onsdag den 16. november 2011

BACON 'N' EGG SANDWICH


Den her sandwich er virkelig en allrounder, den er skøn til morgenmad, den er god til frokost og kan endda bruges som en lyn hurtig aftensmad uden problemer, og så er den oven i hatten også rimelig billig da man for det meste altid har ingredienserne på lager


Bacon 'N' Egg Sandwich:

1 bolle eller bagel
2 æg
1skive ost
2 skiver bacon
Ketchup

Flæk bollen og rist den.

Imens steges baconnet på en tør pande, når det er sprødt tages det af panden og sættes til side

Af æggene laves der nu to spejlæg

Når æggene er færdige lægges baconskiverne oven på den ene blomme efterfulgt af en skive ost

Til sidst flippes det andet spejlæg over det første således at æggene ligger blomme mod blomme

Nu kommes æggefyldet i bollen sammen med lidt ketchup og så er der ellers serveret

20 ÅRS FØDSELSDAG

Så var det i mandags at jeg endelig rundede de 20 år, og det var også i mandags jeg opdagede at jeg nu havde 20 faste læsere, det kan da næppe være et tilfælde ;)

Og før der bliver spurgt, ja så havde jeg en fuldstændig fantastisk dag hvor kæresten i den grad behandlede mig som hans lille prinsesse med både morgen mad på sengen, oppyntning med flag i hans lejlighed, fødselsdagssang, gaver og meget meget mere.

Ja min dejlige C havde endda inviteret min mor til spisning om aftenen uden at jeg vidste det og lavede mad til os mens vi hyggede inden i stuen.


fredag den 11. november 2011

MORTENSAFTEN


Wow jeg er da i den grad glad for at Morten han ikke ville være biskop, for ellers ville man jo ikke have denne her fantastiske gode undskyldning for at lave en lækker andesteg her midt i november.

For et års tid siden boede jeg stadig hjemme hos min mor på det her tidspunkt, hvilket var skønt da det jo så var hende der stod for andestegen, men i år havde jeg besluttet mig for at jeg da ville prøve at lave min egen andesteg til mortens aften i år, og jeg kan da roligt sige at jeg langt fra var sikker på resultatet (havde da i hvert fald gjort et par take away menuer klar just in case). Men på trods af min skepsis blev resultatet helt fantastisk og næsten rub og stub blev spist.

Til vores andesteg havde jeg lavet en rødkålsalat (da jeg virkelig ikke kan lide det traditionelle kogte rødkål), kogte hvide kartofler, brunede kartofler og en lækker sauce af stegeskyen.

Andesteg:

1 and (den jeg havde købt var på 3400 gram)
godt med salt
2 håndfulde skrællede æbler, i store stykker
1 håndfuld svesker
Kogt vand.

Forvarm ovnen til 250 grader

Kom anden i en bradepande* og fyld den med æbler og svesker

Gnid nu anden med godt med salt og kom den i ovnen i 15 min.

Efter de 15 min. tages anden ud af ovnen og der hældes vand ned til anden ca. til det står 2 -3 fingerled op fra bunden.

Skru nu ned for varmen til 200 grader og stil anden tilbage i ovnen** (den skal have ca. 50 min. per kg)

Jeg tog min and ud da kødet var meget mørt og næsten bare faldt fra benene.

Man kan tjek om anden er klar ved at prikke den med en kødnål i kødet ved låret, er saften der pibler ud klar betyder det at anden er færdig. 


Andesauce:

Stegesky fra andestegen
Mel
Madkulør.

Hæld stegeskyen over i en lille gryde, dryp lidt mad kulør i og drys nogle spsk. mel over skyen

Når melet er faldet til bunds skal det overskydende fedt fjernes***, og vær forberedt der kan godt være ret meget.nu skal saucen bare varmes op ved middelvarme under omrøring og så er den ellers done.

Da det her er en ret fed sauce skal det dog siges at den skiller ret nemt, hvis den skiller hældes der bare lidt koldt vand i og røres rundt, og så burde det ellers rede saucen


Brunede Kartofler:


1 glas kartofler, drænet
1 dl sukker
lidt smør

Kom sukker og smør på en pande og lad det langsomt karamelisserer ved middelvarme

Når det er blevet til en gyldenbrun karamel kommes kartoflerne ved og det vendes godt rundt i karamellen 

Steg kartoflerne i små 3 - 6 min og server dem sammen med stegen.


*Husk at tjekke efter en lille pose med indmad før anden kommes i ovnen, se ligeledes efter halsen. Dette skal ikke smides ud men blot komme ned i bradepanden sammen med anden da det giver god smag til saucen

**Husk at kigge til anden af og til for at sikre at den ikke steger tør, der skal nok spædes til med lidt vand undervejs

***Gem fedet i en lille skål i køleskabet  og brug det til at stege kartofler ell.l. i. Det er helt fantastisk at stege  i

fredag den 4. november 2011

KANELSTICKS



Her kommer lige en lille hurtig snack/ dessert som egentligt kun består i en rulle købt pizzadej (eller lidt Domino's dej) der bliver penslet med smeltet smør og derefter drysset med kanelsukker. Kanelsticksne skal bages i små 10 min ved 200 grader og derefter skal de skæres i stave og evt. drisles lidt med glasur

Pizzabund med kanelsukker efter den er blev bagt


DOMINO'S PIZZA KLON



Todd Wilbur er kendt som lidt af en "food hacker" og hvis man ikke allerede kender ham bør man i den grad tjekke hans nye program "Top Secret Resipes" ud (det kan ses på nettet her)

I sidste uge handlede afsnittet om Domino's Pizza hvor han prøvede at klone en af deres pizza'er, og når man har en kæreste der er bare lidt mere end vild med de pizza'er man kan få hos Domino's og når man bor bare rigtig langt væk fra den nærmeste Domino's pizza ja så skulle Todd Wilburs opskrift jo selvfølgelig afprøves.......og det var manden mildest talt tilfreds med og som en ægte kender, ja så må man jo stole på ham nå han siger at man næsten ikke kommer tættere på en rigtig Domino's i ens eget køkken.

Lavede både mandens yndlings pizza med godt med peproni og et hvidløgsbrød

Efter dejen er blevet æltet godt sammen i foodprocessoren

Pizza saucen klar til brug (billedet blev lidt diset da saucen stadig var lidt varm)

Hvidløgsblaningen klar til at blive smurt på dejen før den kommer i ovnen

Pizza dej:

473 ml lillefingervarmt vand
3 spsk. sukker
1 tsk. tørgær
368 g mel
340 g mel med højt gluten indhold
2 tsk. salt
3 spsk. vegetabilsk olie
1 kop majsmel (det grove) til at udrulle dejen i.

Opløs sukker og gær i vand

Kom mel og salt i en røremaskine med dejkrog.

Når gærblandingen begynder at skumme hældes det ned til melet sammen med olie

Rør dejen sammen indtil alle ingredienserne er blandet sammen.

Dejen æltes herefter i 5 min med dejkrogen og kommes derefter i en plastikpose

Lad dejen hæve i køleskabet i op til 2 dage*.

Pizza sauce:

1 ds. tomater, hakkede
2 ½ kopper tomat puré
4 tsk. sukker
1 tsk. vegetabilsk olie
1 tsk. salt
1 tsk. peber
1 tsk. hvidløgspulver (ikke salt)
1 tsk. tørret oregano
1 tsk. tørret meriam
½ tsk. tørret basilikum
½ tsk. cayennepeber.

Kom alle ingredienserne i en lille gryde og var saucen op ved middelvarme

Når den når kogepunket skrues der ned for varmen og saucen for lov til at stå og småsimre i en lille times tid

Herefter er den klar til at komme på pizzaen eller i en lille last boks til senere brug.

Hvidløgs smør:

½ kop margarine
½ kop parmesan
2 tsk. tørret persille
2 ½ tsk. hvidløgspulver (ikke salt)
1 lille nip salt.

Smelt margarinen og lad det køle lidt af

Kom resten af ingredienserne og rør det godt sammen.

Samlings arbejdet:

Når pizzaen skal laves forvarmes ovnen til 250 grader

Herefter deles dejen i 2 og formes til 2 kugler på en let majsmel drysset overflade

Rul begge kugler ud til de er ca. 35 cm i diameter

Kom et tyndt lag sauce på den ene og kom revet ost over og ellers det fyld man nu godt vil have på

Den anden bund pensles med hvidløgs smørret

Nu skal bundene ellers bare bages i små 8 min. eller indtil de begynder at blive gyldne.


*Ja det lyder som meget besvær for en pizza, men det var alle anstrengelserne værd
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...