Wow jeg er da i den grad glad for at Morten han ikke ville være biskop, for ellers ville man jo ikke have denne her fantastiske gode undskyldning for at lave en lækker andesteg her midt i november.
For et års tid siden boede jeg stadig hjemme hos min mor på det her tidspunkt, hvilket var skønt da det jo så var hende der stod for andestegen, men i år havde jeg besluttet mig for at jeg da ville prøve at lave min egen andesteg til mortens aften i år, og jeg kan da roligt sige at jeg langt fra var sikker på resultatet (havde da i hvert fald gjort et par take away menuer klar just in case). Men på trods af min skepsis blev resultatet helt fantastisk og næsten rub og stub blev spist.
Til vores andesteg havde jeg lavet en rødkålsalat (da jeg virkelig ikke kan lide det traditionelle kogte rødkål), kogte hvide kartofler, brunede kartofler og en lækker sauce af stegeskyen.
Andesteg:
1 and (den jeg havde købt var på 3400 gram)godt med salt
2 håndfulde skrællede æbler, i store stykker
1 håndfuld svesker
Kogt vand.
Forvarm ovnen til 250 grader
Kom anden i en bradepande* og fyld den med æbler og svesker
Gnid nu anden med godt med salt og kom den i ovnen i 15 min.
Efter de 15 min. tages anden ud af ovnen og der hældes vand ned til anden ca. til det står 2 -3 fingerled op fra bunden.
Skru nu ned for varmen til 200 grader og stil anden tilbage i ovnen** (den skal have ca. 50 min. per kg)
Jeg tog min and ud da kødet var meget mørt og næsten bare faldt fra benene.
Man kan tjek om anden er klar ved at prikke den med en kødnål i kødet ved låret, er saften der pibler ud klar betyder det at anden er færdig.
Andesauce:
Stegesky fra andestegenMel
Madkulør.
Hæld stegeskyen over i en lille gryde, dryp lidt mad kulør i og drys nogle spsk. mel over skyen
Når melet er faldet til bunds skal det overskydende fedt fjernes***, og vær forberedt der kan godt være ret meget.nu skal saucen bare varmes op ved middelvarme under omrøring og så er den ellers done.
Da det her er en ret fed sauce skal det dog siges at den skiller ret nemt, hvis den skiller hældes der bare lidt koldt vand i og røres rundt, og så burde det ellers rede saucen
Brunede Kartofler:
1 glas kartofler, drænet
1 dl sukker
lidt smør
Kom sukker og smør på en pande og lad det langsomt karamelisserer ved middelvarme
Når det er blevet til en gyldenbrun karamel kommes kartoflerne ved og det vendes godt rundt i karamellen
Steg kartoflerne i små 3 - 6 min og server dem sammen med stegen.
*Husk at tjekke efter en lille pose med indmad før anden kommes i ovnen, se ligeledes efter halsen. Dette skal ikke smides ud men blot komme ned i bradepanden sammen med anden da det giver god smag til saucen
**Husk at kigge til anden af og til for at sikre at den ikke steger tør, der skal nok spædes til med lidt vand undervejs
***Gem fedet i en lille skål i køleskabet og brug det til at stege kartofler ell.l. i. Det er helt fantastisk at stege i
Ser så goddt ud :D Christine lavede rødålssalat til os, og hun kom appelsin stykker og (cashew) nødder i :) det er virkelig lækkert også :)
SvarSletKnus fra underboen
Uhhhh kunne jeg godt forestille mig, tror det salte fra cashewnødderne ville passe virkelig godt til den her salat det skal da helt sikkert afprøves :D
SvarSlet