Og så også lige et udsyn til godterne |
Her til aften har den stået på gourmet mad der ikke vælter en stakkels sulten studerendes mad budget. Jeg har længe kigget med store øjne når man ser kokke som Gordon Ramsay lange den ene bøf wellington efter den anden, og man kan ikke komme uden om at det virkelig er en af de retter der hører til i den dyre ende af mad skalen med ingredienser som foie gras, trøfler og oksemørbrad og ja det er skam ikke lige de ingredienser man som studerende har fingrene i til hverdag. Men nu ville jeg altså prøve at give mig i kast med en bøf wellington omend med nogle mere håndgribelige ingredienser end dem der traditionelt bliver anvendt (og så kan det godt være at Mr. Ramsay ville rynke lidt på næsten af min SU version af den traditionelle engelske ret, men det er jeg lidt lige glad med for den smagte bare rigtig godt, og var sprængfyldt med forskellige smagt nuancer) Det skal lige siges at jeg til min bøf wellington fik, frisk salat, bagte rodfrugter, rødvinssauce og kartofler - Det skal også lige siges at jeg vil skyde på at man nok kun kan spise en halv bøf, det var i hvert fald alt hvad jeg kunne
Og så også lige et udsyn til godterne |
2. skridt: Kom de stegte svampe oven på skinken |
3. skridt: Placer den brunede og sennep penslede bøf i midten |
4. skridt: Fold skinken rundt om bøffen |
5. skridt: Pak bøffen ind i butterdej |
|
Bøf Wellington ala Den Sultne Studerende*:
1 bøf (jeg havde nogle engelske bøffer liggende i fryseren)½ pakke skinke (jeg brugte schwarzwalder skinke)
250 g champignoner
1 gode klatter sennep (jeg brugte dijon)
½ rulle butterdej
Start med at hakke svampene meget fint, herefter skal de steges indtil al deres væske er fordampet
Læg nu et stykke film på bordet og beklæd det med ca, 4 skiver skinke.
Nu skal svampeblandingen drysse på så den er godt fordelt over skinkeunderlaget.
Herefter brunes bøffen og pensles derefter med lidt sennep hvorefter den ligges oven på svampene.
Nu skal skinken foldes rundt om bøffen så man til sidst står med en lille pakke.
Det sidste skridt inden bøffen skal en tur i ovnen er at den skal pakkes ind i butterdej - husk endelig at pensle siderne med pisket æg da det limer siderne bedre sammen.
Inden bøffen kommes i ovnen pensles også toppen med æg og der laves nogle lufthuller i dejen så damp kan komme ud.
Bag bøfferne ved 200 grader i 25 - 30 min.
*Det skal lige sige at det her er hvad jeg brugte til en portion (selv om man nok højst kan spise en halv)
det ser virklig lækkert ud!
SvarSletAltså, hvor ser det bare godt og lækkert ud, det må prøves :-)
SvarSletMange hilsner
Birthe
Ja jeg kan varmt anbefale at man afprøver den her bøf. Jeg skulle da også hilse og sige fra kæresten af den også smager godt dagen efter selvom den er kold ^_^
SvarSlet