torsdag den 24. november 2011

SMÅ KØDTÆRTER


Jeg er kæmpe fan af filmen Sweeney Todd, og har været det siden jeg så den i biffen med mine fire dejlige veninder fra gymnasietiden. Så da jeg så den for nogle dage siden sammen med kæresten var den i den grad en aften der stod i hyggens tegn, men jeg må indrømme - og det her kommer nok til at lyde lidt creepy - at efter jeg havde set filmen for 117. gang fik jeg da sådan lidt smålyst til at prøve sådan en god meat pie (dog uden Mrs. Lovett's lidt alternative valg af ingredienser)

Så her til aften bestod aftensmaden af nogle fine små kødtærter med fyld af en rest kødsauce fra fryseren





Tærte/ mørdej:

500 g mel
250 g margarine
et godt nip salt
2 æg
en sjat mælk


Mel, salt og magarine køres sammen i en foodprocessor* indtil det lidt ligner brødkrummer
Æg og mælk tilsættes og dejen æltes sammen til den bliver sammenhængende
Kom dejen i køleskabet og lad den hvile i små 30 min.
Nu skal dejen rulles ud og kommes i en form.
Kom fyldet** over tærtebunden og lav et lille låg*** af overskydene dej, pensle med sammenpisket æg.
Bag tærten/ eller tærterne hvis der laves mange små ved 200 grader i ca. 20 min. eller indtil dejen er gyldenrun.


*Kan også sagtens blandes med hænderne det tager bare lidt længere tid

**Jeg havde en rest kødsauce liggende i fryseren så det var den jeg brugte som mit tærtefyld men man kan jo bruge lige det man har lyst til

***Husk at lave små huller i låget så dampen kan komme ud af tærten

1 kommentarer:

  1. Hej Trine

    Hvor ser de fine ud de små tærter:-)

    Jeg har givet dig en blog award (http://mademoiselle-black.blogspot.com/), som jeg håber, at du vil modtage :-)

    De bedste hilsner

    Mademoiselle Black

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...