mandag den 26. december 2011

GLÆ...GLÆ...GLÆ...GLÆ...GLÆDELIG BAGJUL!!!


Årets gavehøst (der er både mine gaver og dem vi har fået som par): Grimms samlede eventyr, Luksus brunch for 2, Criminal Minds sæson 4, Undertøj (er her byttet til et tilgodebevis), Biograftur for 2, Harry Potter 7.1 + 7.2, Microplane rivehjern, Selvrørende pisker, 2 sukkertermometer (eneste dublet i år), De første tre bøger i Shopaholic serien på engelsk, Et billede af min niece, Billetter til det nye Ørkenens Sønner show, Guld øreringe, og 500 kr. (tapet fast på posen med labre laver) - Af gaver der ikke var på billedet var en 3-i-1 printer, salat bestik og Spise med Price brætspil

Så er julen endelig overstået, og ja selvfølgelig synes jeg at julen er en utrolig dejlig tid og jeg elsker da både familien, maden, gaverne og alt det andet ved den. Men når det så er sagt skal jeg da være den første til at proklamere at jeg er mere end done med julen for i år, mest af alt er det nok fordi jeg ikke bare har holdt en juleaften men snart er så småt ved at være oppe på hele 3 jule aftener (21. december hos min mor, 23. december hos kærestens mor og 24. december hos kærestens far) og for at det ikke skal være helt løgn så var vi i dag også inde på Frederiksberg til det der vel egentligt var en julefrokost men det mindede mest af alt om en ekstra lille hyggelig juleaften med tændt juletræ og uddeling af gaver.

Men tro ikke at jeg ikke har hygget mig for det har jeg virkelig. Det har været en helt igennem fantastisk jul i år og alle 4 steder vi har været forbi for at fejre jul har været mere end perfekte aftener, og vi var endda så heldige at vi ikke to gange har fået det samme at spise. Hos min mor den 21. fik vi en lækker helstegt farseret kalkun med alt hvad der ellers hører til af kartofler, sauce, rødkålsalat og hele moletjavsen. Den 23. havde min søde svigermor lavet et lækkert farsbrød med ovnbagte kartofler og sauce samt et hav af forskellige salater (der var både rødkålsalat, rødbedesalat med bær og bønnesalat med æbler, peberfrugt og feta) Den 24. var vi inde hos svigerfar hvor den stod på en traditionel julemiddag med både and og flæskesteg og alt hvad der ellers hører til. Og i dag hvor vi var inde på Frederiksberg hos kærestens stedmors forældre var der trakteret med det store kolde bord hvor alt hvad man ellers kunne ønske sig var sat på bordet (jeg var specielt glad for de lækre fiskefileter og frikadellerne de havde lavet)

Men nu er det nu også meget dejligt at være hjemme igen og side i sin egen seng og slappe af mens gave bjerget ligger ved siden af, og efter sådan nogle dage med så mange familiefester i træk er jeg da også sikker på at jeg kommer til at sove hele dagen i morgen for jeg kan virkelig mærke at jeg er mere end smadret så før jeg hopper under en dyne vil jeg da lige ønske jer allesammen en glædelig bagjul som jeg håber i har nydt i fulde drag sammen med mennesker i holder af rundt om et veltildækket bord med en masse lækkert julemad -

Men jeg er nødt til at hører, er det anden, flæskestegen eller noget helt tredje der var jeres hovedpunkt på julebordet i år?

Jeg kan da allerede røbe at hovedpunktet for mig igen i år var en delt førsteplads mellem flæskestegen og skysaucen fra den.

2 kommentarer:

  1. Sophie Kinsella skriver altså også nogle skønne bøger :)


    www.itsmypassions.dk

    SvarSlet
  2. Ja de er bare helt fantastiske og dejligt tåkrummende når Rebecca laver den ene pinlighed efter den anden :D

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...