søndag den 29. januar 2012

FORMBRØD ALA THE FABULOUS BAKER BROTHERS





Tom og Henry Herbert er godt på vej til at blive mine to nye helte, for det første kan jeg ret godt relaterer til det med at have en foodie familie* og for det andet så er deres program "The Fabulous Baker Brothers" fra Channel4 bare helt genialt, ja de eneste minusser ved dem er at man ikke kan se Channel4 i Danmark** og at man heller ikke kan købe rettighederne til at se Channl4's web-tv mens man er i Danmark, men så kan man da heldigvis finde det meste inde på YouTube.

Det var faktisk ved lidt af et tilfælde jeg faldt over de to brødre inde på YouTube og der gik ikke længe før jeg følte mig som deres største fan, og da jeg i gåraftes så Tom Herbert røre et lækkert hvidt formbrød sammen kunne jeg næsten ikke vente med at komme ud og lave mit eget forbrød.
Heldigvis havde jeg lige mel nok tilbage i køkkenskabet til et enkelt brød, så mens aftensmaden stod og snurrede fandt jeg ingredienserne sammen at æltede en rigtig fin dej sammen (og man SKAL ælte længe for at få en saftig krumme, jeg æltede nok i små 10 min. før min dej var helt glat, blød og smidig***)

Formbrød:
560 g hvedemel
10 g salt
20 ml rapsolie
5 g tørgær
300 ml lunkent vand


Rør gæren ud i vandet og lad det stå i 5 - 10 min eller indtil det begynder at boble lidt

Rør mel, salt olie og gærblandingen godt sammen i en skål.

Hæld dejen ud på køkkenbordet og ælt indtil dejen er glat og smidig ca. 10 min (Se nederste fodnote)

Kom nu den æltede dej tilbage i skålen og lad den hæve til dobbelt størrelse ca. 1 time.

Når dejen har hævet første gang er det tid til at forme brødet så det passer ned i en olieret brødform.

Dæk nu brødet i formen til med et fugtigt viskestykke/ film og lad det efterhæve i endnu 1 time.

Nu er det tid til at bage brødet, forvarm ovnen til 240 grader.

Mens ovnen varmer op drysses toppen af brødet med lidt mel og ridses med en skarp kniv.

Bag brødet i 25 - 30 min, når brødet lyder hult når man banker på bunden er man sikke på at det er bagt til perfektion.



*Alle i min familier er enten bagere, kokke, salgtere eller noget helt fjerde inden for madverdenen


** Noget jeg har bandet og svovlet over længe da jeg elsker alle de programmer kanalen sender :(

***Man kan evt. lave tommel testen med dejen for at se om den er æltet nok. Det vil sige at når man er færdig med at ælte dejen og har samlet den til en kugle trykker man den let med tommelfingeren, hvis dejen lige bagefter springer tilbage er den æltet færdig

0 kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...