige før pizzaen skal spises toppes den af med salat, tomat og agurk efterfulgt af kyllingekødet og bacon

Til sidst kommes dressingen over og så skal der ellers bare smovses

*Havde nogle kyllingebryster liggende i fryseren som lige blev hevet op og kogt hvorefter jeg hev kødet fra hinanden med to gafler

**Man kan sagtens lave en god og sprød pizza uden en pizzasten, man kan bare lade en bageplade ligge i ovnen mens man forvarmer den, og så ligge papir og pizzabund over på den varme plade når man er klar til det

Frokosten til i morgen: 1 skive Cæsar-pizza, cherrytomater fra min mors have, æble både (skåret ud som små kaniner), små stænger med vindruer og rosiner og mini cookies


Kæresten skulle da selvfølgelig ikke snydes for en lille madpakke så jeg lavede en der var magen til min, dog byttede jeg nogle æble både ud med en lille bøtte med ekstra dressing



0 kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...